1
Jeg forstår godt, Sharon
bygger et hegn,
ellers kommer der bare
en eller anden
og springer en bus i luften,
fordi den tror,
det er et æsel.
Jeg forstår godt, Sharon
byger en regn,
så ammer det bare
bryst en by,
fordi hun tror,
det er et barn.
Jeg forstår godt, Sharon
bygger en regn.
2
Jeg lader disse
seks projektiler
af elfenben
glide ind i tromlen
på min revolver.
Det siger sig selv,
at der ingen sprængladning
findes i tænder.
Hvert eneste ord
er et klik.
3
Jeg forstår godt, Netanyahu
lader bosættelserne ske.
Så opstår der
et lille Paradis
her og der.
mandag den 20. december 2010
Således vil jeg favne
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/93/369
Således vil jeg favne
og elske dig i nat.
Du er blandt alle navne
Marie min og skat.
Mig Jesus vil berede
med jubel og med sang
og anger til at bede
i vores himmelseng.
Dit Zion svinger palmer
i solskin og i regn;
du synger mine salmer
alt under korsets tegn.
Mit hjerte dig til ære
skal tændes som et træ,
og julelys skal være
tændt i dit øjes læ.
Jeg kan fra stalden høre,
fordi her er så lydt,
en gråd ind i mit øre,
fordi et barn er født.
Jeg ligger i min køje
og holder næsen kold,
da tåren i mit øje
mig giver Gud i vold.
Således vil jeg favne
og elske dig i nat.
Du er blandt alle navne
Marie min og skat.
Mig Jesus vil berede
med jubel og med sang
og anger til at bede
i vores himmelseng.
Dit Zion svinger palmer
i solskin og i regn;
du synger mine salmer
alt under korsets tegn.
Mit hjerte dig til ære
skal tændes som et træ,
og julelys skal være
tændt i dit øjes læ.
Jeg kan fra stalden høre,
fordi her er så lydt,
en gråd ind i mit øre,
fordi et barn er født.
Jeg ligger i min køje
og holder næsen kold,
da tåren i mit øje
mig giver Gud i vold.
onsdag den 15. december 2010
Walkabout
Jeg er begejstret for modtageren af Aarhus Universitets Global Dialogue Prize 2010, den iranske filosof Daryush Shayegan. Han får mig til at tænke på mit eget speciale fra år 2000, som bygger på en forståelse af moderniteten, som ligner den af Daryush Shaygean fremførte. Hvor denne imidlertid taler om et større antal identiteter, som har til huse i det moderne menneske, holder jeg mig i det nævnte arbejde til det mindre antal, som definerer den moderne kristne.
En sådan bestemmelse af moderne kristendom ligger naturligvis i forlængelse af et tilsvarende blik for sagen historisk set. Jeg tænker her på Grundtvigs historiesyn, som det ligger udfoldet i Kristenhedens Syvstjerne. Heri bestemmes den kristne menighed historisk som bestående af syv forskellige folkemenigheder, dvs. syv forskellige kristne identiteter, som til dels sameksisterer, men som også afløser hinanden som kristendommens vækstpunkt.
Det er en kæde af menigheder, hvis historiske rækkefølge og geografiske udbredelse er: den hebræiske, den græske, den latinske, den engelske, den tyske og den nordiske menighed og endelig den indiske menighed - som skal være den sidste i den kristne menigheds historie, og som på Grundtvigs tid endnu er fremtid.
Det er den ikke nødvendigvis længere, og jeg har identificeret den med en treenighed bestående af inderen Jiddu Krishnamurti (1895-1986), den bibelske rastafarireligion fra Jamaica og den iranske verdensreligion bahai. Disse tre messiasbetonede tildragelser udgør i min walkabout en fader, søn og helligånd-konstellation, som tilsammen definerer moderne kristendom. Forskellene dem imellem afspejler forskellene mellem treenighedens tre personer, og fællesnævneren for dem er Jesu genkomst.
En sådan bestemmelse af moderne kristendom ligger naturligvis i forlængelse af et tilsvarende blik for sagen historisk set. Jeg tænker her på Grundtvigs historiesyn, som det ligger udfoldet i Kristenhedens Syvstjerne. Heri bestemmes den kristne menighed historisk som bestående af syv forskellige folkemenigheder, dvs. syv forskellige kristne identiteter, som til dels sameksisterer, men som også afløser hinanden som kristendommens vækstpunkt.
Det er en kæde af menigheder, hvis historiske rækkefølge og geografiske udbredelse er: den hebræiske, den græske, den latinske, den engelske, den tyske og den nordiske menighed og endelig den indiske menighed - som skal være den sidste i den kristne menigheds historie, og som på Grundtvigs tid endnu er fremtid.
Det er den ikke nødvendigvis længere, og jeg har identificeret den med en treenighed bestående af inderen Jiddu Krishnamurti (1895-1986), den bibelske rastafarireligion fra Jamaica og den iranske verdensreligion bahai. Disse tre messiasbetonede tildragelser udgør i min walkabout en fader, søn og helligånd-konstellation, som tilsammen definerer moderne kristendom. Forskellene dem imellem afspejler forskellene mellem treenighedens tre personer, og fællesnævneren for dem er Jesu genkomst.
onsdag den 8. december 2010
Gud er til, og Gud er stor
Gud er til, og Gud er stor
for tusindvis, der på ham tror;
men er et menneske for dem,
for hvilke troen er et hjem.
Et hjem, hvor herlighedens sol
har sæde i den bedste stol
og svæver i sit eget felt
som i et åbenbaringstelt.
Hvor billedet af fuglens flugt
af mesteren er blevet brugt
på det at slette alle spor
fra tanken om, at Gud er stor.
for tusindvis, der på ham tror;
men er et menneske for dem,
for hvilke troen er et hjem.
Et hjem, hvor herlighedens sol
har sæde i den bedste stol
og svæver i sit eget felt
som i et åbenbaringstelt.
Hvor billedet af fuglens flugt
af mesteren er blevet brugt
på det at slette alle spor
fra tanken om, at Gud er stor.
Støvet fra stjernerne
Kom, lad os gå til det underste land,
hvor floder af blod vender tilbage
til deres kilder i hver sit legeme.
Hunden graver og støvet lægger sig
fra det underste land.
Støvet fra stjernerne daler også
og lægger sig som sne.
Vi sætter hver et tegn
i teksten.
Komma, lad os gå.
hvor floder af blod vender tilbage
til deres kilder i hver sit legeme.
Hunden graver og støvet lægger sig
fra det underste land.
Støvet fra stjernerne daler også
og lægger sig som sne.
Vi sætter hver et tegn
i teksten.
Komma, lad os gå.
tirsdag den 7. december 2010
Nu vender vi os
Nu vender vi os imod julen og ser,
at englene myldrer, imedens det sner
og sner, og de synger en salme så sød
i hast, før de lander på jorden så blød.
Hvad var det, der skete hin enkelte nat,
i hvilken en stjerne på himlen var sat
imellem de andre, de tindrende små,
der ned lod sig sænke, hvor hyrderne lå?
De sang, og de rejste sig op for at gå
til stalden, hvor barnet i krybben jo lå
imellem et æsel, en ged og en ko
i stalden, der hører til Betlehem kro.
at englene myldrer, imedens det sner
og sner, og de synger en salme så sød
i hast, før de lander på jorden så blød.
Hvad var det, der skete hin enkelte nat,
i hvilken en stjerne på himlen var sat
imellem de andre, de tindrende små,
der ned lod sig sænke, hvor hyrderne lå?
De sang, og de rejste sig op for at gå
til stalden, hvor barnet i krybben jo lå
imellem et æsel, en ged og en ko
i stalden, der hører til Betlehem kro.
søndag den 5. december 2010
Sorte syn
Jeg forestiller mig
dine bevægelser
under bruseren.
Udsugningsanlæggets summen blander sig
med de skiftende bevægelser.
Sneploven suser forbi
kaffemaskinens sorte
syn for sagn.
Dråbe for for dråbe.
Fnug for fnug.
dine bevægelser
under bruseren.
Udsugningsanlæggets summen blander sig
med de skiftende bevægelser.
Sneploven suser forbi
kaffemaskinens sorte
syn for sagn.
Dråbe for for dråbe.
Fnug for fnug.
torsdag den 2. december 2010
Den brændende flod
Sneen fyger
i en hvirvel
i min kaffe.
Den brændende flod
er den, den er.
Fortærer alt
undtagen fisk.
Og fugl og fjer.
i en hvirvel
i min kaffe.
Den brændende flod
er den, den er.
Fortærer alt
undtagen fisk.
Og fugl og fjer.
Skabelsessalme
Gud lod fra sine læber det første ord udgå
og løftede sin tunge og smagte let derpå,
og tungen lå i ganen, der som en hvælving fin
sig spændte over ordet i ordets smykkeskrin.
Og ordet fløj på vinger, og ordet satte skel
imellem jord og himmel, og så alligevel,
for ingen kunne skelne, om to det var for en,
og Gud lod ordet falde fra tungen som en sten.
Så lod han grønne marker og skove spire frem,
og der var urt og andet godt imellem dem,
og der var majs og ærter, og der var stedsegrønt,
og der var røde æbler, og det var godt begyndt.
Og Gud lod solens øje over jorden stå,
og månen lod han vokse fra bjerget, hvor den lå,
og til den fulde måne og den opstandne sol
lod stjernerne sig skue omkring den frosne pol.
Gud lod en herlig vrimmel af alle dyr opstå
i havet og på himlen og jorden ligeså,
og han lod dem velsigne med al sin herlighed
og følte, at der fandtes en større kærlighed.
Han skabte mand og kvinde som sine hænders værk
med hænder og med tunge ukuelig og stærk,
og han lod dem befale, at herske over alt
imellem jord og himmel og hvert et ord, der faldt.
Da Gud var blevet færdig med himmel og med jord
og dagene, der føjer sig let til hvert et ord,
så lod han den velsigne, den syvende af dem,
så lod han værket være til lykke og gik hjem.
Men da han kom tilbage, var Adam blevet væk,
han skjulte under sneen sig som en vintergæk,
for nu var sneen faldet på Paradisets jord,
og Gud lod gøre frakker med et bekymret ord.
og løftede sin tunge og smagte let derpå,
og tungen lå i ganen, der som en hvælving fin
sig spændte over ordet i ordets smykkeskrin.
Og ordet fløj på vinger, og ordet satte skel
imellem jord og himmel, og så alligevel,
for ingen kunne skelne, om to det var for en,
og Gud lod ordet falde fra tungen som en sten.
Så lod han grønne marker og skove spire frem,
og der var urt og andet godt imellem dem,
og der var majs og ærter, og der var stedsegrønt,
og der var røde æbler, og det var godt begyndt.
Og Gud lod solens øje over jorden stå,
og månen lod han vokse fra bjerget, hvor den lå,
og til den fulde måne og den opstandne sol
lod stjernerne sig skue omkring den frosne pol.
Gud lod en herlig vrimmel af alle dyr opstå
i havet og på himlen og jorden ligeså,
og han lod dem velsigne med al sin herlighed
og følte, at der fandtes en større kærlighed.
Han skabte mand og kvinde som sine hænders værk
med hænder og med tunge ukuelig og stærk,
og han lod dem befale, at herske over alt
imellem jord og himmel og hvert et ord, der faldt.
Da Gud var blevet færdig med himmel og med jord
og dagene, der føjer sig let til hvert et ord,
så lod han den velsigne, den syvende af dem,
så lod han værket være til lykke og gik hjem.
Men da han kom tilbage, var Adam blevet væk,
han skjulte under sneen sig som en vintergæk,
for nu var sneen faldet på Paradisets jord,
og Gud lod gøre frakker med et bekymret ord.
mandag den 29. november 2010
Nu tænder Gud det første lys
Nu tænder Gud det første lys
med ordet over have;
det ord, som dag for dag fornys
i Paradisets have.
Nu tænder Gud det andet lys
som troen i dit hjerte;
den tro, som, når den skal fornys,
skal stille al din smerte.
Nu tænder Gud det tredie lys
i busken med sin lue;
den busk, hvis flammer skal fornys
for øjet som et skue.
Nu tænder Gud det fjerde lys
i stalden i et øje;
det lys, som engang skal fornys
fra Himlen i det høje.
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammemelodi/774
med ordet over have;
det ord, som dag for dag fornys
i Paradisets have.
Nu tænder Gud det andet lys
som troen i dit hjerte;
den tro, som, når den skal fornys,
skal stille al din smerte.
Nu tænder Gud det tredie lys
i busken med sin lue;
den busk, hvis flammer skal fornys
for øjet som et skue.
Nu tænder Gud det fjerde lys
i stalden i et øje;
det lys, som engang skal fornys
fra Himlen i det høje.
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammemelodi/774
søndag den 28. november 2010
Endnu mere stille
Der er ingenting i verden
så stille som en kat,
der kigger på sne.
Det skulle da lige være en kat
på hvide poter i sneen.
Der vender sig i luften
og lander.
Med et bump!
Når det sagte gennem luften daler.
Ord for ord.
så stille som en kat,
der kigger på sne.
Det skulle da lige være en kat
på hvide poter i sneen.
Der vender sig i luften
og lander.
Med et bump!
Når det sagte gennem luften daler.
Ord for ord.
mandag den 22. november 2010
Vi synes, det er svært at tro,
Vi synes, det er svært at tro,
at de er døde nu,
som ikke mere blandt os bo
og kommer os i hu.
De tænker på os mer end før,
det mærker vi jo tit;
vi lever stille dør om dør
og går og kommer frit.
Det minder om vor bolig her,
hvor lysene er tændt
i en forventning om, at der
er sorg til glæde vendt.
I himlen allerede bor
vi her på denne jord;
vi synger i et himmelsk kor
i sky ved Herrens bord.
Efter "We cannot think of them as dead", Frederick L. Hosmer, 1882.
at de er døde nu,
som ikke mere blandt os bo
og kommer os i hu.
De tænker på os mer end før,
det mærker vi jo tit;
vi lever stille dør om dør
og går og kommer frit.
Det minder om vor bolig her,
hvor lysene er tændt
i en forventning om, at der
er sorg til glæde vendt.
I himlen allerede bor
vi her på denne jord;
vi synger i et himmelsk kor
i sky ved Herrens bord.
Efter "We cannot think of them as dead", Frederick L. Hosmer, 1882.
fredag den 19. november 2010
Julesorgen
Mel:http://www.herbert-fritz.de/weihnachtmidi/Alle_Jahre_wieder.mid
Hver en julemorgen
daler englen ned,
slukker julesorgen
med sin kærlighed.
Englen vil velsigne
hvert et lille hjem,
sådan vil han ligne
dig i Betlehem.
Når du selv en aften
også banker på,
skænkes druesaften
i dit bæger blå.
Og når du forlader
os og al vor synd
til din milde fader,
byder du forkynd!
Fuglene af reden
flyver i hver vrå
ud med juleglæden
til de store små.
Julesorgen slukkes
af Guds lille lam,
julerosen plukkes
i Jerusalem.
Hver en julemorgen
daler englen ned,
slukker julesorgen
med sin kærlighed.
Englen vil velsigne
hvert et lille hjem,
sådan vil han ligne
dig i Betlehem.
Når du selv en aften
også banker på,
skænkes druesaften
i dit bæger blå.
Og når du forlader
os og al vor synd
til din milde fader,
byder du forkynd!
Fuglene af reden
flyver i hver vrå
ud med juleglæden
til de store små.
Julesorgen slukkes
af Guds lille lam,
julerosen plukkes
i Jerusalem.
tirsdag den 16. november 2010
Spring i sproget
Nu springer jeg ud
på de halvfjerdsindstyve favne
i dit navn.
Tigeren springer ud
i rosen. Rosen er sprunget ud
i sproget.
Der er mange spring
i sproget. Aztekernes tempel
af chokolade.
To favne.
på de halvfjerdsindstyve favne
i dit navn.
Tigeren springer ud
i rosen. Rosen er sprunget ud
i sproget.
Der er mange spring
i sproget. Aztekernes tempel
af chokolade.
To favne.
fredag den 12. november 2010
Herre! Jeg følger dig
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/26/405/2
Herre! Jeg følger dig, ført af din hånd,
selv om jeg ikke ser dine ledebånd.
Du går ved siden af mig over sø og land,
hvor end jeg rejser hen i enhver forstand.
Kilden af klippen frem springer i væld,
manna fra himlen ned daler hver en kvæld.
Aldrig så stor en nød, at du ej over bød;
ravnen og slangen gav vand og dagligt brød.
Tit har du ført min vej til Maras bred,
hvor vandet smager grimt, grimt på det sted;
men når jeg bad til dig, rakte du selv til mig
træet, som gør det sødt, sødere af dig.
Herre! Jeg ønsker mig nærmere dig,
ind i den kærlighed, som du gav til mig;
jeg følger dig idag, det er min fødselsdag,
du går den tunge vej til dit Golgata.
Graven er dig for tang, synger vi lydt;
du har gjort levende, hvad der før var dødt.
Nu er jeg blevet din, og du er blevet min;
himlen bevæger sig til os fra Berlin.
Vers 1-4 efter "Savior! I follow on", Charles S. Robinson, 1862.
Herre! Jeg følger dig, ført af din hånd,
selv om jeg ikke ser dine ledebånd.
Du går ved siden af mig over sø og land,
hvor end jeg rejser hen i enhver forstand.
Kilden af klippen frem springer i væld,
manna fra himlen ned daler hver en kvæld.
Aldrig så stor en nød, at du ej over bød;
ravnen og slangen gav vand og dagligt brød.
Tit har du ført min vej til Maras bred,
hvor vandet smager grimt, grimt på det sted;
men når jeg bad til dig, rakte du selv til mig
træet, som gør det sødt, sødere af dig.
Herre! Jeg ønsker mig nærmere dig,
ind i den kærlighed, som du gav til mig;
jeg følger dig idag, det er min fødselsdag,
du går den tunge vej til dit Golgata.
Graven er dig for tang, synger vi lydt;
du har gjort levende, hvad der før var dødt.
Nu er jeg blevet din, og du er blevet min;
himlen bevæger sig til os fra Berlin.
Vers 1-4 efter "Savior! I follow on", Charles S. Robinson, 1862.
tirsdag den 9. november 2010
Vi stræber efter vore mål
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/w/e/webearth.htm
Vi stræber efter vore mål,
men ikke kun i trods,
og Herren går ved siden af
og gør fælles sag med os.
Igennem dagens slid og slæb,
igennem ild og vand
der følger vi i Herrens spor
ned igennem løgn og sand.
Vi finder Herrens spor i sand
i Galilæa ind,
her stiller han den vilde storm
her i vore egne sind.
Her lever vi i fælles tro
med englene og ham,
imens vi lægger sten på sten
i Det ny Jerusalem.
Efter "We bear the strains of earthly care", Ozora S. Davis, 1909.
Vi stræber efter vore mål,
men ikke kun i trods,
og Herren går ved siden af
og gør fælles sag med os.
Igennem dagens slid og slæb,
igennem ild og vand
der følger vi i Herrens spor
ned igennem løgn og sand.
Vi finder Herrens spor i sand
i Galilæa ind,
her stiller han den vilde storm
her i vore egne sind.
Her lever vi i fælles tro
med englene og ham,
imens vi lægger sten på sten
i Det ny Jerusalem.
Efter "We bear the strains of earthly care", Ozora S. Davis, 1909.
fredag den 5. november 2010
Sonnet
Jeg er bange for at drukne,
når du hælder nærvær op i stuen,
og jeg kæmper for at holde
mit hoved oven vande;
men det lykkes bare ikke,
med en gispen må jeg sluge
alt det vand, som du har fyldt
med mere ilt end selve luften.
Og jeg ånder i det flydende,
og jeg ser dig blive siddende
hos mig ved mit bord.
Og jeg skænker op i glasset,
det er tykkere end vand,
og det minder om det rene ord for Jesu blod.
*
Og en engel ruller stenen som en stjerne fra din grav.
Og den triller ned i dalen som en perle i en musling.
Og selv synden blir forvandlet til et æble på en gren,
som du plukker ved at strække dig mod himlen fra en sten.
Og jeg bøjer mig befriet under ægteskabets åg.
Og jeg løfter på min skulder et klaver.
Fugl Føniks flyver op fra asken på en gren.
når du hælder nærvær op i stuen,
og jeg kæmper for at holde
mit hoved oven vande;
men det lykkes bare ikke,
med en gispen må jeg sluge
alt det vand, som du har fyldt
med mere ilt end selve luften.
Og jeg ånder i det flydende,
og jeg ser dig blive siddende
hos mig ved mit bord.
Og jeg skænker op i glasset,
det er tykkere end vand,
og det minder om det rene ord for Jesu blod.
*
Og en engel ruller stenen som en stjerne fra din grav.
Og den triller ned i dalen som en perle i en musling.
Og selv synden blir forvandlet til et æble på en gren,
som du plukker ved at strække dig mod himlen fra en sten.
Og jeg bøjer mig befriet under ægteskabets åg.
Og jeg løfter på min skulder et klaver.
Fugl Føniks flyver op fra asken på en gren.
Her under verdens strenge blik
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/w/b/w/wbwmaley.htm
Her under verdens strenge blik,
som fylder os med sorg og skam,
går vi den vej, som Herren gik
til Golgata som slagtelam;
vi skylder i hans spor at gå,
i herlighed at genopstå.
Den nåde, Herre, lad os se
at sige os det onde fra,
og stoppe munden til med sne
på den, som ondt i sinde har;
som duen blid og slangen snild,
det hører kristenlivet til.
Her under solens øje dit,
som fylder os med fryd og sang
er tanken blid og ordet frit,
som tilfældet var den eneste gang,
Guds søn selv steg i Helvede ned
og skænkede Gud sin kærlighed.
Frit efter Charles Wesleys "Watched by the world’s malignant eye", 1762.
Her under verdens strenge blik,
som fylder os med sorg og skam,
går vi den vej, som Herren gik
til Golgata som slagtelam;
vi skylder i hans spor at gå,
i herlighed at genopstå.
Den nåde, Herre, lad os se
at sige os det onde fra,
og stoppe munden til med sne
på den, som ondt i sinde har;
som duen blid og slangen snild,
det hører kristenlivet til.
Her under solens øje dit,
som fylder os med fryd og sang
er tanken blid og ordet frit,
som tilfældet var den eneste gang,
Guds søn selv steg i Helvede ned
og skænkede Gud sin kærlighed.
Frit efter Charles Wesleys "Watched by the world’s malignant eye", 1762.
onsdag den 3. november 2010
Hør! Hvad skal den lyd betyde
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/h/w/hwhamean.htm
Hør! Hvad skal den lyd betyde,
som går gennem himlene?
Se! Hvordan de engleskarer
frydefuldt i Gimle le.
Hør den lille sang, de synger:
"Glæde lyser over jord,
ære være Gud i himlen
og velsignet Herrens ord.
Fred på jorden fra det høje
sænker sig en eneste gang;
syndernes forladelse føje
sig til gylden harpeklang.
Frelseren er født på jorden;
himlen danser vals med jord:
Tag imod i tingenes orden
hans velsignelse i ord.
Skynd jer alle at tilbede
ham og lær at gøre gavn;
vær i himlene til stede
her og bed i Jesu navn"!
Hør den lille sang, de synger;
englene i Betlehem,
og alverden de forynger
som engang Jerusalem.
Hør! Hvad skal den lyd betyde,
som går gennem himlene?
Se! Hvordan de engleskarer
frydefuldt i Gimle le.
Hør den lille sang, de synger:
"Glæde lyser over jord,
ære være Gud i himlen
og velsignet Herrens ord.
Fred på jorden fra det høje
sænker sig en eneste gang;
syndernes forladelse føje
sig til gylden harpeklang.
Frelseren er født på jorden;
himlen danser vals med jord:
Tag imod i tingenes orden
hans velsignelse i ord.
Skynd jer alle at tilbede
ham og lær at gøre gavn;
vær i himlene til stede
her og bed i Jesu navn"!
Hør den lille sang, de synger;
englene i Betlehem,
og alverden de forynger
som engang Jerusalem.
tirsdag den 2. november 2010
Smilet
Der er et kærlighedens smil,
og det, der har forført,
og dertil er der smiles smil,
der begge har berørt.
Og der er en gnaven af had,
og der er en gnaven af foragt,
og dertil er der gnavens gnaven,
som har dig i sin magt.
For den gnaver dybt i hjertet,
og den gnaver gennem marv og ben,
og ingen magtede at smile,
ingen, ingen uden én.
Som mellem vuggen din og graven
kun en enkelt gang, du ser;
men når du denne gang har set det,
skal du ikke lide mer.
Så skal du gå imellem
fattig mand og rig,
og de skal begge følge
dig i Himmerig.
Vers 1-4 gendigtet efter "The Smile", William Blake (1757-1823).
og det, der har forført,
og dertil er der smiles smil,
der begge har berørt.
Og der er en gnaven af had,
og der er en gnaven af foragt,
og dertil er der gnavens gnaven,
som har dig i sin magt.
For den gnaver dybt i hjertet,
og den gnaver gennem marv og ben,
og ingen magtede at smile,
ingen, ingen uden én.
Som mellem vuggen din og graven
kun en enkelt gang, du ser;
men når du denne gang har set det,
skal du ikke lide mer.
Så skal du gå imellem
fattig mand og rig,
og de skal begge følge
dig i Himmerig.
Vers 1-4 gendigtet efter "The Smile", William Blake (1757-1823).
mandag den 1. november 2010
Langt inde i hjertet
Langt inde i hjertet
af køn og politik
har enhjørningen rørt
ved en skål af keramik.
Og ude i haven
med hus og koloni
har pindsvinet pisset
på en bog om poesi.
Men længere ude
end kejser Augustus
på et kalkmaleri
af Karius og Baktus.
Lod Jesus sig føde
til trods for sharia
og lod den erstatte
med sin moder Maria.
Langt inde i hjertet
med hus og koloni
på et kalkmaleri
med sin moder Maria.
af køn og politik
har enhjørningen rørt
ved en skål af keramik.
Og ude i haven
med hus og koloni
har pindsvinet pisset
på en bog om poesi.
Men længere ude
end kejser Augustus
på et kalkmaleri
af Karius og Baktus.
Lod Jesus sig føde
til trods for sharia
og lod den erstatte
med sin moder Maria.
Langt inde i hjertet
med hus og koloni
på et kalkmaleri
med sin moder Maria.
onsdag den 27. oktober 2010
http://www.cyberhymnal.org/htm/h/w/hwhamean.htm
Hark! what mean those holy voices,
Sweetly sounding through the skies?
Lo! the angelic host rejoices
Heavenly hallelujahs rise.
Listen to the wondrous story,
Which they chant in hymns of joy;
“Glory in the highest, glory;
Glory be to God most high!
“Peace on earth, good will from Heaven,
Reaching far as man is found;
Souls redeemed, and sins forgiven;
Loud our golden harps shall sound.
“Christ is born, the great Anointed;
Heaven and earth His praises sing:
O receive whom God appointed,
For your Prophet, Priest and King.
^
Hør! Hvad skal den lyd betyde,
som går gennem himlene?
Se! Nu toner engleskarer
lydefrit halleluja.
Hør den lille sang, de synger:
"Glæde lyser over jord,
ære være Gud i himlen
og velsignet Herrens ord.
Fred på jorden fra det høje
sænker sig en eneste gang;
syndernes forladelse føje
sig til gylden harpeklang.
Frelseren er født på jorden;
himlen danser vals med jord:
Tag imod i tingenes orden
din velsignelse i ord.
*
“Hasten, mortals to adore Him;
Learn His Name and taste His joy;
Till in heaven you sing before Him,
Glory be to God most high!”
Let us learn the wondrous story
Of our great Redeemer’s birth;
Spread the brightness of His glory
Till it cover all the earth.
Hark! what mean those holy voices,
Sweetly sounding through the skies?
Lo! the angelic host rejoices
Heavenly hallelujahs rise.
Listen to the wondrous story,
Which they chant in hymns of joy;
“Glory in the highest, glory;
Glory be to God most high!
“Peace on earth, good will from Heaven,
Reaching far as man is found;
Souls redeemed, and sins forgiven;
Loud our golden harps shall sound.
“Christ is born, the great Anointed;
Heaven and earth His praises sing:
O receive whom God appointed,
For your Prophet, Priest and King.
^
Hør! Hvad skal den lyd betyde,
som går gennem himlene?
Se! Nu toner engleskarer
lydefrit halleluja.
Hør den lille sang, de synger:
"Glæde lyser over jord,
ære være Gud i himlen
og velsignet Herrens ord.
Fred på jorden fra det høje
sænker sig en eneste gang;
syndernes forladelse føje
sig til gylden harpeklang.
Frelseren er født på jorden;
himlen danser vals med jord:
Tag imod i tingenes orden
din velsignelse i ord.
*
“Hasten, mortals to adore Him;
Learn His Name and taste His joy;
Till in heaven you sing before Him,
Glory be to God most high!”
Let us learn the wondrous story
Of our great Redeemer’s birth;
Spread the brightness of His glory
Till it cover all the earth.
Nu ville storken flyve
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/549
Nu ville storken flyve
igen, hvis den var her,
og jeg vil ikke lyve
om tingene, der sker.
Der falder visne blade
på jorden over alt
og løber over gade
fra stedet, hvor de faldt.
På oldtids kæmpegrave
slår fuglene sig ned
og i hver urtehave
og hvert et blomsterbed.
I graven sank så længe
hver fugl for hver en pris,
sig løfter nye sange
nu spredt i Paradis.
Nu ville storken flyve
igen, hvis den var her,
og jeg vil ikke lyve
om tingene, der sker.
Der falder visne blade
på jorden over alt
og løber over gade
fra stedet, hvor de faldt.
På oldtids kæmpegrave
slår fuglene sig ned
og i hver urtehave
og hvert et blomsterbed.
I graven sank så længe
hver fugl for hver en pris,
sig løfter nye sange
nu spredt i Paradis.
tirsdag den 26. oktober 2010
Ding dong
Ding dong i Jerusalem skal kirkeklokker klinge.
Ding dong som i Betlehem de tusind harpestrenge.
Gloria, hosianna i det høje.
Ding dong og i Katmandu skal kirkeklokker klinge.
Ding dong som i Xanadu de tusind harpestrenge.
Gloria, hosianna i det høje.
Ding dong i Dar es Salaam skal kirkeklokker ringe.
Ding dong i Jerusalem de tusind harpestrenge.
Gloria, hosianna i det høje.
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/d/i/n/dingdong.htm
Ding dong som i Betlehem de tusind harpestrenge.
Gloria, hosianna i det høje.
Ding dong og i Katmandu skal kirkeklokker klinge.
Ding dong som i Xanadu de tusind harpestrenge.
Gloria, hosianna i det høje.
Ding dong i Dar es Salaam skal kirkeklokker ringe.
Ding dong i Jerusalem de tusind harpestrenge.
Gloria, hosianna i det høje.
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/d/i/n/dingdong.htm
Græd han for Jerusalem
Græd han for Jerusalem,
og vi græder ikke for ham?
Lad tårernes flod i angerens seng
bevæge Guds lille lam.
Guds søn gennem tårer så,
at englene undrede sig:
Forundrer det dig, min angrende sjæl,
at Jesus, han græd for dig?
Han græd, at vi græde må;
hver synd har sin tåre fortjent;
kun himlen alene er fri for synd,
og hjertet er altid rent.
Men nu er du også selv,
og det skal du vide for vist,
fremdraget af livets angrende flod
udsprungen i Jesus Krist.
Vers 1-3 gendigtet efter "Did Christ o´er Sinners weep", Benjamin Beddome 1787.
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/d/i/didchris.htm
og vi græder ikke for ham?
Lad tårernes flod i angerens seng
bevæge Guds lille lam.
Guds søn gennem tårer så,
at englene undrede sig:
Forundrer det dig, min angrende sjæl,
at Jesus, han græd for dig?
Han græd, at vi græde må;
hver synd har sin tåre fortjent;
kun himlen alene er fri for synd,
og hjertet er altid rent.
Men nu er du også selv,
og det skal du vide for vist,
fremdraget af livets angrende flod
udsprungen i Jesus Krist.
Vers 1-3 gendigtet efter "Did Christ o´er Sinners weep", Benjamin Beddome 1787.
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/d/i/didchris.htm
mandag den 25. oktober 2010
Nu vågner jeg i en fremmed seng
Nu vågner jeg i en fremmed seng
med regnens lyd i mit øre,
der åbner sig for din fuglesang
om, hvad du vil jeg skal gøre.
Du kommer i parallelle rør
fra loftet ned under karmen
til radiatoren lige der,
hvor der kan åbnes for varmen.
Men lige nu er det ikke koldt;
jeg ligger under din dyne,
og her har jeg dine hænder holdt,
imens jeg selv kom til syne.
Nu er jeg set i dit øjeblik,
og natten hun monne vige
for dagen, der ligner på en prik
et år i dit Himmerige.
med regnens lyd i mit øre,
der åbner sig for din fuglesang
om, hvad du vil jeg skal gøre.
Du kommer i parallelle rør
fra loftet ned under karmen
til radiatoren lige der,
hvor der kan åbnes for varmen.
Men lige nu er det ikke koldt;
jeg ligger under din dyne,
og her har jeg dine hænder holdt,
imens jeg selv kom til syne.
Nu er jeg set i dit øjeblik,
og natten hun monne vige
for dagen, der ligner på en prik
et år i dit Himmerige.
tirsdag den 19. oktober 2010
Kom, lad os samles om vor Gud
Kom, lad os samles om vor Gud,
før selv han træder ind,
som endnu trækker tiden ud,
bereder vore sind.
Vor skyld er stor og vores frygt,
for død er syndens løn,
barmhjertighedens trone søgt
med angergiven bøn.
Kun ved din forbøn Kærlighed
velsignet er vort håb,
på al din trones herlighed
vi grunder vores dåb.
Omend en grum retfærdighed
ret følger på din dom,
en større uretfærdighed,
da tidens fylde kom.
Lad derfor nåde gå for ret,
og lad os se din hånd
og finger tegne korset let
ført af den Helligånd.
Gendigtning af Anne Steeles "Come, let our souls adore the Lord" 11. februar 1757.
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/l/o/closalor.htm
før selv han træder ind,
som endnu trækker tiden ud,
bereder vore sind.
Vor skyld er stor og vores frygt,
for død er syndens løn,
barmhjertighedens trone søgt
med angergiven bøn.
Kun ved din forbøn Kærlighed
velsignet er vort håb,
på al din trones herlighed
vi grunder vores dåb.
Omend en grum retfærdighed
ret følger på din dom,
en større uretfærdighed,
da tidens fylde kom.
Lad derfor nåde gå for ret,
og lad os se din hånd
og finger tegne korset let
ført af den Helligånd.
Gendigtning af Anne Steeles "Come, let our souls adore the Lord" 11. februar 1757.
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/l/o/closalor.htm
mandag den 18. oktober 2010
Sankt Clemens
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/549/541/2
Sankt Clemens kirke knejser
med spir i bugtens bund
imellem tvende mejser
og på den faste grund.
Nu kaster du et anker
i mine øjne ind
imellem mine tanker
på bunden af mit sind.
Maria Magdalene
og Jesu moder skøn
bekender sig alene
i åbenhed og løn.
Sankt Clemens kirke ligger
for anker ved mit bryn
ukuelig og sikker
for enden af mit syn.
Sankt Clemens kirke knejser
med spir i bugtens bund
imellem tvende mejser
og på den faste grund.
Nu kaster du et anker
i mine øjne ind
imellem mine tanker
på bunden af mit sind.
Maria Magdalene
og Jesu moder skøn
bekender sig alene
i åbenhed og løn.
Sankt Clemens kirke ligger
for anker ved mit bryn
ukuelig og sikker
for enden af mit syn.
søndag den 17. oktober 2010
Lad ikke kirken dele
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/176/357
Lad ikke kirken dele
sig ud i din og min,
fordi den er et hele
af legeme og vin.
Skænk op til alle helgen
og præst og menighed
og uglerne og elgen
i din treenighed.
Misundelse og syge
forsvinder fra dit syn
for tordenskrald og byge
og kærlighed og lyn.
Lad kirken åbenbare
sig sten på sten på jord,
og vi i den bevare
et billed på dit ord.
Lad ikke kirken dele
sig ud i din og min,
fordi den er et hele
af legeme og vin.
Skænk op til alle helgen
og præst og menighed
og uglerne og elgen
i din treenighed.
Misundelse og syge
forsvinder fra dit syn
for tordenskrald og byge
og kærlighed og lyn.
Lad kirken åbenbare
sig sten på sten på jord,
og vi i den bevare
et billed på dit ord.
lørdag den 16. oktober 2010
Hvor er den nåde stærk og god
Mel: http://nethymnal.org/htm/h/o/howgreat.htm
Hvor er den nåde stærk og god,
som du forkynder os!
Opvælder al din nådes flod
til himmelen i os.
Vi kaster vore kroner ned,
som du har givet os.
Titusind tungers tusindfryd
undslipper glade os.
Vi vidner om dit tunge kors,
hvormed du frelste os.
Nu synger vi på sidste vers
imellem dig og os.
Lad hele jordens menighed
lovsynge dig med os!
Du har jo selv din kærlighed
mangfoldiggjort i os.
Gendigtet efter "How great the wisdom", Benjamin Beddeome (1717-1795).
Hvor er den nåde stærk og god,
som du forkynder os!
Opvælder al din nådes flod
til himmelen i os.
Vi kaster vore kroner ned,
som du har givet os.
Titusind tungers tusindfryd
undslipper glade os.
Vi vidner om dit tunge kors,
hvormed du frelste os.
Nu synger vi på sidste vers
imellem dig og os.
Lad hele jordens menighed
lovsynge dig med os!
Du har jo selv din kærlighed
mangfoldiggjort i os.
Gendigtet efter "How great the wisdom", Benjamin Beddeome (1717-1795).
fredag den 15. oktober 2010
Lad ikke synden råde
Lad ikke synden råde
dig om livets frø
i den store gåde
på en øde ø.
Lad dine hænder bære
frugter som et træ,
og gå selv i lære
i at give læ.
Lad dine tænder finde
sten med kerner i,
og vær selv et minde,
når det er forbi.
Lad dine øjne fjerne
sig fra al den sne,
og vær selv en stjerne
for at kunne se.
Lad dine fødder bære
dig, hvorend du går,
så du selv kan være
dig i alle år.
Lad dine tårer falde
på det frosne vand,
så du selv kan kalde
bølgerne til land.
Lad dine årer rinde
under huden ud,
så du selv kan finde
elskende i Gud.
dig om livets frø
i den store gåde
på en øde ø.
Lad dine hænder bære
frugter som et træ,
og gå selv i lære
i at give læ.
Lad dine tænder finde
sten med kerner i,
og vær selv et minde,
når det er forbi.
Lad dine øjne fjerne
sig fra al den sne,
og vær selv en stjerne
for at kunne se.
Lad dine fødder bære
dig, hvorend du går,
så du selv kan være
dig i alle år.
Lad dine tårer falde
på det frosne vand,
så du selv kan kalde
bølgerne til land.
Lad dine årer rinde
under huden ud,
så du selv kan finde
elskende i Gud.
Nu er al glæde og al sorg
Mel:http://www.cyberhymnal.org/htm/m/t/mtimessj.htm
Nu er al glæde og al sorg
i Dine hænder lagt.
Jeg lever inde i Din borg,
og gør, som Du har sagt.
Hvis Du Din fryd betager mig,
så klager ikke jeg;
før Din fryd, den kom over mig,
så var den jo hos Dig.
Når engang hele verden går
under i Dine ord,
jeg ved, jeg evig lykke får
hos Dig og ved Dit bord.
Hvad er alverden med sit gøgl
andet end bittersød,
når jeg vil plukke rosens fløjl
så fin og mørk og rød!
Her findes ingen evig fred,
hvor honningtårer faldt;
så når jeg står ved dødens bred,
vær Du mit alt i alt.
Gendigtning af "My times of sorrow and of joy". Benjamin Beddome 1778.
Nu er al glæde og al sorg
i Dine hænder lagt.
Jeg lever inde i Din borg,
og gør, som Du har sagt.
Hvis Du Din fryd betager mig,
så klager ikke jeg;
før Din fryd, den kom over mig,
så var den jo hos Dig.
Når engang hele verden går
under i Dine ord,
jeg ved, jeg evig lykke får
hos Dig og ved Dit bord.
Hvad er alverden med sit gøgl
andet end bittersød,
når jeg vil plukke rosens fløjl
så fin og mørk og rød!
Her findes ingen evig fred,
hvor honningtårer faldt;
så når jeg står ved dødens bred,
vær Du mit alt i alt.
Gendigtning af "My times of sorrow and of joy". Benjamin Beddome 1778.
Guddommelig vilje
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/h/chs_come.htm
Guddommelig vilje løft mig
højt op i Din stærke hånd,
og lad Dine øjne studere min sjæl,
og giv mig den Helligånd.
O ku hvert forsøg, som Du ser
fra mig på at kende Dig;
lad tankerne drukne og skab dem påny,
så de vil behage Dig.
Gevinsten vil helt være min,
men Du skal al ære få,
og dybt for Din fod vil jeg knæle i bøn
og høre Dit hjerte slå.
Frit efter Benjamin Beddomes "Come, Holy Spirit" 1800.
Guddommelig vilje løft mig
højt op i Din stærke hånd,
og lad Dine øjne studere min sjæl,
og giv mig den Helligånd.
O ku hvert forsøg, som Du ser
fra mig på at kende Dig;
lad tankerne drukne og skab dem påny,
så de vil behage Dig.
Gevinsten vil helt være min,
men Du skal al ære få,
og dybt for Din fod vil jeg knæle i bøn
og høre Dit hjerte slå.
Frit efter Benjamin Beddomes "Come, Holy Spirit" 1800.
Kom, alle, kom og syng
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/o/cochrist.htm
Kom, alle, kom og syng
Alleluja! Amen!
Højt prise over lyng;
Alleluja! Amen!
Lad os med hver sin røst
skjule hinandens brøst,
prise Hans nådes høst.
Alleluja! Amen!
Gør alle hjerter fri,
Alleluja! Amen!
Lad alle stemme i;
Alleluja! Amen!
Han er vor bedste ven,
Han finder os igen,
hvor end vi tager hen.
Alleluja! Amen!
Kom, alle, syng igen,
Alleluja! Amen!
Sangen, vi kender den;
Alleluja! Amen!
På himlens liljekyst
ligger hun ved hans bryst,
synger den søde trøst;
Alleluja! Amen!
Gendigtnig af Christian H. Batemans, "Come, Christians, join to sing" 1843.
Kom, alle, kom og syng
Alleluja! Amen!
Højt prise over lyng;
Alleluja! Amen!
Lad os med hver sin røst
skjule hinandens brøst,
prise Hans nådes høst.
Alleluja! Amen!
Gør alle hjerter fri,
Alleluja! Amen!
Lad alle stemme i;
Alleluja! Amen!
Han er vor bedste ven,
Han finder os igen,
hvor end vi tager hen.
Alleluja! Amen!
Kom, alle, syng igen,
Alleluja! Amen!
Sangen, vi kender den;
Alleluja! Amen!
På himlens liljekyst
ligger hun ved hans bryst,
synger den søde trøst;
Alleluja! Amen!
Gendigtnig af Christian H. Batemans, "Come, Christians, join to sing" 1843.
søndag den 3. oktober 2010
Nu skælver morgenstjernen lidt
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/261/438/2
Nu skælver morgenstjernen lidt
og daler ned på jord;
hun sætter sine fødder blidt
bestøvlede i ord.
Så knæler hun ved alteret
og beder for sit liv;
imens hun åbner psalteret,
og Herren siger bliv!
Da rejser hun sig op og går
med Herren ved sin hånd;
mens menigheden stille står
fyldt af den helligånd.
Vor frue kirke siger ja
nu i sit fulde navn;
hør englenes halleluja
i valsens København.
Nu skælver morgenstjernen lidt
og daler ned på jord;
hun sætter sine fødder blidt
bestøvlede i ord.
Så knæler hun ved alteret
og beder for sit liv;
imens hun åbner psalteret,
og Herren siger bliv!
Da rejser hun sig op og går
med Herren ved sin hånd;
mens menigheden stille står
fyldt af den helligånd.
Vor frue kirke siger ja
nu i sit fulde navn;
hør englenes halleluja
i valsens København.
Jeg løfter mine øjne
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/553/228
Jeg løfter mine øjne
imod det bløde bjerg
og prøver på at tegne
din ubetvungne borg.
Herfra skal du jo komme
og dømme liv og død
med dine milde domme,
som fra din læbe flød.
Du skabte jord og himmel
og alle ting deri;
det er en vældig vrimmel
ukuelig og fri.
Du lader ikke vakle
den fod, som følger dig;
du lader kun forkvakle
den, som forsager dig.
Du sover ikke Herre,
imens dit Israel
er stedt i nød, desværre;
men du gør alting vel.
Du falder som en skygge,
hvorend din tjener går,
til højre og tillykke
med endnu tusind år!
Nu skinner solen ikke
og månen heller ej,
og ej kan torne stikke
på rosenbladevej.
Alene skal du Fader
mod ondt bevare mig,
når du min synd forlader
her i dit Himmerig.
Efter Salme 121.
Jeg løfter mine øjne
imod det bløde bjerg
og prøver på at tegne
din ubetvungne borg.
Herfra skal du jo komme
og dømme liv og død
med dine milde domme,
som fra din læbe flød.
Du skabte jord og himmel
og alle ting deri;
det er en vældig vrimmel
ukuelig og fri.
Du lader ikke vakle
den fod, som følger dig;
du lader kun forkvakle
den, som forsager dig.
Du sover ikke Herre,
imens dit Israel
er stedt i nød, desværre;
men du gør alting vel.
Du falder som en skygge,
hvorend din tjener går,
til højre og tillykke
med endnu tusind år!
Nu skinner solen ikke
og månen heller ej,
og ej kan torne stikke
på rosenbladevej.
Alene skal du Fader
mod ondt bevare mig,
når du min synd forlader
her i dit Himmerig.
Efter Salme 121.
tirsdag den 14. september 2010
Nu rækker Herren hånden ud
Nu rækker Herren hånden ud
med brød til sine lam;
han skænker dem sit eget blod
af kærlighed til dem.
Han giver dem ej stene nu,
hvor de har bedt om brød;
han bliver hos dem lidt endnu
indtil den visse død.
Så skrider over Kedrons bæk
han til den tunge ve;
den sidste nat er sort som blæk
her i den hvide sne.
Han beder lad den bitre kalk
nu gå min mund forbi;
men han er lammets modermælk,
som den skal blandes i.
Der står en engel over ham
og skænker ham sin ro;
vor frelser er et lille lam,
der beder om sin tro.
Nu sætter han et øre på,
så vi kan lytte med;
det billede skal altid stå
på Jesu kærlighed.
Mel:http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammemelodi/732
med brød til sine lam;
han skænker dem sit eget blod
af kærlighed til dem.
Han giver dem ej stene nu,
hvor de har bedt om brød;
han bliver hos dem lidt endnu
indtil den visse død.
Så skrider over Kedrons bæk
han til den tunge ve;
den sidste nat er sort som blæk
her i den hvide sne.
Han beder lad den bitre kalk
nu gå min mund forbi;
men han er lammets modermælk,
som den skal blandes i.
Der står en engel over ham
og skænker ham sin ro;
vor frelser er et lille lam,
der beder om sin tro.
Nu sætter han et øre på,
så vi kan lytte med;
det billede skal altid stå
på Jesu kærlighed.
Mel:http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammemelodi/732
lørdag den 11. september 2010
Nu går en morgen over jord
Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/337
Nu går en morgen over jord,
og vi står op til dine ord;
dit skaberværk er fuldt af liv,
min Gud gå med mig nu og bliv.
Sød er den lyse morgenluft,
når den udånder al din duft;
og blå og klar er himmelen
udslagen over vrimmelen.
Nu sidder på sin trone fin
du selv i guld og hermelin,
og kornet står til dine knæ,
og frugten falder ned i læ.
Så sænker mørket over jord
sig ned i dine egne ord;
det gør mig glad at tænke på,
at du igen med mig vil gå.
Hvad hele dagen lå i skjul,
det kommer frem, når det er jul;
din stjerne leder alle dem,
der søger dig, til Betlehem.
Efter "The morning walks upon the earth", Stopford A. Brooke (1832-1916).
Nu går en morgen over jord,
og vi står op til dine ord;
dit skaberværk er fuldt af liv,
min Gud gå med mig nu og bliv.
Sød er den lyse morgenluft,
når den udånder al din duft;
og blå og klar er himmelen
udslagen over vrimmelen.
Nu sidder på sin trone fin
du selv i guld og hermelin,
og kornet står til dine knæ,
og frugten falder ned i læ.
Så sænker mørket over jord
sig ned i dine egne ord;
det gør mig glad at tænke på,
at du igen med mig vil gå.
Hvad hele dagen lå i skjul,
det kommer frem, når det er jul;
din stjerne leder alle dem,
der søger dig, til Betlehem.
Efter "The morning walks upon the earth", Stopford A. Brooke (1832-1916).
torsdag den 26. august 2010
Tiger, tiger vild i varmen
Tiger, tiger, vild i varmen,
du har fået hele armen.
Hvem har set mig før betvinge
Helvede med blot en vinge?
Fjernere end mine øjne
rækker, fandt jeg dine egne
fulde af en indre ild
uudslukkelig og vild.
Og med skulder, knæ og lunge
ofrede jeg til din tunge,
og da pulsen i dig flød,
var jeg selv så godt som død.
Med en hammer og en esse
formede jeg fod og isse.
Med en ambolt og et greb
om det dødbringende begreb!
Og selv stjernerne beskæmmet
fyldte himlen op med gråd:
Den der skabte lammet
skabte også lammets blod.
Tiger, tiger, vild i varmen,
du har taget hele armen.
Jeg kan let igen betvinge
Helvede med blot en vinge.
Efter "The Tyger", William Blake.
du har fået hele armen.
Hvem har set mig før betvinge
Helvede med blot en vinge?
Fjernere end mine øjne
rækker, fandt jeg dine egne
fulde af en indre ild
uudslukkelig og vild.
Og med skulder, knæ og lunge
ofrede jeg til din tunge,
og da pulsen i dig flød,
var jeg selv så godt som død.
Med en hammer og en esse
formede jeg fod og isse.
Med en ambolt og et greb
om det dødbringende begreb!
Og selv stjernerne beskæmmet
fyldte himlen op med gråd:
Den der skabte lammet
skabte også lammets blod.
Tiger, tiger, vild i varmen,
du har taget hele armen.
Jeg kan let igen betvinge
Helvede med blot en vinge.
Efter "The Tyger", William Blake.
Lykkelig er den, som ikke
Lykkelig er den, som ikke
følger ugudeligt råd
og går i den tro, at synden
det er den sande dyd.
Og ikke tilbringer dagen
i en ugudelig hob
men er alene sammen
med Jeremias og Job.
Gud er et træ, som er plantet
alene ved bækkens bred,
og det er tungt af frugter
i en uendelighed.
Men de ugudelige
flyver som avner i flok,
når de er løftet af vinden;
og det er ikke nok.
Derfor skal de ved dommen
ikke slå rødderne i
jorden, som Gud har løftet
ind i sit Himmerig.
Efter Salme 1.
Salmen er sat i musik af Jan Erik Hansen og sunget ind af Anne Marie Eerksen. Hør Anne Marie Eriksens fortolkning her:
http://www.galleribetty.biz/nyesalmer/jazzcorals/lykkelig.mp3
følger ugudeligt råd
og går i den tro, at synden
det er den sande dyd.
Og ikke tilbringer dagen
i en ugudelig hob
men er alene sammen
med Jeremias og Job.
Gud er et træ, som er plantet
alene ved bækkens bred,
og det er tungt af frugter
i en uendelighed.
Men de ugudelige
flyver som avner i flok,
når de er løftet af vinden;
og det er ikke nok.
Derfor skal de ved dommen
ikke slå rødderne i
jorden, som Gud har løftet
ind i sit Himmerig.
Efter Salme 1.
Salmen er sat i musik af Jan Erik Hansen og sunget ind af Anne Marie Eerksen. Hør Anne Marie Eriksens fortolkning her:
http://www.galleribetty.biz/nyesalmer/jazzcorals/lykkelig.mp3
søndag den 22. august 2010
Hører du det tavse
Hører du det tavse
bag hans forvredne ord,
hører du det hjerte,
der bag hans ansigt bor?
Mærker du den smerte
bag hendes sikre blik,
og så du godt den tåre,
som øjet ikke fik?
Hører du den tavshed
bag andre stemmers lag,
som ikke er den tien,
hans mund er lukket af?
Og blir du altid stille
og bange for dig selv,
fordi dit hjerte fyldes
af tavse kildevæld?
bag hans forvredne ord,
hører du det hjerte,
der bag hans ansigt bor?
Mærker du den smerte
bag hendes sikre blik,
og så du godt den tåre,
som øjet ikke fik?
Hører du den tavshed
bag andre stemmers lag,
som ikke er den tien,
hans mund er lukket af?
Og blir du altid stille
og bange for dig selv,
fordi dit hjerte fyldes
af tavse kildevæld?
At høste er at krones
At høste er at krones
for blind og kærlig tro
på livets trang i verden
til der at fæste bo.
At ikke ænse andet
end jorden og sin sæd
og følge dem med skælven
og altid blive ved.
At turde række hånden
ud med en håndfuld frø
mod jordens frosne øje
og be´ at det må tø.
At gi´ sin skæbne fra sig
til vejrets strenge gud
og ikke mærke andet
end håbet i sin hud.
At så al sæd man ejer
i dem, som man har kær,
og ikke ønske andet
end det, man høster der.
At give sig til livet,
om end man kun ser glød
og ingensinde gemme
sin såsæd til sin død.
At høste er at krones
for modet til sit liv,
at træde det med skælven
og aldrig stolt og stiv.
Erkende at man ikke
er noget i sig selv
men har en håndfuld såsæd
og tro på skæbneheld.
for blind og kærlig tro
på livets trang i verden
til der at fæste bo.
At ikke ænse andet
end jorden og sin sæd
og følge dem med skælven
og altid blive ved.
At turde række hånden
ud med en håndfuld frø
mod jordens frosne øje
og be´ at det må tø.
At gi´ sin skæbne fra sig
til vejrets strenge gud
og ikke mærke andet
end håbet i sin hud.
At så al sæd man ejer
i dem, som man har kær,
og ikke ønske andet
end det, man høster der.
At give sig til livet,
om end man kun ser glød
og ingensinde gemme
sin såsæd til sin død.
At høste er at krones
for modet til sit liv,
at træde det med skælven
og aldrig stolt og stiv.
Erkende at man ikke
er noget i sig selv
men har en håndfuld såsæd
og tro på skæbneheld.
torsdag den 19. august 2010
Lyset rammer gravens sten
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/m/o/morbreak.htm
Lyset rammer gravens sten,
spurven sidder på en gren;
øm i både sjæl og krop
frelseren er stået op.
Du, som rækker hånden ud
mod den genopstandne hud,
rør mig ikke nu men se,
hvad i døden, der skal ske.
Og fortæl, hvad du har set,
og fortæl, hvad der er sket;
rør mig nu med troen på,
der er tomt, hvor Herren lå.
Efter: Morning breaks upon the tomb, William B. Collyer 1812.
Lyset rammer gravens sten,
spurven sidder på en gren;
øm i både sjæl og krop
frelseren er stået op.
Du, som rækker hånden ud
mod den genopstandne hud,
rør mig ikke nu men se,
hvad i døden, der skal ske.
Og fortæl, hvad du har set,
og fortæl, hvad der er sket;
rør mig nu med troen på,
der er tomt, hvor Herren lå.
Efter: Morning breaks upon the tomb, William B. Collyer 1812.
onsdag den 18. august 2010
Jesus, dine klare øjne
Jesus, dine klare øjne
møder mine himmelblå,
når du hjem til dine egne
kommer med din kjortel på.
Jorden klæber til din krop,
selv om du er steget op
til din himmel for at stige
ned igen med Himmerige.
Lig en morgenstjerne lyser
du på himlen i et blå,
før et øjeblik du fryser
og igen på jorden stå.
Når du rækker hånden ud
på din faders første bud,
tager du din brud til ægte;
ingen kan sin hånd dig nægte.
Nådigt skænker hun sit rige
hjerte til din ensomhed,
og hver dreng og hver en pige
byder hun at være med.
Satan og vil mænge sig,
men hun tænker kun på dig,
som det sig på dagen sømmer,
når den store mester kommer.
Vil den onde ånd forlokke
hende ad sin egen sti,
hører hun din kirkeklokke,
hver gang at den falder i.
Det er lyden af dit ord,
da du skabte vores jord,
der er kommet stærkt tilbage
nu i vore egne dage.
Ja, selv når orkanen krænker,
hvad du har tilendebragt,
finder hun i sine tanker
udtryk for, hvad du har sagt.
Helligånden er en vind,
som går ind i sjæl og sind
helt ad sine egne veje,
bøjer løvet for dit øje.
Påskeliljerne sig bøjer
på din grav, når det er vår;
dertil øjet blidt sig føjer,
og din kærlighed består.
Selv om loven som et sværd
strejfer både her og der,
tager hun dig rask ved hånden,
kysser dig med helligånden.
Al din godhed skal nu vælde
fra dit hjertes kildespring;
det skal for en verden gælde,
at du nu går frit omkring.
Se, en himmel ny og jord
spejler sig i dine ord;
når du til din kære taler,
løsner hun de blå sandaler.
Jesus, du har åbenbaret
dig i legeme og blod,
og du har for mig forklaret,
hvad jeg ikke før forstod.
Mine øjne kan nu se,
jeg kan se, hvad der skal ske;
vejen frem er som en stige
lige ind i Himmerige.
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/199
møder mine himmelblå,
når du hjem til dine egne
kommer med din kjortel på.
Jorden klæber til din krop,
selv om du er steget op
til din himmel for at stige
ned igen med Himmerige.
Lig en morgenstjerne lyser
du på himlen i et blå,
før et øjeblik du fryser
og igen på jorden stå.
Når du rækker hånden ud
på din faders første bud,
tager du din brud til ægte;
ingen kan sin hånd dig nægte.
Nådigt skænker hun sit rige
hjerte til din ensomhed,
og hver dreng og hver en pige
byder hun at være med.
Satan og vil mænge sig,
men hun tænker kun på dig,
som det sig på dagen sømmer,
når den store mester kommer.
Vil den onde ånd forlokke
hende ad sin egen sti,
hører hun din kirkeklokke,
hver gang at den falder i.
Det er lyden af dit ord,
da du skabte vores jord,
der er kommet stærkt tilbage
nu i vore egne dage.
Ja, selv når orkanen krænker,
hvad du har tilendebragt,
finder hun i sine tanker
udtryk for, hvad du har sagt.
Helligånden er en vind,
som går ind i sjæl og sind
helt ad sine egne veje,
bøjer løvet for dit øje.
Påskeliljerne sig bøjer
på din grav, når det er vår;
dertil øjet blidt sig føjer,
og din kærlighed består.
Selv om loven som et sværd
strejfer både her og der,
tager hun dig rask ved hånden,
kysser dig med helligånden.
Al din godhed skal nu vælde
fra dit hjertes kildespring;
det skal for en verden gælde,
at du nu går frit omkring.
Se, en himmel ny og jord
spejler sig i dine ord;
når du til din kære taler,
løsner hun de blå sandaler.
Jesus, du har åbenbaret
dig i legeme og blod,
og du har for mig forklaret,
hvad jeg ikke før forstod.
Mine øjne kan nu se,
jeg kan se, hvad der skal ske;
vejen frem er som en stige
lige ind i Himmerige.
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/199
torsdag den 12. august 2010
Fuglesang
Se, ligusterlarven sidder
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.
Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.
Og når duen lader skue
sig på håndens oliegren,Og når duen lader skue
skal der bies i en uge,
før der letter endnu en.
Og når duen ikke vender
hjem fra sine eventyr,
skal vi se at landet hæver
sig bag hav, når dagen gryr.
Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.
Når den sorte sol sig spreder
over land og over by,
bygger tusind fugle reder
i det allermindste ly.
Her i vort Rabalderstræde
under himlens fuglesving
skal en tusindtallig skare
synge om de sidste ting.
Pilgrimstoget drager ikke
længere ad bølgen blå,
men i bakke, dal, hvor vejen
gennem Paradiset lå.
Se, det stiger frem af disen,
som det sorte næsehorn,
der er fredet alle dage
i det yderst modne korn.
Himlen lader sig forvandle
til at dale over jord,
og den lader sig indånde
frit i mellem Jesu ord.
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/431
tirsdag den 10. august 2010
Gud jeg bekymrer mig i dag
Hør melodi: http://www.cyberhymnal.org/htm/a/m/amusi2jb.htm
Gud jeg bekymrer mig i dag
om du min gerning ser;
jeg føler mig så træt og svag
og tynget i mit ler.
Og skal jeg selv på dommens dag
til ansvar stå for alt,
for hver en tanke, der lå bag,
og hvert et ord, der faldt?
Ja, selv det mindste skjulested
skal bringes for en dag,
og dømmes med retfærdighed
skal hvert et hjerteslag.
Hvor burde jeg hvert øjeblik
dog skælve for din fod,
når jeg i hvert et øjeblik
må gøre gavn og bod.
Min dommer har nu talt min sag
og udgydt al sin ånd,
så skælve må selv dommedag
for Herrens stærke hånd.
Nu bankede du på min dør
og lukkede dig ind;
hvor har vi set hinanden før
i legeme og sind?
Engang i Edens have har
for længe siden vi
hinanden set en morgen klar
som her i Himmerig.
Vers 2-5 efter "And must I be to judgment brought", Charles Wesley, 1763.
Gud jeg bekymrer mig i dag
om du min gerning ser;
jeg føler mig så træt og svag
og tynget i mit ler.
Og skal jeg selv på dommens dag
til ansvar stå for alt,
for hver en tanke, der lå bag,
og hvert et ord, der faldt?
Ja, selv det mindste skjulested
skal bringes for en dag,
og dømmes med retfærdighed
skal hvert et hjerteslag.
Hvor burde jeg hvert øjeblik
dog skælve for din fod,
når jeg i hvert et øjeblik
må gøre gavn og bod.
Min dommer har nu talt min sag
og udgydt al sin ånd,
så skælve må selv dommedag
for Herrens stærke hånd.
Nu bankede du på min dør
og lukkede dig ind;
hvor har vi set hinanden før
i legeme og sind?
Engang i Edens have har
for længe siden vi
hinanden set en morgen klar
som her i Himmerig.
Vers 2-5 efter "And must I be to judgment brought", Charles Wesley, 1763.
søndag den 8. august 2010
Må, hvor englene velsigner
Må, hvor englene velsigner
dig, min tunge synge med?
Mennesker og engles herre,
du er altings kærlighed.
Hver en vrå på jorden synger.
Med genklang af Paradiset
gennemglødes vore stemmer
i en indgraveret pris.
Til din overmåde store
herlighed serafen led
nederlag i sidste ende
i en brand af kærlighed.
Hellig, hellig, hellig være
han som er og var og kommer,
synger den nu uden ende.
Selv jeg synger: Herre Kom!
Med din store rige nåde
træder du i mørket ind,
tænder lys med dine hænder
i det mørkelagte sind.
Lyset falder på dit ansigt.
I bengalsk belysning viger
du tilbage til din himmel
i din Faders Himmerig.
Skal vi allesammen komme
til den store bryllupsfest,
hvor du tager den til ægte,
der var kommet med som gæst?
Lad mig ikke dø i synden,
lad det høres på min stemme,
at den klinger i dit øre
i Det ny Jerusalem.
Efter "Mighty God, while angels bless Thee", Robert Robinson, 1774.
dig, min tunge synge med?
Mennesker og engles herre,
du er altings kærlighed.
Hver en vrå på jorden synger.
Med genklang af Paradiset
gennemglødes vore stemmer
i en indgraveret pris.
Til din overmåde store
herlighed serafen led
nederlag i sidste ende
i en brand af kærlighed.
Hellig, hellig, hellig være
han som er og var og kommer,
synger den nu uden ende.
Selv jeg synger: Herre Kom!
Med din store rige nåde
træder du i mørket ind,
tænder lys med dine hænder
i det mørkelagte sind.
Lyset falder på dit ansigt.
I bengalsk belysning viger
du tilbage til din himmel
i din Faders Himmerig.
Skal vi allesammen komme
til den store bryllupsfest,
hvor du tager den til ægte,
der var kommet med som gæst?
Lad mig ikke dø i synden,
lad det høres på min stemme,
at den klinger i dit øre
i Det ny Jerusalem.
Efter "Mighty God, while angels bless Thee", Robert Robinson, 1774.
lørdag den 31. juli 2010
Hvem har med sådan kærlighed
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/w/owholike.htm
Hvem har med sådan kærlighed
os skænket al sin herlighed,
sin egen sti på jorden trådt
til os den nat, han blev forrådt?
På korset han sin krone bar
af gennemstungne laurbær,
som tornebusken i sin brand
før bar i ørkenen af sand.
Min Gud min Gud, hvorfor er du
nu den, du er i al din gru?
Nu har du mig i døden sendt,
hvor intet menneske er kendt!
Lad døden dog min sjæl udfri
og find en grav og læg mig i,
og tilgiv dem, der vil mig ondt;
det er dem alle vel forundt.
Og lad dem følge mine spor,
hvor end de går på denne jord
igennem ørkenen ind i
det ubetvungne Himmerig.
Efter "O who like Thee, so calm, so bright", Arthur C. Coxe, 1840.
Hvem har med sådan kærlighed
os skænket al sin herlighed,
sin egen sti på jorden trådt
til os den nat, han blev forrådt?
På korset han sin krone bar
af gennemstungne laurbær,
som tornebusken i sin brand
før bar i ørkenen af sand.
Min Gud min Gud, hvorfor er du
nu den, du er i al din gru?
Nu har du mig i døden sendt,
hvor intet menneske er kendt!
Lad døden dog min sjæl udfri
og find en grav og læg mig i,
og tilgiv dem, der vil mig ondt;
det er dem alle vel forundt.
Og lad dem følge mine spor,
hvor end de går på denne jord
igennem ørkenen ind i
det ubetvungne Himmerig.
Efter "O who like Thee, so calm, so bright", Arthur C. Coxe, 1840.
fredag den 23. juli 2010
I det land foruden veje
I det land foruden veje
vil jeg stå, mens livet dør;
jeg vil stå der som en lærke,
kun på mine vingers fjer.
- I det yderste land
- på den yderste dag
- vil jeg lande som en sommerfugl
- på kirkehvælvets tag.
I det land foruden veje
vil jeg genopstå på jord;
jeg vil sidde som en solsort,
klædt i mine egne ord.
I det land foruden veje
vil jeg vende hjem igen;
jeg vil leve som en svane
i et land, der kender den.
I det land foruden veje
vil jeg vende ryggen til;
jeg vil stå som en pingvin med næb,
hvis det er det jeg vil.
I det land foruden veje
vil jeg gå, mens tiden går;
jeg vil gå på jorden som en ørn,
imens mit hjerte slår.
I det land foruden veje
vil jeg flyve i en drøm;
jeg vil sove som en flagermus
i mit Jerusalem.
vil jeg stå, mens livet dør;
jeg vil stå der som en lærke,
kun på mine vingers fjer.
- I det yderste land
- på den yderste dag
- vil jeg lande som en sommerfugl
- på kirkehvælvets tag.
I det land foruden veje
vil jeg genopstå på jord;
jeg vil sidde som en solsort,
klædt i mine egne ord.
I det land foruden veje
vil jeg vende hjem igen;
jeg vil leve som en svane
i et land, der kender den.
I det land foruden veje
vil jeg vende ryggen til;
jeg vil stå som en pingvin med næb,
hvis det er det jeg vil.
I det land foruden veje
vil jeg gå, mens tiden går;
jeg vil gå på jorden som en ørn,
imens mit hjerte slår.
I det land foruden veje
vil jeg flyve i en drøm;
jeg vil sove som en flagermus
i mit Jerusalem.
fredag den 9. juli 2010
Hvad er nu rigerne af guld
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/w/owakings.htm
Hvad er nu rigerne af guld,
som stod i fordums tid,
imod din kirke, som er fuld
af salmesangen blid?
Din klokke vinder hvert et slag,
som den geråder i
igennem både nat og dag
til døgnet er forbi.
I Edens have har hun lagt,
hvor klippen springer frem,
sig ned i al sin vældes pragt,
Det ny Jerusalem.
Efter "O where are kings and empires now", Arthur C. Coxe 1839.
Hvad er nu rigerne af guld,
som stod i fordums tid,
imod din kirke, som er fuld
af salmesangen blid?
Din klokke vinder hvert et slag,
som den geråder i
igennem både nat og dag
til døgnet er forbi.
I Edens have har hun lagt,
hvor klippen springer frem,
sig ned i al sin vældes pragt,
Det ny Jerusalem.
Efter "O where are kings and empires now", Arthur C. Coxe 1839.
torsdag den 8. juli 2010
O du, som åbner døren til
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/t/w/otwsupas.htm
O du, som bryder seglet til
den tid, som gik og den som kom
og voksede imod din dom;
din vilje er det, der skal til.
Vi mangler selv endnu en del
af det, vi gerne ville nå;
men evig skal din trone stå
ubrydelig i hver en del.
Du går med os, mens tiden går;
hvor vi os end forvilder hen,
så følger du os hjem igen,
hvor dine egne veje går.
Du leder mig igennem dis
til sol og regn i spandevis;
jeg synger til din æres pris
og går med dig i Paradis.
Efter "O Thou Who sealest up the past", Samuel Cole 1887.
O du, som bryder seglet til
den tid, som gik og den som kom
og voksede imod din dom;
din vilje er det, der skal til.
Vi mangler selv endnu en del
af det, vi gerne ville nå;
men evig skal din trone stå
ubrydelig i hver en del.
Du går med os, mens tiden går;
hvor vi os end forvilder hen,
så følger du os hjem igen,
hvor dine egne veje går.
Du leder mig igennem dis
til sol og regn i spandevis;
jeg synger til din æres pris
og går med dig i Paradis.
Efter "O Thou Who sealest up the past", Samuel Cole 1887.
søndag den 4. juli 2010
Se de fine dråber
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/s/s/sshining.htm
Se de fine dråber,
spredt på blomster små,
se, hvordan de glimter
på de strunke strå.
Hør, hvor bækken risler
i sin ensomhed
med sin lille krusning
på Guds kærlighed.
I de høje kroner
er der fred og ro
mellem frie fugle,
kærlighed og tro.
Skyen driver stille
fra Jerusalem
for at åbenbare
sig i Betlehem.
Efter "See the shining dewdrops", ukendt forfatter 1920.
Se de fine dråber,
spredt på blomster små,
se, hvordan de glimter
på de strunke strå.
Hør, hvor bækken risler
i sin ensomhed
med sin lille krusning
på Guds kærlighed.
I de høje kroner
er der fred og ro
mellem frie fugle,
kærlighed og tro.
Skyen driver stille
fra Jerusalem
for at åbenbare
sig i Betlehem.
Efter "See the shining dewdrops", ukendt forfatter 1920.
tirsdag den 29. juni 2010
Nu beder vi den Helligånd
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/655/364
Nu beder vi den Helligånd
at skabe strå og siv,
at gribe nælden med sin hånd
og give bladet liv.
Gik alle konger frem på rad
og ved det runde bord,
de magted ej det mindste blad
at sætte på et ord.
Her bøjer duggen græsset ned
og dynker hvert et strå,
og havren står, hvor dagen led,
med sine bjælder på.
Vi beder for det mindste strå
og for den hvide sky,
som dine øjne hviler på
alt i det årle gry.
Du skænker os din herlighed
i himmel og på jord
og tro og håb og kærlighed
i Jesu egne ord.
Nu beder vi den Helligånd
at skabe strå og siv,
at gribe nælden med sin hånd
og give bladet liv.
Gik alle konger frem på rad
og ved det runde bord,
de magted ej det mindste blad
at sætte på et ord.
Her bøjer duggen græsset ned
og dynker hvert et strå,
og havren står, hvor dagen led,
med sine bjælder på.
Vi beder for det mindste strå
og for den hvide sky,
som dine øjne hviler på
alt i det årle gry.
Du skænker os din herlighed
i himmel og på jord
og tro og håb og kærlighed
i Jesu egne ord.
torsdag den 24. juni 2010
Forglemmigej
Fynboer kan ikke fatte,
at verden er kold og hård,
alt er så mildt og dejligt
og smukt som den fynske vår.
Og menneskesindet er altid
et spejl af det milde land,
fyldt af forglemmigejer
og hist og her en forstand.
Aldrig lægger sig tanken
stramt om en vældig sag,
forsigtigt mærker den efter
i hjertets levende lag.
Fyn er en anden verden
mod hele den brændende jord,
stille i mulden for evigt
der forglemmigej gror.
Jeg lægger min æselkæbe
og genvinder mine syn,
jeg kan se til verdens ende,
jeg kan også se til Fyn.
at verden er kold og hård,
alt er så mildt og dejligt
og smukt som den fynske vår.
Og menneskesindet er altid
et spejl af det milde land,
fyldt af forglemmigejer
og hist og her en forstand.
Aldrig lægger sig tanken
stramt om en vældig sag,
forsigtigt mærker den efter
i hjertets levende lag.
Fyn er en anden verden
mod hele den brændende jord,
stille i mulden for evigt
der forglemmigej gror.
Jeg lægger min æselkæbe
og genvinder mine syn,
jeg kan se til verdens ende,
jeg kan også se til Fyn.
søndag den 20. juni 2010
Med os før vi blev undfanget
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/a/l/w/alwaywu.htm
Med os før vi blev undfanget
dybt et sted i moders liv;
ånder liv i vores lunger
med et faderkærligt bliv.
Med os, når vi os besværer
med at så, og høster ej;
siger til os, at om føje
år står kornet i vor vej.
Med os og når stormen raser
over vores mørke sti;
vækker håb i vore hjerter,
gør hver ængstelse forbi.
Med os, når vi lader vore
hjerter døbe i din flod,
og når vi ved bordet tager
mod dit legeme og blod.
Med os, når vi gennem døden
vandre må; du går forbi,
og du tager os ved hånden
med ind i dit Himmerig.
Efter "Always with us", Edward H. Nevin 1857.
Med os før vi blev undfanget
dybt et sted i moders liv;
ånder liv i vores lunger
med et faderkærligt bliv.
Med os, når vi os besværer
med at så, og høster ej;
siger til os, at om føje
år står kornet i vor vej.
Med os og når stormen raser
over vores mørke sti;
vækker håb i vore hjerter,
gør hver ængstelse forbi.
Med os, når vi lader vore
hjerter døbe i din flod,
og når vi ved bordet tager
mod dit legeme og blod.
Med os, når vi gennem døden
vandre må; du går forbi,
og du tager os ved hånden
med ind i dit Himmerig.
Efter "Always with us", Edward H. Nevin 1857.
søndag den 6. juni 2010
Forunderlig nåde
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/a/m/a/amazing_grace.htm
Forunderlig nåde! Lyden sød
som frelste et skrog som mig!
Engang var jeg fortabt for dig i liv og død.
Nu har jeg fundet dig.
I lykkelig nåde har jeg drømt,
hvor ilde jeg var stedt;
jeg famlede omkring ulykkelig, fordømt
til helvede beredt.
Lang er den farefulde færd
igennem liv og død,
der leder synderen imellem sine skær
til kærligheden sød.
Mig lover Herren gode år
i al sin kærlighed;
han vil velsigne mig, hvor mine veje går,
med al sin herlighed.
Og når jeg ikke lever mer,
og hånden synker ned;
så skal jeg være bag mit døde legems slør
fyldt af din kærlighed.
Når jord og himmel skal forgå,
og solens lys gå ud;
så skal i evighed jeg være blandt de få,
der genopstår hos Gud.
Efter "Amazing grace" John Newton, 1779.
Forunderlig nåde! Lyden sød
som frelste et skrog som mig!
Engang var jeg fortabt for dig i liv og død.
Nu har jeg fundet dig.
I lykkelig nåde har jeg drømt,
hvor ilde jeg var stedt;
jeg famlede omkring ulykkelig, fordømt
til helvede beredt.
Lang er den farefulde færd
igennem liv og død,
der leder synderen imellem sine skær
til kærligheden sød.
Mig lover Herren gode år
i al sin kærlighed;
han vil velsigne mig, hvor mine veje går,
med al sin herlighed.
Og når jeg ikke lever mer,
og hånden synker ned;
så skal jeg være bag mit døde legems slør
fyldt af din kærlighed.
Når jord og himmel skal forgå,
og solens lys gå ud;
så skal i evighed jeg være blandt de få,
der genopstår hos Gud.
Efter "Amazing grace" John Newton, 1779.
tirsdag den 1. juni 2010
Jeg står på hovedet og ser
Jeg står på hovedet og ser
en dans på himlens bue;
det er forunderligt at se
og dog så klart at skue.
Her træder hindubispen frem
for Krishnamurtis øje;
det er, hvad der i grunden er
på færde i det høje.
Jeg kan da godt forstå, det har
vakt stort postyr i dammen;
det siger Herren selv med os
og lukker med et Amen.
Til Carl-Henning Pedersens kalkmalerier i Ribe Domkirke.
en dans på himlens bue;
det er forunderligt at se
og dog så klart at skue.
Her træder hindubispen frem
for Krishnamurtis øje;
det er, hvad der i grunden er
på færde i det høje.
Jeg kan da godt forstå, det har
vakt stort postyr i dammen;
det siger Herren selv med os
og lukker med et Amen.
Til Carl-Henning Pedersens kalkmalerier i Ribe Domkirke.
Fra jord til himmel
Fra jord til himmel løfter jeg
mit blik; hvorend du træder,
så løfter vejen sig histop
imod de skjulte glæder.
Du træder frit ud i det blå,
som om du gik på vandet;
det blæser vel en pelikan
henover Baskerlandet.
Der er en himmel og en jord,
en svane og en ugle;
I Eden yngler de igen
på herlighedens kugle.
Det røde hjerte viser sig
imens det danser tango;
den flyvende tallerken står
på bordet sin mango.
Nu tager Gud sin stige frem
og sætter den i havet;
delfiner springer op og ned
ret om og siden avet.
Til Carl-Henning Pedersens glasmosaikker i Ribe Domkirke.
mit blik; hvorend du træder,
så løfter vejen sig histop
imod de skjulte glæder.
Du træder frit ud i det blå,
som om du gik på vandet;
det blæser vel en pelikan
henover Baskerlandet.
Der er en himmel og en jord,
en svane og en ugle;
I Eden yngler de igen
på herlighedens kugle.
Det røde hjerte viser sig
imens det danser tango;
den flyvende tallerken står
på bordet sin mango.
Nu tager Gud sin stige frem
og sætter den i havet;
delfiner springer op og ned
ret om og siden avet.
Til Carl-Henning Pedersens glasmosaikker i Ribe Domkirke.
mandag den 31. maj 2010
Der blev lys
Blive lys, det sagde Gud
blidt med læber bløde;
solen stod og skælvede
over alt det øde.
Jesus møder Døberen
midt i Jordanfloden;
Helligånden daler ned,
sætter sig på foden.
Duen kommer med en kvist
flyvende til arken;
lykken smiler mild og huld
ned til patriarken.
Herrens ansigt viser sig
skælvende ved tanken
over Jakob, som har tænkt
sig at gå på planken.
Men Elias stiger op
nøgen i det høje;
kun hans kappe daler ned
for det åbne øje.
Gud er blevet menneske
for at kunne hvile
i sit eget billede
og at kunne smile.
Se, nu sover jorden sødt
under åben himmel
på sin hovedhjørnesten,
lykkelig og svimmel.
Til Carl-Henning Pedersens mosaikker i Ribe Domkirke.
blidt med læber bløde;
solen stod og skælvede
over alt det øde.
Jesus møder Døberen
midt i Jordanfloden;
Helligånden daler ned,
sætter sig på foden.
Duen kommer med en kvist
flyvende til arken;
lykken smiler mild og huld
ned til patriarken.
Herrens ansigt viser sig
skælvende ved tanken
over Jakob, som har tænkt
sig at gå på planken.
Men Elias stiger op
nøgen i det høje;
kun hans kappe daler ned
for det åbne øje.
Gud er blevet menneske
for at kunne hvile
i sit eget billede
og at kunne smile.
Se, nu sover jorden sødt
under åben himmel
på sin hovedhjørnesten,
lykkelig og svimmel.
Til Carl-Henning Pedersens mosaikker i Ribe Domkirke.
tirsdag den 25. maj 2010
Jesus, vi beder til dig
MeL: http://nethymnal.org/htm/w/e/weliftoh.htm
Jesus, vi beder til dig, som du
har lært os det selv;
når bjørnen vågner af vinterhi
tilsammen med fos og elv.
O lad din stemme som fuglens flugt
stige op og ned;
fuglen har selv i sin rede lagt
et æg af beskedenhed.
Her skal vi mødes, når dine skridt
imod klippen slår;
lynet slår ned, og fortærer sødt
alverden i tusind år.
Ikke med stolthed eller med pragt
vil vi drage frem;
vi vælger det, som hos dig er trygt
i Det ny Jerusalem.
Jesus, vi beder til dig, som du
har lært os det selv;
når bjørnen vågner af vinterhi
tilsammen med fos og elv.
O lad din stemme som fuglens flugt
stige op og ned;
fuglen har selv i sin rede lagt
et æg af beskedenhed.
Her skal vi mødes, når dine skridt
imod klippen slår;
lynet slår ned, og fortærer sødt
alverden i tusind år.
Ikke med stolthed eller med pragt
vil vi drage frem;
vi vælger det, som hos dig er trygt
i Det ny Jerusalem.
tirsdag den 11. maj 2010
Nytårssalme
Mel: http://nethymnal.org/htm/w/e/weliftoh.htm
Hør, nu er klokkerne faldet i
på det tolvte slag!
Vi springer ind i det nye år
på dets allerførste dag.
Vi løfter hjerterne op til dig
på din høje sky!
Du sænker nådigt dit øje ned
på os over land og by.
O lad din stråle komme fra øst
ind i sorgens nat!
Gå gennem tågen af vore fejl
så let som en stribet kat.
Hvor lykkelig er skabelsen nu,
hvor der før var suk!
Glade vi på din forandring ser
og takker med nej og buk.
O lad nu ingen sprede sin skræk
i den nye dag!
Men Jesu blod vil den vaske væk
som dug på det hvide flag.
Må vi kun sørge for vore fejl
i det gamle år!
Livet er kort, og vi har det kun
hos os, imens tiden går.
Gudfader, søn og den helligånd
skaber lys igen!
Troens treenighed skal bestå
sammen med velsignelsen.
I evighed skal din trone stå
til din æres pris.
Mod dig er solen en skygge selv
set i et forklaret lys.
Efter "We lift our hearts to Thee", John Wesley 1741.
Hør, nu er klokkerne faldet i
på det tolvte slag!
Vi springer ind i det nye år
på dets allerførste dag.
Vi løfter hjerterne op til dig
på din høje sky!
Du sænker nådigt dit øje ned
på os over land og by.
O lad din stråle komme fra øst
ind i sorgens nat!
Gå gennem tågen af vore fejl
så let som en stribet kat.
Hvor lykkelig er skabelsen nu,
hvor der før var suk!
Glade vi på din forandring ser
og takker med nej og buk.
O lad nu ingen sprede sin skræk
i den nye dag!
Men Jesu blod vil den vaske væk
som dug på det hvide flag.
Må vi kun sørge for vore fejl
i det gamle år!
Livet er kort, og vi har det kun
hos os, imens tiden går.
Gudfader, søn og den helligånd
skaber lys igen!
Troens treenighed skal bestå
sammen med velsignelsen.
I evighed skal din trone stå
til din æres pris.
Mod dig er solen en skygge selv
set i et forklaret lys.
Efter "We lift our hearts to Thee", John Wesley 1741.
mandag den 10. maj 2010
Giv afkald på din sorg
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/o/m/commthou.htm
Giv afkald på din sorg
og al din kærlighed;
du står ved Moria, dit bjerg
ved en tilfældighed.
Han, som befaler vind
og storm og hav betvang
dig lede skal ved troen blind
i al din enegang.
Forlad dig kun på ham,
så leder han din fod
igennem verdens synd og skam
til al sin overflod.
Vil du i verden frem,
så bøj dig for hans fod
og udsøg dig imellem dem
en kløver på sin rod.
Så skal evindelig
hans faderkærlighed
i nåde og miskundelig
se til din gerning ned.
Hans gerning skal du se
kun for dit øje stå;
så skal det store under ske,
som du har håbet på.
Nu skælver bjergets fod,
og fra sin askesky
befaler over fly og flod
Jerusalem det Ny.
Efter "Commit thou all thy griefs" John Wesley 1739.
Giv afkald på din sorg
og al din kærlighed;
du står ved Moria, dit bjerg
ved en tilfældighed.
Han, som befaler vind
og storm og hav betvang
dig lede skal ved troen blind
i al din enegang.
Forlad dig kun på ham,
så leder han din fod
igennem verdens synd og skam
til al sin overflod.
Vil du i verden frem,
så bøj dig for hans fod
og udsøg dig imellem dem
en kløver på sin rod.
Så skal evindelig
hans faderkærlighed
i nåde og miskundelig
se til din gerning ned.
Hans gerning skal du se
kun for dit øje stå;
så skal det store under ske,
som du har håbet på.
Nu skælver bjergets fod,
og fra sin askesky
befaler over fly og flod
Jerusalem det Ny.
Efter "Commit thou all thy griefs" John Wesley 1739.
fredag den 7. maj 2010
Gud lod søvnen sænke sig
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/522/407
Gud lod søvnen sænke sig
over en alene,
og han lå og strakte sig
under træets grene.
Og hun pakkede det ind
i sit kød alene
benet, som hun lagde ind
under træets grene.
Og nu byggede hun op
vågen og alene
kvinden i sin egen krop
under træets grene.
Hun er kød og ben af mig,
kvinde dog alene,
sagde Adam frem for sig
under træets grene.
Adam og nu Eva var
nøgne og alene,
men de blev det ikke var
under træets grene.
Slangen, som var skabt af Gud
ene og alene
for at være skumpelskud
under træets grene.
Går du her og er så sød,
ensom og alene,
spurgte slangen, og det lød
under træets grene.
Jeg er ikke særlig sød,
når jeg er alene,
sagde Eva varm og blød
under træets grene.
Førend slangen så sig om,
så var den alene
inde i sin helligdom
under træets grene.
Adam, sagde Eva varm,
når vi er alene,
vil jeg ligge i din arm
under træets grene.
Gud lod søvnen sænke sig
over en alene,
og han lå og strakte sig
under træets grene.
Og hun pakkede det ind
i sit kød alene
benet, som hun lagde ind
under træets grene.
Og nu byggede hun op
vågen og alene
kvinden i sin egen krop
under træets grene.
Hun er kød og ben af mig,
kvinde dog alene,
sagde Adam frem for sig
under træets grene.
Adam og nu Eva var
nøgne og alene,
men de blev det ikke var
under træets grene.
Slangen, som var skabt af Gud
ene og alene
for at være skumpelskud
under træets grene.
Går du her og er så sød,
ensom og alene,
spurgte slangen, og det lød
under træets grene.
Jeg er ikke særlig sød,
når jeg er alene,
sagde Eva varm og blød
under træets grene.
Førend slangen så sig om,
så var den alene
inde i sin helligdom
under træets grene.
Adam, sagde Eva varm,
når vi er alene,
vil jeg ligge i din arm
under træets grene.
torsdag den 6. maj 2010
Kom fra alle verdens lande
Kom fra alle verdens lande,
lad hver røst i koret blande
sig, imens vi synger sande
salmer om vor herre Krist.
Død og djævel må bekende
sig til salighed uden ende;
vi skal selv vor frelse kende,
kaste al bekymring bort.
Se, Gud selv vil tage vare
på os, lade sig åbenbare.
Når vi spørger, vil han svare
fra sin grav til Himmerig.
Kristus vil fra himlen stige
ned til os på jorderige,
gøre alle med sig lige,
tage synderen i sin hånd.
Jakobs stjerne selv skal synke
ned i helvede og ynke
os imellem strå og bynke,
som med ét skal spire frem.
Helvede skal helt forsvinde,
mens det rinder os i minde,
at vi levede herinde
i det søde Paradis.
Så opløser vi den gåde,
at en glæde uden måde
bunder i din dybe nåde,
føder dig i herlighed.
Lille barn, til dig vi beder,
når vi i forventning leder
efter dig af alle steder
i det lille Betlehem.
Efter "Kommt, und lasst uns Christum ehren" Paul Gerhardt, 1667.
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/y/cyohvoir.htm
lad hver røst i koret blande
sig, imens vi synger sande
salmer om vor herre Krist.
Død og djævel må bekende
sig til salighed uden ende;
vi skal selv vor frelse kende,
kaste al bekymring bort.
Se, Gud selv vil tage vare
på os, lade sig åbenbare.
Når vi spørger, vil han svare
fra sin grav til Himmerig.
Kristus vil fra himlen stige
ned til os på jorderige,
gøre alle med sig lige,
tage synderen i sin hånd.
Jakobs stjerne selv skal synke
ned i helvede og ynke
os imellem strå og bynke,
som med ét skal spire frem.
Helvede skal helt forsvinde,
mens det rinder os i minde,
at vi levede herinde
i det søde Paradis.
Så opløser vi den gåde,
at en glæde uden måde
bunder i din dybe nåde,
føder dig i herlighed.
Lille barn, til dig vi beder,
når vi i forventning leder
efter dig af alle steder
i det lille Betlehem.
Efter "Kommt, und lasst uns Christum ehren" Paul Gerhardt, 1667.
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/y/cyohvoir.htm
søndag den 2. maj 2010
Vågn Zions harpe op igen
Mel: http://nethymnal.org/htm/w/a/wakeharp.htm
Vågn Zions harpe op igen
på dit besungne bjerg,
på Jordans hede og igen
ved Kedrons bæk af borg.
Genlyde skal alligevel
nu til Messias' pris
det gode navn Emmanuel
som før i Paradis.
Nu times skal det Israel,
sin konge skal hun få;
han kommer og gør alting vel,
som hun i spejlet så.
O, skynd dig Herre, lad det ske,
hvad ømt hun drømte om;
vidunderlig er du at se,
og herlig er din dom.
Efter "Wake, harp of Zion" James Edmeston, 1846.
Vågn Zions harpe op igen
på dit besungne bjerg,
på Jordans hede og igen
ved Kedrons bæk af borg.
Genlyde skal alligevel
nu til Messias' pris
det gode navn Emmanuel
som før i Paradis.
Nu times skal det Israel,
sin konge skal hun få;
han kommer og gør alting vel,
som hun i spejlet så.
O, skynd dig Herre, lad det ske,
hvad ømt hun drømte om;
vidunderlig er du at se,
og herlig er din dom.
Efter "Wake, harp of Zion" James Edmeston, 1846.
lørdag den 1. maj 2010
Lad tro alene være vor lod
Mel: http://nethymnal.org/htm/l/e/letplead.htm
Lad tro alene være vor lod.
Død, min død, hvor er din brod?
Gud alene retfærdiggør.
Nåden opvækker nu som før.
Troen er virksom i sjæl og sind.
Den overvinder død og synd.
Helliggør hvem den først har frelst.
Skaber frelseren allerhelst.
Lad os én gang for alle slå fast:
Frelsen indhenter os i en hast.
Himlen er allerede her.
Evighed i det bløde ler.
Vor Gud, han er så fast en borg.
Glæde til hobe vandrer med sorg.
For din fod skal et under ske.
Glade skal vi dit ansigt se.
Efter "Let us plead for faith alone" Charles Wesley, 1740.
Lad tro alene være vor lod.
Død, min død, hvor er din brod?
Gud alene retfærdiggør.
Nåden opvækker nu som før.
Troen er virksom i sjæl og sind.
Den overvinder død og synd.
Helliggør hvem den først har frelst.
Skaber frelseren allerhelst.
Lad os én gang for alle slå fast:
Frelsen indhenter os i en hast.
Himlen er allerede her.
Evighed i det bløde ler.
Vor Gud, han er så fast en borg.
Glæde til hobe vandrer med sorg.
For din fod skal et under ske.
Glade skal vi dit ansigt se.
Efter "Let us plead for faith alone" Charles Wesley, 1740.
tirsdag den 27. april 2010
Al velsignelse skal komme
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/c/o/comethou.htm
Al velsignelse skal komme,
stemme hjertet til en sang;
hør barmhjertighedens tromme
og treenighedens klang.
Lær mig denne lille melodi,
som nu toner ned fra sky.
Høje klippe! Jeg bestiger,
på din tinde er der ly.
Fuld af længsel vil jeg være,
indtil du mig kalder til
dig som en af dine kære;
nu din pris jeg synge vil.
Her skal stå mit Ebenezer.
Du har hjulpet hidindtil.
Indtil du igen dig viser,
kalder jeg med sang og spil.
Jesus var min ven i nøden,
da jeg selv var faret vild;
og han frelste mig af døden
med sin offergerning mild.
Hvor hans kærlighed forfølger
mig! Men jeg må mangle ord,
klædt i kød, og hvad der følger,
nok en stund på denne jord.
Lad din nåde som et fængsel
binde mig på denne jord,
lad din godhed som et hængsel
binde mig til dine ord.
Let jeg flyver bort i vinden,
let jeg farer op i sky;
tag mit hjerte med dig, inden
det begynder selv på ny.
Jeg er fundet fri for synder,
og jeg ser dit øjenbryn
sammen med de andre ynder,
du forlader på mit syn.
Kom min elskede tilbage,
tøv nu ikke på din sky,
lad mig skære dig en kage
af Jerusalem det Ny.
Efter "Come, Thou Fount of every blessing" Robert Robinson, 1758.
Al velsignelse skal komme,
stemme hjertet til en sang;
hør barmhjertighedens tromme
og treenighedens klang.
Lær mig denne lille melodi,
som nu toner ned fra sky.
Høje klippe! Jeg bestiger,
på din tinde er der ly.
Fuld af længsel vil jeg være,
indtil du mig kalder til
dig som en af dine kære;
nu din pris jeg synge vil.
Her skal stå mit Ebenezer.
Du har hjulpet hidindtil.
Indtil du igen dig viser,
kalder jeg med sang og spil.
Jesus var min ven i nøden,
da jeg selv var faret vild;
og han frelste mig af døden
med sin offergerning mild.
Hvor hans kærlighed forfølger
mig! Men jeg må mangle ord,
klædt i kød, og hvad der følger,
nok en stund på denne jord.
Lad din nåde som et fængsel
binde mig på denne jord,
lad din godhed som et hængsel
binde mig til dine ord.
Let jeg flyver bort i vinden,
let jeg farer op i sky;
tag mit hjerte med dig, inden
det begynder selv på ny.
Jeg er fundet fri for synder,
og jeg ser dit øjenbryn
sammen med de andre ynder,
du forlader på mit syn.
Kom min elskede tilbage,
tøv nu ikke på din sky,
lad mig skære dig en kage
af Jerusalem det Ny.
Efter "Come, Thou Fount of every blessing" Robert Robinson, 1758.
lørdag den 24. april 2010
Guds lam, jeg genkender dig
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/l/a/lambofgd.htm
Guds lam, jeg genkender dig,
du har før betaget mig;
da i moders liv jeg lå,
var det dig mit øje så.
Herre, jeg vil være din,
du er lille, myg og fin;
giv mig din medlidenhed,
giv mig og din lidenhed.
Lad mig over alt på jord
leve op til dine ord;
så en dag jeg svigter ej,
når jeg baner Herrens vej.
Gendigtning af "Lamb of God, I look to Thee", Charles Wesley, 1742.
Hør salmen i Anne Marie Eriksens fortolkning her: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/171621/Guds-lam/
Guds lam, jeg genkender dig,
du har før betaget mig;
da i moders liv jeg lå,
var det dig mit øje så.
Herre, jeg vil være din,
du er lille, myg og fin;
giv mig din medlidenhed,
giv mig og din lidenhed.
Lad mig over alt på jord
leve op til dine ord;
så en dag jeg svigter ej,
når jeg baner Herrens vej.
Gendigtning af "Lamb of God, I look to Thee", Charles Wesley, 1742.
Hør salmen i Anne Marie Eriksens fortolkning her: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/171621/Guds-lam/
søndag den 18. april 2010
Lad os se med vore egne øjne
Mel: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155113/Lad-os-se-med-vore-egne-oejne/
Lad os se med vore egne øjne,
hvad der sig i Betlehem lod ske,
langt, langt ude i de øde egne
sig imellem hyrderne lod se,
mellem hyrderne som stod
med Guds lam og sig bevæge lod.
Thi det var for alle folk en glæde,
at Guds søn her blev et menneske
og imellem hyrderne tog sæde
og lod dette store under ske,
og i himlen var der fryd,
og på jorden var der kærlighed.
Jesu moder tog sit barn på armen,
og hun svøbte ham ind i sit sjal,
og hun lagde ham vel ind til barmen,
da han græd udi sin store kval,
og da han var mæt og sød,
spiste hun et lille stykke brød.
Det er sket for længe, længe siden,
men i nat så er det sket igen,
det er blevet flettet ind i tiden,
og det er et billede i den,
og det stråler over alt,
hvad der nogensinde er fortalt.
Lad os gå og lade dem alene
som før hyrderne ved Betlehem,
nu er alle hjerter blevet rene,
selv om der er synd imellem dem,
mellem hyrderne, som stod
med Guds lam og sig velsigne lod.
Lad os se med vore egne øjne,
hvad der sig i Betlehem lod ske,
langt, langt ude i de øde egne
sig imellem hyrderne lod se,
mellem hyrderne som stod
med Guds lam og sig bevæge lod.
Thi det var for alle folk en glæde,
at Guds søn her blev et menneske
og imellem hyrderne tog sæde
og lod dette store under ske,
og i himlen var der fryd,
og på jorden var der kærlighed.
Jesu moder tog sit barn på armen,
og hun svøbte ham ind i sit sjal,
og hun lagde ham vel ind til barmen,
da han græd udi sin store kval,
og da han var mæt og sød,
spiste hun et lille stykke brød.
Det er sket for længe, længe siden,
men i nat så er det sket igen,
det er blevet flettet ind i tiden,
og det er et billede i den,
og det stråler over alt,
hvad der nogensinde er fortalt.
Lad os gå og lade dem alene
som før hyrderne ved Betlehem,
nu er alle hjerter blevet rene,
selv om der er synd imellem dem,
mellem hyrderne, som stod
med Guds lam og sig velsigne lod.
lørdag den 17. april 2010
Her foreligger Herrens ord
Mel: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155114/Her-foreligger-Herrens-ord/
Her foreligger Herrens ord
som sagt for længe siden
ved Herrens bad og Herrens bord
og ned igennem tiden.
Så kan enhver, der selv har lyst,
og til det måtte trænge,
det høre i sit eget bryst
i dagligdag og gænge.
Det er så let at lytte til,
som bølgerne ved havet,
og glammer, når det gerne vil,
hvor hunden er begravet.
Det er en glæde, at vi må
med vore hænder samle
en bøn, hvor de i skødet lå,
og bede med de gamle.
Så beder vi i Jesu navn
foroven og forneden,
Gud, dig til ære, os til gavn
og først og sidst i Eden.
Her foreligger Herrens ord
som sagt for længe siden
ved Herrens bad og Herrens bord
og ned igennem tiden.
Så kan enhver, der selv har lyst,
og til det måtte trænge,
det høre i sit eget bryst
i dagligdag og gænge.
Det er så let at lytte til,
som bølgerne ved havet,
og glammer, når det gerne vil,
hvor hunden er begravet.
Det er en glæde, at vi må
med vore hænder samle
en bøn, hvor de i skødet lå,
og bede med de gamle.
Så beder vi i Jesu navn
foroven og forneden,
Gud, dig til ære, os til gavn
og først og sidst i Eden.
torsdag den 15. april 2010
Den løve, som mod Samson sprang
Mel: http://nethymnal.org/htm/l/t/s/ltsroard.htm
Den løve, som mod Samson sprang
begærende hans blod
blev fyldt med honning på en gang,
hvor han den efterlod.
Hvor troende i verden går,
de mange løver ser;
men samler honning efter år
og kød af jordens ler.
Mig løverne forgæves åd,
for Jesus er mit skjold,
og hvert et tab, det gør mig kåd,
og blid er fjendens vold.
Skønt Satan her med al sin magt
ret bange gør min sjæl,
jeg høster al Guds riges pragt
fra frøet under hæl.
Kun vokser kærligheden til
dit ord og til din bøn
og til det, som du gerne vil,
jeg gør for dig i løn.
Den, som en løve slår ihjel,
skal herlig genopstå,
og honningsøde kildevæld
skal jeg af Jesus få.
Gendigtning af "The lion that on Sampson roared", John Newton 1779 - efter Dommerbogen kap.14.
Den løve, som mod Samson sprang
begærende hans blod
blev fyldt med honning på en gang,
hvor han den efterlod.
Hvor troende i verden går,
de mange løver ser;
men samler honning efter år
og kød af jordens ler.
Mig løverne forgæves åd,
for Jesus er mit skjold,
og hvert et tab, det gør mig kåd,
og blid er fjendens vold.
Skønt Satan her med al sin magt
ret bange gør min sjæl,
jeg høster al Guds riges pragt
fra frøet under hæl.
Kun vokser kærligheden til
dit ord og til din bøn
og til det, som du gerne vil,
jeg gør for dig i løn.
Den, som en løve slår ihjel,
skal herlig genopstå,
og honningsøde kildevæld
skal jeg af Jesus få.
Gendigtning af "The lion that on Sampson roared", John Newton 1779 - efter Dommerbogen kap.14.
tirsdag den 13. april 2010
Son of Peace
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/95/135/2
A child is born in Betlehem
to benefit Jerusalem.
Now peace have dawned upon our earth
in east and west and south and north.
Now peace has come to every mind,
light from the stables to the blind.
They saw the baby born in grace
in Paradise but out of place.
So grace shall come to every kind,
who gives the baby hope to find.
Himself to babes from above
has come today with faith and love.
So now we see you all in one,
and all the mystery has gone.
The wings of heaven do undfold
and soar up to the light of gold.
Now peace has set upon our earth
in east and west and south and north.
A child is born in Betlehem
as if it was Jerusalem.
A child is born in Betlehem
to benefit Jerusalem.
Now peace have dawned upon our earth
in east and west and south and north.
Now peace has come to every mind,
light from the stables to the blind.
They saw the baby born in grace
in Paradise but out of place.
So grace shall come to every kind,
who gives the baby hope to find.
Himself to babes from above
has come today with faith and love.
So now we see you all in one,
and all the mystery has gone.
The wings of heaven do undfold
and soar up to the light of gold.
Now peace has set upon our earth
in east and west and south and north.
A child is born in Betlehem
as if it was Jerusalem.
Juledåb
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/95/135/2
Et barn er født i Betlehem
til glæde for Jerusalem.
Nu er der fred på vores jord
i øst og vest og syd og nord.
Nu er der fred i alle sind,
i staldens lys kom hyrder ind.
Her så de barnet ligge svøbt
i krybben allerede døbt.
Nu døbes skal med juledåb
enhver, som giver barnet håb.
Han selv med tro og kærlighed
er steget til de mindste ned.
Så tro og håb og kærlighed
er nu en sand treenighed.
Sig folder himlens vinger ud
og stiger lige op til Gud.
Nu er der fred på vores jord
i øst og vest og syd og nord.
Et barn er født i Betlehem
som var det i Jerusalem.
Et barn er født i Betlehem
til glæde for Jerusalem.
Nu er der fred på vores jord
i øst og vest og syd og nord.
Nu er der fred i alle sind,
i staldens lys kom hyrder ind.
Her så de barnet ligge svøbt
i krybben allerede døbt.
Nu døbes skal med juledåb
enhver, som giver barnet håb.
Han selv med tro og kærlighed
er steget til de mindste ned.
Så tro og håb og kærlighed
er nu en sand treenighed.
Sig folder himlens vinger ud
og stiger lige op til Gud.
Nu er der fred på vores jord
i øst og vest og syd og nord.
Et barn er født i Betlehem
som var det i Jerusalem.
mandag den 5. april 2010
Livet er et fund
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/546
Livet er et fund at have
gjort på kirkegårdens vej
mellem vore egne grave
dækket af forglemmigej.
Altid lod jeg Herren skue
i mit hjerte på min vej,
for at intet skal mig kue,
og min fod skal vakle ej.
Og mit hjerte sprang af glæde,
og min tunge tog på vej,
for mit kød har fået sæde
i dit håb og ældes ej.
Selv når døden gør en ende
på min underlige vej,
vil velsignelse du sende,
så opløsning ser jeg ej.
Du vil mætte mig med glæde
for dit ansigt på min vej,
selv om jeg en stund må græde,
når din hånd jeg føler ej.
Lov og pris og evig ære
være Herren på min vej,
når han samler sine kære
i sin hånd og slipper ej.
Vogt mig Gud, til dig jeg søger
i min færden på min vej,
i dit værk og dine bøger
er min lykke andet ej.
Din velsignelse om lande,
når til mig den finder vej
under muld og oven vande,
nu forgæves går den ej.
De, som efter andre guder
løber på den slagne vej,
når du enegang bebuder,
høster af din vælde ej.
Jeg vil ikke bringe offer
til de guder på min vej,
der er klædt i dyre stoffer
og mit indre kender ej.
Herre, du min del og ære,
skellet går ved denne vej,
her skal Paradiset være
og en evig ørken ej.
Her, hvor ledet er af lave
finder kid og løve vej
til vor dal fra Edens have,
hvor de løfter røsten ej.
Efter Salme 16.
Livet er et fund at have
gjort på kirkegårdens vej
mellem vore egne grave
dækket af forglemmigej.
Altid lod jeg Herren skue
i mit hjerte på min vej,
for at intet skal mig kue,
og min fod skal vakle ej.
Og mit hjerte sprang af glæde,
og min tunge tog på vej,
for mit kød har fået sæde
i dit håb og ældes ej.
Selv når døden gør en ende
på min underlige vej,
vil velsignelse du sende,
så opløsning ser jeg ej.
Du vil mætte mig med glæde
for dit ansigt på min vej,
selv om jeg en stund må græde,
når din hånd jeg føler ej.
Lov og pris og evig ære
være Herren på min vej,
når han samler sine kære
i sin hånd og slipper ej.
Vogt mig Gud, til dig jeg søger
i min færden på min vej,
i dit værk og dine bøger
er min lykke andet ej.
Din velsignelse om lande,
når til mig den finder vej
under muld og oven vande,
nu forgæves går den ej.
De, som efter andre guder
løber på den slagne vej,
når du enegang bebuder,
høster af din vælde ej.
Jeg vil ikke bringe offer
til de guder på min vej,
der er klædt i dyre stoffer
og mit indre kender ej.
Herre, du min del og ære,
skellet går ved denne vej,
her skal Paradiset være
og en evig ørken ej.
Her, hvor ledet er af lave
finder kid og løve vej
til vor dal fra Edens have,
hvor de løfter røsten ej.
Efter Salme 16.
søndag den 4. april 2010
Løven er min hyrde
Mel: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155115/Loeven-er-min-hyrde/
Løven er min hyrde,
og i overflod
vokser græsset om mig
sænkende sin rod.
Her, hvor floden hviler
i sin egen seng,
lægger jeg mig også
på den grønne eng.
Selv i mine drømme
blir jeg i din favn
båret gennem skumle
kløfter i dit navn.
Og når mine fjender
pønser på min død,
lader du mig sidde
i din overflod.
Og imens du salver
mig med styrken din,
lader du mit bæger
fylde af din vin.
Når igen du tager,
hvad engang du gav,
går du selv igennem
døden til min grav.
Alle mine dage
følger du mig fast,
når jeg jorden pløjer,
og når det er høst.
Her i løvens hule
lægger du mit lig,
længe skal jeg leve
i dit Himmerig.
Løven er min hyrde,
og i overflod
vokser græsset om mig
sænkende sin rod.
Her, hvor floden hviler
i sin egen seng,
lægger jeg mig også
på den grønne eng.
Selv i mine drømme
blir jeg i din favn
båret gennem skumle
kløfter i dit navn.
Og når mine fjender
pønser på min død,
lader du mig sidde
i din overflod.
Og imens du salver
mig med styrken din,
lader du mit bæger
fylde af din vin.
Når igen du tager,
hvad engang du gav,
går du selv igennem
døden til min grav.
Alle mine dage
følger du mig fast,
når jeg jorden pløjer,
og når det er høst.
Her i løvens hule
lægger du mit lig,
længe skal jeg leve
i dit Himmerig.
onsdag den 24. marts 2010
Udånder alle munde
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/176/357
Udånder alle munde
det allersidste suk,
og pilgrimsfærden ende.
Nu er det evig nok.
Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den af dage,
og evigheden blev.
Indånder alle munde
nu jordens frie luft,
og tankerne udgrunde
den søde blomsterduft.
Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den tilbage,
og døden blev til liv.
Udånder alle munde
det alersidste suk,
og følgelig erkende.
Nu skal du have tak.
Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den til mage
i dit Korintherbrev.
Udånder alle munde
det allersidste suk,
og pilgrimsfærden ende.
Nu er det evig nok.
Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den af dage,
og evigheden blev.
Indånder alle munde
nu jordens frie luft,
og tankerne udgrunde
den søde blomsterduft.
Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den tilbage,
og døden blev til liv.
Udånder alle munde
det alersidste suk,
og følgelig erkende.
Nu skal du have tak.
Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den til mage
i dit Korintherbrev.
Den skæve kirke
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155812/Den-skaeve-kirke/
Den skæve kirke viser sig
at være lige her,
og den består af dig og mig
og tingene, der sker;
vi finder hinanden,
og en og en anden
får del i vor lod,
som er evig og god.
Det siges skal dog med et smil,
hvor kirken nu skal stå,
og om der er en gammel stil
for den at bygge på;
vi higer og søger
i ældgamle bøger
og finder et spor
af det levende ord.
Hvor ordet går fra mund til mund
nu i al evighed,
der fødes det i denne stund
i vores kærlighed;
vi sidder og synger,
imedens vi gynger
i kirken for sjov,
et Gud ske tak og lov.
Den skæve kirke viser sig
at være lige her,
og den består af dig og mig
og tingene, der sker;
vi finder hinanden,
og en og en anden
får del i vor lod,
som er evig og god.
Det siges skal dog med et smil,
hvor kirken nu skal stå,
og om der er en gammel stil
for den at bygge på;
vi higer og søger
i ældgamle bøger
og finder et spor
af det levende ord.
Hvor ordet går fra mund til mund
nu i al evighed,
der fødes det i denne stund
i vores kærlighed;
vi sidder og synger,
imedens vi gynger
i kirken for sjov,
et Gud ske tak og lov.
mandag den 22. marts 2010
O hvilken hjertets mildhed
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/f/t/oftthart.htm
O hvilken hjertets mildhed sig
nu bøjer ned for Gud,
og anerkender, det var dig,
der gav det bedste bud.
Ad mange tårebække små
nu angrens dybe flod
omsider til dit hjerte nå
og drukner i dit blod.
At jeg skal ej på dommens dag
i pølen kastes ned;
min ånd skal stige som et flag
med dig af gravens fred.
Min frelser ret dit blik på mig;
der, hvor ruinen lå,
der skal, når verden skuer dig,
dit syn i støvet stå.
Med høje spir mod himlens sky
nu synlig træder frem
i ly af selv det mindste ly
Det ny Jerusalem.
Gendigtning af Charles Wesleys "O for that tenderness of heart" , vers 5 selvstændig tilføjelse.
O hvilken hjertets mildhed sig
nu bøjer ned for Gud,
og anerkender, det var dig,
der gav det bedste bud.
Ad mange tårebække små
nu angrens dybe flod
omsider til dit hjerte nå
og drukner i dit blod.
At jeg skal ej på dommens dag
i pølen kastes ned;
min ånd skal stige som et flag
med dig af gravens fred.
Min frelser ret dit blik på mig;
der, hvor ruinen lå,
der skal, når verden skuer dig,
dit syn i støvet stå.
Med høje spir mod himlens sky
nu synlig træder frem
i ly af selv det mindste ly
Det ny Jerusalem.
Gendigtning af Charles Wesleys "O for that tenderness of heart" , vers 5 selvstændig tilføjelse.
Esajasalme
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/783
Her skyder kvisten mod himlens skyer,
her vokser skuddet af Isajs rod,
og han skal være en stor fornyer
og fuld af visdom og stærk og god.
Han lader ikke sit sind bedrage,
han dømmer kun med retfærdighed,
han holder hånd over alle svage
og fylder jorden med kærlighed.
Her lever ulven et sted med lammet
foruden nag og foruden nid,
og panteren, den skal have ammet
det lille nyfødte gedekid.
Selv kalv og løve er lige gamle,
de græsser sammen på højdedrag,
her kan en dreng dem omkring sig samle
og vogte dem den udslagne dag.
Her i sit hi har nu bjørnen fundet
den kære ko i sin dybe søvn,
og bjørneungerne, de har blundet
med koens kalve til fælles gavn.
Den gamle løve i grønne enge
nu tygger drøv med den gamle tyr,
og barnet springer med sol at senge
og vækker slangen af alle dyr.
Her volder ingen hinanden onde
og ødelæggende ar og men,
her går selv døden med ét til grunde
og lægger hånd på de kolde sten.
For alt er fyldt af en stille viden
om kærlighed som den dybe grund,
der ligger under nu, før og siden
alverdens hav og helt uden grund.
Her vajer kvisten af Isaj stamme
nu som et flag over alle folk,
og de skal søge ham med det samme
og tale med ham foruden tolk.
Han hersker over de høje skyer
i stormens øje, han går på vand,
og han skal være en stor fornyer
i Israel og Ægyptens land.
Gendigtet efter Esaja 11,1-10.
Her skyder kvisten mod himlens skyer,
her vokser skuddet af Isajs rod,
og han skal være en stor fornyer
og fuld af visdom og stærk og god.
Han lader ikke sit sind bedrage,
han dømmer kun med retfærdighed,
han holder hånd over alle svage
og fylder jorden med kærlighed.
Her lever ulven et sted med lammet
foruden nag og foruden nid,
og panteren, den skal have ammet
det lille nyfødte gedekid.
Selv kalv og løve er lige gamle,
de græsser sammen på højdedrag,
her kan en dreng dem omkring sig samle
og vogte dem den udslagne dag.
Her i sit hi har nu bjørnen fundet
den kære ko i sin dybe søvn,
og bjørneungerne, de har blundet
med koens kalve til fælles gavn.
Den gamle løve i grønne enge
nu tygger drøv med den gamle tyr,
og barnet springer med sol at senge
og vækker slangen af alle dyr.
Her volder ingen hinanden onde
og ødelæggende ar og men,
her går selv døden med ét til grunde
og lægger hånd på de kolde sten.
For alt er fyldt af en stille viden
om kærlighed som den dybe grund,
der ligger under nu, før og siden
alverdens hav og helt uden grund.
Her vajer kvisten af Isaj stamme
nu som et flag over alle folk,
og de skal søge ham med det samme
og tale med ham foruden tolk.
Han hersker over de høje skyer
i stormens øje, han går på vand,
og han skal være en stor fornyer
i Israel og Ægyptens land.
Gendigtet efter Esaja 11,1-10.
fredag den 19. marts 2010
O kom og hvil i mig
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155846/O-kom-og-hvil-i-mig/
O kom og hvil i mig,
du indre styrkes ånd,
og lad mig dele den med dig
din frihed fra mit bånd!
Skrid frem den gode dag,
som skjuler al min synd,
som skal forsvinde med et slag,
den nye dag begynd!
Vær du mit vidne Gud,
at alt jeg gør er ret
ifølge hvert af dine bud,
og jeg gør intet slet!
Jeg skal ej bede mer
end denne ene bøn,
og når du min forvandling ser
at være som din søn!
O kom og hvil i mig
sol over soles sol,
om kap jeg stråler kun med dig
og med den blå viol!
Gendigtning af "O Come and Dwell in me" af Charles Wesley 1762, vers 5 tilføjelse.
O kom og hvil i mig,
du indre styrkes ånd,
og lad mig dele den med dig
din frihed fra mit bånd!
Skrid frem den gode dag,
som skjuler al min synd,
som skal forsvinde med et slag,
den nye dag begynd!
Vær du mit vidne Gud,
at alt jeg gør er ret
ifølge hvert af dine bud,
og jeg gør intet slet!
Jeg skal ej bede mer
end denne ene bøn,
og når du min forvandling ser
at være som din søn!
O kom og hvil i mig
sol over soles sol,
om kap jeg stråler kun med dig
og med den blå viol!
Gendigtning af "O Come and Dwell in me" af Charles Wesley 1762, vers 5 tilføjelse.
onsdag den 17. marts 2010
Inde i Jerusalem
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155487/Salomon/
Inde i Jerusalem
gik den vise Salomon,
og her fik han en idé:
Gud ved mig din vilje ske!
Tempel vil jeg bygge dig,
dertil du udvælge mig,
og som solen på sin sky
skal du bo i denne by.
Anderledes langt af led,
langt derfra, et andet sted
hørte Sabas dronning om
templet i Jerusalem.
Og hun drog dertil og så
templet for sit øje stå,
skønt endnu det kun var syn
inde bag ved kongens bryn.
I sin magt og vælde lod
han sig friste af en fod,
og han gav for det, hun hed,
afkald på sin herlighed.
Og hans førstefødte søn,
som var svaret på hans bøn,
drog, da han var blevet mand
selv af sted til kongens land.
Herren lod sit øje stå
stille, alt imens han så
fader skænke til sin søn
pagten og velsignelsen.
Og da solen sank i knæ
i det allerførste læ,
stod forklaret op igen
den i Etiopien.
Efter etiopisk legende.
Inde i Jerusalem
gik den vise Salomon,
og her fik han en idé:
Gud ved mig din vilje ske!
Tempel vil jeg bygge dig,
dertil du udvælge mig,
og som solen på sin sky
skal du bo i denne by.
Anderledes langt af led,
langt derfra, et andet sted
hørte Sabas dronning om
templet i Jerusalem.
Og hun drog dertil og så
templet for sit øje stå,
skønt endnu det kun var syn
inde bag ved kongens bryn.
I sin magt og vælde lod
han sig friste af en fod,
og han gav for det, hun hed,
afkald på sin herlighed.
Og hans førstefødte søn,
som var svaret på hans bøn,
drog, da han var blevet mand
selv af sted til kongens land.
Herren lod sit øje stå
stille, alt imens han så
fader skænke til sin søn
pagten og velsignelsen.
Og da solen sank i knæ
i det allerførste læ,
stod forklaret op igen
den i Etiopien.
Efter etiopisk legende.
mandag den 15. marts 2010
O Fader, dit rige
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/f/a/ofatking.htm
O Fader, dit rige er kommet til jord,
du dømmer på den yderste dag,
du fører dit vidne, forkynder dit ord,
og hejser højt dit dannebrogsflag.
- Du fører din finger herneden,
- din hånd åbnes med os i Eden.
Det vajer i solen, nu flyer kun frygt,
og vinden udfolder nu din dug,
og vi sætter sejl, og vi fører den trygt
og med den allerstørste ildhu.
Vi taler i tunger men kun i dit navn,
vi tegner i sandet en tegning,
vi tegner din søn udi jomfruens favn,
vi sætter et kryds på din regning.
O Fader, dit rige er kommet til jord,
og selv er du kommet til dit hjem,
du sætter dig ned ved det dækkede bord
og smager på Lammet fra Salem.
Efter "Til komme ditt rike" af Karolina W. Sandell-Berg, 1869.
O Fader, dit rige er kommet til jord,
du dømmer på den yderste dag,
du fører dit vidne, forkynder dit ord,
og hejser højt dit dannebrogsflag.
- Du fører din finger herneden,
- din hånd åbnes med os i Eden.
Det vajer i solen, nu flyer kun frygt,
og vinden udfolder nu din dug,
og vi sætter sejl, og vi fører den trygt
og med den allerstørste ildhu.
Vi taler i tunger men kun i dit navn,
vi tegner i sandet en tegning,
vi tegner din søn udi jomfruens favn,
vi sætter et kryds på din regning.
O Fader, dit rige er kommet til jord,
og selv er du kommet til dit hjem,
du sætter dig ned ved det dækkede bord
og smager på Lammet fra Salem.
Efter "Til komme ditt rike" af Karolina W. Sandell-Berg, 1869.
Gid Gud din dag må ske
Gid Gud din dag må ske
i skønhed og i magt;
lad os i evighed nu se,
at dommen er afsagt.
Bring det betrængte sind,
som skælver for din fod,
din ro, når du det bringer ind
til al din overflod!
Bring din retfærdighed
til hver en bange sjæl,
og byg så for din evighed
på grundvold og på pæl!
Bring vor fortrykte jord
dit rige fyldt af fred,
så krigen flygter for dit ord
og for din kærlighed!
Gid Gud din dag må ske,
vor krybbe, den er tom;
i mørket kan vi intet se,
vi råber: Herre kom!
Gendigtning af "O Day of God, Draw nigh", Robert B. Y. Scotts 1937.
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/156214/Gid-Gud-din-dag-maa-ske/
i skønhed og i magt;
lad os i evighed nu se,
at dommen er afsagt.
Bring det betrængte sind,
som skælver for din fod,
din ro, når du det bringer ind
til al din overflod!
Bring din retfærdighed
til hver en bange sjæl,
og byg så for din evighed
på grundvold og på pæl!
Bring vor fortrykte jord
dit rige fyldt af fred,
så krigen flygter for dit ord
og for din kærlighed!
Gid Gud din dag må ske,
vor krybbe, den er tom;
i mørket kan vi intet se,
vi råber: Herre kom!
Gendigtning af "O Day of God, Draw nigh", Robert B. Y. Scotts 1937.
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/156214/Gid-Gud-din-dag-maa-ske/
lørdag den 13. marts 2010
Se, som markens liljer
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/380
Se, som markens liljer
bøjer vore viljer
sig for vinden stille ned,
rejser sig i evighed.
Se til himlens fugle
nattergal og ugle
og som stjernen over dem
lærken over Betlehem.
Se, hvor liljen klæder
fuglen, som sig glæder
i et øjeblik af fryd
over Jesu liv og død.
Se, hvor fuglen flyver
over markens kløver
fra dit hjerte til dit hjem
i Det ny Jerusalem.
Se, som markens liljer
bøjer vore viljer
sig for vinden stille ned,
rejser sig i evighed.
Se til himlens fugle
nattergal og ugle
og som stjernen over dem
lærken over Betlehem.
Se, hvor liljen klæder
fuglen, som sig glæder
i et øjeblik af fryd
over Jesu liv og død.
Se, hvor fuglen flyver
over markens kløver
fra dit hjerte til dit hjem
i Det ny Jerusalem.
fredag den 12. marts 2010
Etiopien sin hånd
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/78/29/2
Etiopien sin hånd
strækker ud mod Herren,
Herrens ord og Herrens ånd
tager plads i kærren.
Fillip den apostel fin
følge må den herre sin,
førend han forsvinder.
Siden blev han set igen
nu i Kæsaræa,
solen skinnede igen,
også i Nikæa.
Under kejser Kostantin
skabte menigheden sin
søde trosbekendelse.
Hør nu fra Det høje Nord
skal til himlen stige,
lydefrit fra Herrens bord
til hans Himmerige,
lyden fin af bægerklang
igenfødt ved altergang
her i Edens have.
Etiopien sin hånd
strækker ud mod Herren,
Herrens ord og Herrens ånd
tager plads i kærren.
Fillip den apostel fin
følge må den herre sin,
førend han forsvinder.
Siden blev han set igen
nu i Kæsaræa,
solen skinnede igen,
også i Nikæa.
Under kejser Kostantin
skabte menigheden sin
søde trosbekendelse.
Hør nu fra Det høje Nord
skal til himlen stige,
lydefrit fra Herrens bord
til hans Himmerige,
lyden fin af bægerklang
igenfødt ved altergang
her i Edens have.
torsdag den 11. marts 2010
Vårsalme
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/431
Ned fra himlen i det høje
kom befaling i dit ord,
og du hersker over alle
hjerter i det kolde nord.
Fra din vrede er jeg veget
under dine fødders ly,
hvor nu svangen er min himmel
i Jerusalem det Ny.
Nu går våren gennem Nyhavn,
vil jeg tro, og det kan ske,
at den slår et slag og viser
sig et sted, hvor vi kan se.
Der er endnu et par timer
af den dag, der går på hæld;
vi kan nå at flette fingre,
vi kan nå at stifte gæld.
Men den kommer, før man aner
det, den skumringsfyldte stund,
og den skaber en forvandling
i den dybe undergrund.
Selv om mange år er gået,
før jeg tog dig i min favn,
har jeg dog på mine læber
båret lyden af dit navn.
I den kolde forårsmorgen
vågner jeg af liden blund,
og du vågner påskemorgen
netop i den samme stund.
Til din glæde er jeg krøbet
under dine vingers ly,
hvor din dyne er min himmel
i Jerusalem det Ny.
Ned fra himlen i det høje
kom befaling i dit ord,
og du hersker over alle
hjerter i det kolde nord.
Fra din vrede er jeg veget
under dine fødders ly,
hvor nu svangen er min himmel
i Jerusalem det Ny.
Nu går våren gennem Nyhavn,
vil jeg tro, og det kan ske,
at den slår et slag og viser
sig et sted, hvor vi kan se.
Der er endnu et par timer
af den dag, der går på hæld;
vi kan nå at flette fingre,
vi kan nå at stifte gæld.
Men den kommer, før man aner
det, den skumringsfyldte stund,
og den skaber en forvandling
i den dybe undergrund.
Selv om mange år er gået,
før jeg tog dig i min favn,
har jeg dog på mine læber
båret lyden af dit navn.
I den kolde forårsmorgen
vågner jeg af liden blund,
og du vågner påskemorgen
netop i den samme stund.
Til din glæde er jeg krøbet
under dine vingers ly,
hvor din dyne er min himmel
i Jerusalem det Ny.
Jeg er selv et billede
Melodien skal lempes lidt til slut:
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/739
Jeg er selv et billede
på et sted i Edens have,
hvor vi rejser os af grave
for at mødes her igen.
Her, hvor to og to er fire,
og hvor ingenting er mere,
her får kærlighed og tro
lov at blive én af to.
Jeg er kærligheden selv,
som på Golgata forbløder
og alverdens liv forsøder
ved at leve op igen.
Her, hvor fem kan være lige,
er der ingenting at sige,
kun treenighedens ord
løfter sig af muld og jord.
Jeg er Helligånden selv,
der som ild og vand og svaler
ned fra himlen går og daler
for at finde dig igen.
Her, hvor syv og ni er tretten
eller hundrede og sytten,
lover jeg i tusind år
fred i evighed og år.
Jeg er selv et menneske
med en underskrift forneden
på et skøde over Eden
lydende mit navn igen.
Her, hvor ingen kender dagen
og ej heller kender magen,
sænker sig alligevel
himlen over Israel.
Jeg er menigheden selv,
som nu samles i sin kirke
for at bede og at virke
til Guds herlighed igen.
Her, hvor fem af brød er mange,
og hvor fisk er til at fange,
hvor de findes i det blå,
skal I alle føde få.
Jeg er selv et sædekorn,
som er faldet i den gode
jord og trampet ned for fode
for at rejse sig igen.
Her, hvor nogle giver tyve,
giver andre fyrretyve
og selv nogle hundred´ fold,
alt er givet Gud i vold.
Jeg er selv et ægteskab
mellem Lammet og en due,
der nu hjemme i din stue
stifter fred for dig igen.
Her, hvor syv er alle dage,
lyder det fra alle tage:
Nu er tidens ende nær!
Nu er evigheden her.
Jeg er evigheden selv,
som nu findes i dit øje,
hvortil øjenlåget føje
sig et øjeblik igen.
Her, hvor syv i anden giver
niogfyrre og tilgiver
mig i roden under jord,
vokser jeg i Jesu ord.
Jeg er selv det sidste ord,
jeg er alfa og omega,
og nu vender jeg tilbage
til begyndelsen igen.
Her, hvor Gud er alt i alle,
skal i evighed jeg falde
ned som solen på sin sky
i Jerusalem det Ny.
Jeg er selv den sande Gud,
der nu sidder på sin trone
med sit scepter og sin krone
i sin herlighed igen.
Her, hvor kærlighedens ynder
en mangfoldighed af synder
skjuler, når de springer ud,
er jeg selv den sande Gud.
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/739
Jeg er selv et billede
på et sted i Edens have,
hvor vi rejser os af grave
for at mødes her igen.
Her, hvor to og to er fire,
og hvor ingenting er mere,
her får kærlighed og tro
lov at blive én af to.
Jeg er kærligheden selv,
som på Golgata forbløder
og alverdens liv forsøder
ved at leve op igen.
Her, hvor fem kan være lige,
er der ingenting at sige,
kun treenighedens ord
løfter sig af muld og jord.
Jeg er Helligånden selv,
der som ild og vand og svaler
ned fra himlen går og daler
for at finde dig igen.
Her, hvor syv og ni er tretten
eller hundrede og sytten,
lover jeg i tusind år
fred i evighed og år.
Jeg er selv et menneske
med en underskrift forneden
på et skøde over Eden
lydende mit navn igen.
Her, hvor ingen kender dagen
og ej heller kender magen,
sænker sig alligevel
himlen over Israel.
Jeg er menigheden selv,
som nu samles i sin kirke
for at bede og at virke
til Guds herlighed igen.
Her, hvor fem af brød er mange,
og hvor fisk er til at fange,
hvor de findes i det blå,
skal I alle føde få.
Jeg er selv et sædekorn,
som er faldet i den gode
jord og trampet ned for fode
for at rejse sig igen.
Her, hvor nogle giver tyve,
giver andre fyrretyve
og selv nogle hundred´ fold,
alt er givet Gud i vold.
Jeg er selv et ægteskab
mellem Lammet og en due,
der nu hjemme i din stue
stifter fred for dig igen.
Her, hvor syv er alle dage,
lyder det fra alle tage:
Nu er tidens ende nær!
Nu er evigheden her.
Jeg er evigheden selv,
som nu findes i dit øje,
hvortil øjenlåget føje
sig et øjeblik igen.
Her, hvor syv i anden giver
niogfyrre og tilgiver
mig i roden under jord,
vokser jeg i Jesu ord.
Jeg er selv det sidste ord,
jeg er alfa og omega,
og nu vender jeg tilbage
til begyndelsen igen.
Her, hvor Gud er alt i alle,
skal i evighed jeg falde
ned som solen på sin sky
i Jerusalem det Ny.
Jeg er selv den sande Gud,
der nu sidder på sin trone
med sit scepter og sin krone
i sin herlighed igen.
Her, hvor kærlighedens ynder
en mangfoldighed af synder
skjuler, når de springer ud,
er jeg selv den sande Gud.
onsdag den 10. marts 2010
Sommertid
I år er der tid til at høste,
kornet er tørt og fint,
glæden breder sig stille,
og hjertet blir ikke pint.
Omkvæd:
Man kan møde en mark,
hvor man kommer omkring,
som er høstet roligt og halvt;
og mens stråene står, og timerne går,
fatter vi, at sommer er tid.
I år er der tid til at elske,
her har vi lagt os ned,
og du har taget min styrke,
og jeg har følt din fred.
I år er der tid til at sylte,
haven er fuld af bær:
Brombær og hindbær og solbær;
Snart er det her det sner!
I år er der tid til at flytte,
fuglene er på træk,
klaveret er sat i stuen,
kornet er tørt og væk.
I år er der tid til at høste,
græsset er lagt på skår,
presset til fine baller,
nu er det efterår.
kornet er tørt og fint,
glæden breder sig stille,
og hjertet blir ikke pint.
Omkvæd:
Man kan møde en mark,
hvor man kommer omkring,
som er høstet roligt og halvt;
og mens stråene står, og timerne går,
fatter vi, at sommer er tid.
I år er der tid til at elske,
her har vi lagt os ned,
og du har taget min styrke,
og jeg har følt din fred.
I år er der tid til at sylte,
haven er fuld af bær:
Brombær og hindbær og solbær;
Snart er det her det sner!
I år er der tid til at flytte,
fuglene er på træk,
klaveret er sat i stuen,
kornet er tørt og væk.
I år er der tid til at høste,
græsset er lagt på skår,
presset til fine baller,
nu er det efterår.
Himmelske fader
Mel: http://nethymnal.org/htm/h/m/o/hearmofa.htm
Himmelske fader,
hør på dig jeg kalder,
jeg knæler ned for dig
i din kirkes kælder;
ydmyg og trængende,
søgende jeg falder,
hør Herre, hør min bøn!
Frels mig, forløser,
kun til dig jeg søger,
hjælp mig at lukke dig
ind i mine bøger,
og lad mig drikke din
vin af ordets bæger,
hør Herre, hør min bøn!
Våg i mit hjerte,
frelser af vor klode,
over din menighed,
gør den vel til mode,
opløft min morgenbøn
til din egen ode,
hør Herre, hør min bøn!
Himmelske fader,
komme nu dit rige,
selv om vi ikke ved,
hvad det så vil sige,
lad det begynde her,
vi vil ikke vige,
hør Herre, hør vor bøn!
Efter "Hear me, O Father" af Joel Blomqvist (1840-1930).
Himmelske fader,
hør på dig jeg kalder,
jeg knæler ned for dig
i din kirkes kælder;
ydmyg og trængende,
søgende jeg falder,
hør Herre, hør min bøn!
Frels mig, forløser,
kun til dig jeg søger,
hjælp mig at lukke dig
ind i mine bøger,
og lad mig drikke din
vin af ordets bæger,
hør Herre, hør min bøn!
Våg i mit hjerte,
frelser af vor klode,
over din menighed,
gør den vel til mode,
opløft min morgenbøn
til din egen ode,
hør Herre, hør min bøn!
Himmelske fader,
komme nu dit rige,
selv om vi ikke ved,
hvad det så vil sige,
lad det begynde her,
vi vil ikke vige,
hør Herre, hør vor bøn!
Efter "Hear me, O Father" af Joel Blomqvist (1840-1930).
søndag den 7. marts 2010
Lysets engel kommer selv
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/426/140/2
Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
stråler over bæk og elv,
veksler mellem pol og pol,
daggry fra det høje kom
ovenfra og viden om!
Kedelig er morgenen
uden lyden af dit ord,
kedelig forbliver den
til vi sidder ved dit bord,
da i vår det bliver jul,
fuglen synger fra sit skjul!
Nu besøg min bange sjæl,
se på al min synd og sorg,
rør ved min akkilleshæl,
lad mig leve i din borg,
giv mig før det store slag
endnu en velsignet dag!
Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
gennemtrænger bæk og elv,
lander på den blå viol,
vær velkommen, før du går,
vær velkommen Herrens år!
Gendigtning af "Christ, whose glory fills the skies", Charles Wesley 1740.
Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
stråler over bæk og elv,
veksler mellem pol og pol,
daggry fra det høje kom
ovenfra og viden om!
Kedelig er morgenen
uden lyden af dit ord,
kedelig forbliver den
til vi sidder ved dit bord,
da i vår det bliver jul,
fuglen synger fra sit skjul!
Nu besøg min bange sjæl,
se på al min synd og sorg,
rør ved min akkilleshæl,
lad mig leve i din borg,
giv mig før det store slag
endnu en velsignet dag!
Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
gennemtrænger bæk og elv,
lander på den blå viol,
vær velkommen, før du går,
vær velkommen Herrens år!
Gendigtning af "Christ, whose glory fills the skies", Charles Wesley 1740.
torsdag den 4. marts 2010
Tusind tusindfryd
Mel: http://icking-music-archive.org/scores/nielsen/FS83/NIE-83-4.mid
Kom herre, Jesus til os hjem igen igennem Betlehem,
og lad det ske, og lad os se Det ny Jerusalem.
Nu sidder du og tænker på, hvordan det hele vel skal gå
på dommens dag fra sag til sag, som nu skal genopstå.
Nu plukkes tusind tusindfryd af englene, for du er død,
og om dit hår i flor de står såvel som ved din fod.
En vej af tusind tusindfryd dig følger, hvor du gik og stod
fra evighed til evighed i stedet for dit blod.
En tåre fra dit øje flød fra himlen ned i jordens skød,
og jordens skælv og himlens hvælv blev sammen vin og brød.
Nu daler i din helligdom til ihukommelse og dom
som julesne, det kan vi se, Det ny Jerusalem.
Hvor engle ej tør træde, går vi nu med sne i vores hår,
og hvert et skridt går alt for vidt, men grænserne består.
Vi overskrider alle skel, men de består alligevel,
det er som om, at himmelen sig spejler i os selv.
Nu tændes lys i alle hjem, så vi kan gå og se på dem,
der nu står op og lukker op for os i Betlehem.
Se, juletræet med sin pynt er allerede selv begyndt
i al sin glans og din og hans, og lysene er tændt.
Det står så stille, som det stod, den gang det pyntedes med blod,
og lod os se, og lod det ske, som englene forstod.
Nu knæler vi ved træets fod og åbner gaverne, du lod
tilbage her og siden der i himmelen hos Gud.
I stedet for at slå ihjel, så bygger vi omkring os selv
en mur af sten for hver og én i hele Israel.
I ly af kirkens mur af sten, så skænker du til hver og én
den vin så god, som af dit blod sprang ud på hver en gren.
Mit bæger flyder over nu, og englene og også du
er inde her, og himlens hær går ind i Katmandu.
Nu lægger vi en ring af sang omkring det dybe Babylon,
og én for én blir hver en sten til himlens helligdom.
Nu står på himlen sole to. Halleluja, hvad skal vi tro?
På hver og en, på hver en sten, og sammen synge O.
Nu vender Jesus hjem igen, og vender kinden til igen,
igen, igen, igen, igen igennem Betlehem.
Nu rejser tusind tusindfryd sig op, hvor de har lagt sig ned
i liv og død i evighed i græsset for din fod.
Så synger vi halleluja, og siger ja og amen, ja,
for slaget stod i kød og blod på sejrens Golgata.
Se der, hvor dine fjender stod, der ligger de nu for din fod
og beder om at få din dom af dig i overflod.
Her går du mellem revl og krat, Guds lam imellem hund og kat,
og stifter fred i evighed imellem dag og nat.
Nu stiger solen op i øst og synger højt med hellig røst:
Velkommen vær fra fjern og nær i evighed og høst!
Du kalder dine kære hjem, og det vil sige alle dem,
der rejste ud og knælede ned for dig i Betlehem.
Frihedsgudinden går omkring på jorden, og hun går i ring,
hun går på vand, hun går i land og siger ingenting.
Her sænker hun sit øje ned på jorden, som er fuld af fred
og helligånd og folkeånd og himmelsk salighed.
Nu stiger vandet overalt, hvor hendes øje på det faldt,
og i sit spejl hun sine fejl ser i en tåre salt.
Den lille havfrue til bunds går i sit allerbedste kluns
og svømmer ind i alle sind, det syvende er hans.
Så vender han sin ganger om, til himlens hær han råber: Kom,
jeg kommer snart og gør det klart som dagen ved min dom!
Jeg tager kloden i min favn og siger alle landes navn
og lad det ske, og lad os se det ske i Jesu navn.
Kom herre, Jesus til os hjem igen igennem Betlehem,
og lad det ske, og lad os se Det ny Jerusalem.
Nu sidder du og tænker på, hvordan det hele vel skal gå
på dommens dag fra sag til sag, som nu skal genopstå.
Nu plukkes tusind tusindfryd af englene, for du er død,
og om dit hår i flor de står såvel som ved din fod.
En vej af tusind tusindfryd dig følger, hvor du gik og stod
fra evighed til evighed i stedet for dit blod.
En tåre fra dit øje flød fra himlen ned i jordens skød,
og jordens skælv og himlens hvælv blev sammen vin og brød.
Nu daler i din helligdom til ihukommelse og dom
som julesne, det kan vi se, Det ny Jerusalem.
Hvor engle ej tør træde, går vi nu med sne i vores hår,
og hvert et skridt går alt for vidt, men grænserne består.
Vi overskrider alle skel, men de består alligevel,
det er som om, at himmelen sig spejler i os selv.
Nu tændes lys i alle hjem, så vi kan gå og se på dem,
der nu står op og lukker op for os i Betlehem.
Se, juletræet med sin pynt er allerede selv begyndt
i al sin glans og din og hans, og lysene er tændt.
Det står så stille, som det stod, den gang det pyntedes med blod,
og lod os se, og lod det ske, som englene forstod.
Nu knæler vi ved træets fod og åbner gaverne, du lod
tilbage her og siden der i himmelen hos Gud.
I stedet for at slå ihjel, så bygger vi omkring os selv
en mur af sten for hver og én i hele Israel.
I ly af kirkens mur af sten, så skænker du til hver og én
den vin så god, som af dit blod sprang ud på hver en gren.
Mit bæger flyder over nu, og englene og også du
er inde her, og himlens hær går ind i Katmandu.
Nu lægger vi en ring af sang omkring det dybe Babylon,
og én for én blir hver en sten til himlens helligdom.
Nu står på himlen sole to. Halleluja, hvad skal vi tro?
På hver og en, på hver en sten, og sammen synge O.
Nu vender Jesus hjem igen, og vender kinden til igen,
igen, igen, igen, igen igennem Betlehem.
Nu rejser tusind tusindfryd sig op, hvor de har lagt sig ned
i liv og død i evighed i græsset for din fod.
Så synger vi halleluja, og siger ja og amen, ja,
for slaget stod i kød og blod på sejrens Golgata.
Se der, hvor dine fjender stod, der ligger de nu for din fod
og beder om at få din dom af dig i overflod.
Her går du mellem revl og krat, Guds lam imellem hund og kat,
og stifter fred i evighed imellem dag og nat.
Nu stiger solen op i øst og synger højt med hellig røst:
Velkommen vær fra fjern og nær i evighed og høst!
Du kalder dine kære hjem, og det vil sige alle dem,
der rejste ud og knælede ned for dig i Betlehem.
Frihedsgudinden går omkring på jorden, og hun går i ring,
hun går på vand, hun går i land og siger ingenting.
Her sænker hun sit øje ned på jorden, som er fuld af fred
og helligånd og folkeånd og himmelsk salighed.
Nu stiger vandet overalt, hvor hendes øje på det faldt,
og i sit spejl hun sine fejl ser i en tåre salt.
Den lille havfrue til bunds går i sit allerbedste kluns
og svømmer ind i alle sind, det syvende er hans.
Så vender han sin ganger om, til himlens hær han råber: Kom,
jeg kommer snart og gør det klart som dagen ved min dom!
Jeg tager kloden i min favn og siger alle landes navn
og lad det ske, og lad os se det ske i Jesu navn.
I huset ved havet
I huset ved havet, der boede han,
den fisker, som fangede sjæle
langt mer end de andre i Israels land,
så mange, at nogle var fæle.
Sig sænkede ned en forunderlig dag
en dug for hans øje det klare
med firben og grise og fugle og kvæg,
alt spiseligt at åbenbare.
Han hørte en stemme, der sagde det alt,
at slagte og spise han skulle,
han hørte det godt, men forstod det kun halvt,
at loven nu lå under mulde.
Dog lænkerne faldt af hans trælbundne krop,
en engel ham førte tilbage
til vennerne, og da de lukkede op,
fortalte han dem det og sagde:
Der findes et ord af den levende Gud,
som jeg ikke vover at sige,
og kun i min bøn tør jeg lukke det ud,
at nu er for Gud alle lige.
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155488/I-huset-ved-havet/
den fisker, som fangede sjæle
langt mer end de andre i Israels land,
så mange, at nogle var fæle.
Sig sænkede ned en forunderlig dag
en dug for hans øje det klare
med firben og grise og fugle og kvæg,
alt spiseligt at åbenbare.
Han hørte en stemme, der sagde det alt,
at slagte og spise han skulle,
han hørte det godt, men forstod det kun halvt,
at loven nu lå under mulde.
Dog lænkerne faldt af hans trælbundne krop,
en engel ham førte tilbage
til vennerne, og da de lukkede op,
fortalte han dem det og sagde:
Der findes et ord af den levende Gud,
som jeg ikke vover at sige,
og kun i min bøn tør jeg lukke det ud,
at nu er for Gud alle lige.
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155488/I-huset-ved-havet/
lørdag den 27. februar 2010
Gud, min Gud, hvorfor er du
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/w/cwgather.htm
Gud, min Gud, hvorfor er du
gået fra mig lige nu,
imens hjertet siger ja
til sin død på Golgata?
Orm er jeg og ikke mand,
og nu i det ganske land
er der lede ved min sjæl,
og jeg trædes under hæl.
Fra min første time af
under staldens spinkle tag
ved min moders ømme bryst
gav du mig alverdens trøst.
Nu er jeg blandt vilde dyr,
går fra løve og til tyr,
som gelé er mine knæ
midt imellem folk og fæ.
Når det bliver deres tur
efter nederlagets ur,
står selv hundene på spring,
lige nu går de i ring.
Herre, hold dig ikke væk
fra alverdens synd og skræk,
und mig lise, und mig ro,
giv mig styrke, giv mig tro!
Jeg er din og du er min,
jeg er din apostel fin,
jeg vil prise dig på jord
i min gerning og mit ord.
Højt jeg synger om din dåd
til enhver, der søger råd,
dine ord i denne stund
flyder over i min mund.
Synder, du skal af din nød,
ved min lidelse og død,
til Guds herlighed udfris,
gå med mig i Paradis.
Havet lukker sig omkring
alting, let som ingenting
løfter du mig i din favn.
Lovet være Herrens navn.
Efter Salme 22.
Gud, min Gud, hvorfor er du
gået fra mig lige nu,
imens hjertet siger ja
til sin død på Golgata?
Orm er jeg og ikke mand,
og nu i det ganske land
er der lede ved min sjæl,
og jeg trædes under hæl.
Fra min første time af
under staldens spinkle tag
ved min moders ømme bryst
gav du mig alverdens trøst.
Nu er jeg blandt vilde dyr,
går fra løve og til tyr,
som gelé er mine knæ
midt imellem folk og fæ.
Når det bliver deres tur
efter nederlagets ur,
står selv hundene på spring,
lige nu går de i ring.
Herre, hold dig ikke væk
fra alverdens synd og skræk,
und mig lise, und mig ro,
giv mig styrke, giv mig tro!
Jeg er din og du er min,
jeg er din apostel fin,
jeg vil prise dig på jord
i min gerning og mit ord.
Højt jeg synger om din dåd
til enhver, der søger råd,
dine ord i denne stund
flyder over i min mund.
Synder, du skal af din nød,
ved min lidelse og død,
til Guds herlighed udfris,
gå med mig i Paradis.
Havet lukker sig omkring
alting, let som ingenting
løfter du mig i din favn.
Lovet være Herrens navn.
Efter Salme 22.
torsdag den 25. februar 2010
Der går en snak i denne by
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/261/515
Der går en snak i denne by
om alt for tidlig død;
men vi, der taler udenom,
har glemt, hvordan den lød.
Vi siger, det er efterår,
og alting er så smukt;
at træet tog sin krone af,
og fuglen tog sin flugt.
Nu flyver den et andet sted
på kloden, har vi hørt;
men taktfuldt har vi ikke hin
omstændighed berørt.
Den folder sine vinger ud
og lander på en gren
og ser et æble ligge her
ved siden af en sten.
Imens den fylder sig med fryd,
hvor den for tiden bor,
så giver nøgne træer slip
på sorte fugles kor.
Der går en snak i denne by
om hin opstandelse;
men dermed har vi ikke tænkt
på vor forbindelse.
Der går en snak i denne by
om alt for tidlig død;
men vi, der taler udenom,
har glemt, hvordan den lød.
Vi siger, det er efterår,
og alting er så smukt;
at træet tog sin krone af,
og fuglen tog sin flugt.
Nu flyver den et andet sted
på kloden, har vi hørt;
men taktfuldt har vi ikke hin
omstændighed berørt.
Den folder sine vinger ud
og lander på en gren
og ser et æble ligge her
ved siden af en sten.
Imens den fylder sig med fryd,
hvor den for tiden bor,
så giver nøgne træer slip
på sorte fugles kor.
Der går en snak i denne by
om hin opstandelse;
men dermed har vi ikke tænkt
på vor forbindelse.
søndag den 21. februar 2010
Ny en kilde
Mel: http://nethymnal.org/htm/h/e/a/healfont.htm
Ny en kilde springer
ned fra Golgata,
folder sine vinger
sammen som et flag.
Synker gennem natten
ned i gravens dyb
for at hente skatten
mellem mørkets kryb.
Frem af gravens kule
springer kilden let,
iler hid med jule-
evangeliet.
Se, nu vore hjerter,
som gik helt i stå,
lyser op som kerter
i det himmelblå.
Frit efter "The healing fountain" af Carl A. Stenholm (1843-1884).
Ny en kilde springer
ned fra Golgata,
folder sine vinger
sammen som et flag.
Synker gennem natten
ned i gravens dyb
for at hente skatten
mellem mørkets kryb.
Frem af gravens kule
springer kilden let,
iler hid med jule-
evangeliet.
Se, nu vore hjerter,
som gik helt i stå,
lyser op som kerter
i det himmelblå.
Frit efter "The healing fountain" af Carl A. Stenholm (1843-1884).
torsdag den 18. februar 2010
Herren kommer!
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/c/h/christic.htm
Herren kommer! Lad alverden
af sin elendighed opstå;
lad ved herlighedens færden
tro og håb hinanden få;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Jorden kan nu kun fortælle
om din lidelse og død;
ingen tid kan dog forælde
ordet, som fra din læbe flød;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Selv om du blev født i stalden
uden pude til din kind;
og var hele slægten falden
jaget om af vejr og vind;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Længe har din flok dig savnet,
uden mål og med og Dig;
men skal skue dig i navnet,
elskede i Himmerig;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Med velsignelsen i syne,
slå hver enkelt harpe an;
og lad adventskoret lyne
alt, hvad tordenskraldet kan;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
For dit åsyn i det høje
leger vi i strengeleg;
fanger glimtet i dit øje
i ikonens kontrafej;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Herren kommer! Lad alverden
nu i din herlighed opstå;
lad prinsesserne på ærten
kærligheden føle få;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Frit efter “Christ is coming!” af John R. Macduff, 1853.
Herren kommer! Lad alverden
af sin elendighed opstå;
lad ved herlighedens færden
tro og håb hinanden få;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Jorden kan nu kun fortælle
om din lidelse og død;
ingen tid kan dog forælde
ordet, som fra din læbe flød;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Selv om du blev født i stalden
uden pude til din kind;
og var hele slægten falden
jaget om af vejr og vind;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Længe har din flok dig savnet,
uden mål og med og Dig;
men skal skue dig i navnet,
elskede i Himmerig;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Med velsignelsen i syne,
slå hver enkelt harpe an;
og lad adventskoret lyne
alt, hvad tordenskraldet kan;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
For dit åsyn i det høje
leger vi i strengeleg;
fanger glimtet i dit øje
i ikonens kontrafej;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Herren kommer! Lad alverden
nu i din herlighed opstå;
lad prinsesserne på ærten
kærligheden føle få;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.
Frit efter “Christ is coming!” af John R. Macduff, 1853.
onsdag den 17. februar 2010
Herren sagde til min herre
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/320/306
Herren sagde til min herre:
”Sæt dig ved min højre hånd.
Jeg vil samle mine kære
til et scepter i min hånd.”
Og fra Zion selv udstrækker
Herren nu sin vældes spir;
og til himlene det rækker,
stedsegrønt det er af ir.
Og dit folk skal helligt møde
frem for salighedens sag,
når de rejser sig af døde
på den store dommedag.
Herren selv har det i sinde.
Lov og ære, tak og pris!
”Du skal være præst evinde-
lig på Melkizedeks vis.”
Og når Herren knuser konger
ved dig på sin store dag,
fylder han i sine lunger
vinden fra det hvide flag.
Og sin himmel vil han fylde
med de frelstes store tal,
som på jorden ham vil hylde
overskueligt i hal.
Og ved bækken, som sig smyger
lifligt om sin herres fod,
knæler han og sig ydmyger.
Ære være kære Gud!
Efter Salme 110
Herren sagde til min herre:
”Sæt dig ved min højre hånd.
Jeg vil samle mine kære
til et scepter i min hånd.”
Og fra Zion selv udstrækker
Herren nu sin vældes spir;
og til himlene det rækker,
stedsegrønt det er af ir.
Og dit folk skal helligt møde
frem for salighedens sag,
når de rejser sig af døde
på den store dommedag.
Herren selv har det i sinde.
Lov og ære, tak og pris!
”Du skal være præst evinde-
lig på Melkizedeks vis.”
Og når Herren knuser konger
ved dig på sin store dag,
fylder han i sine lunger
vinden fra det hvide flag.
Og sin himmel vil han fylde
med de frelstes store tal,
som på jorden ham vil hylde
overskueligt i hal.
Og ved bækken, som sig smyger
lifligt om sin herres fod,
knæler han og sig ydmyger.
Ære være kære Gud!
Efter Salme 110
mandag den 15. februar 2010
Herrens hånd kom over mig
Herrens hånd kom over mig,
og ved den han førte mig
ud i dalen ved sin hånd
fuld af knogler af en hånd.
Og han førte mig forbi
dem ad helt sin egen sti,
som går hele vejen rundt,
hvor der intet er af ondt.
Menneske kan disse ben,
som nu ligger mellem sten,
blive levende igen
sammen med velsignelsen?
Gud, min herre ej jeg ved,
om den slags kan finde sted;
men jeg siger til mig selv,
at det ved du med dig selv.
Ja, men du skal mellem sten
sige til de nøgne ben:
I, som ligger over jord,
lytte skal til Herrens ord.
Jeg vil nu på hvert et led
sætte sener, og med kød
dække jer og trække hud
over jer, for jeg er Gud.
Og en raslen ved mit ord
lød, da knoglerne på jord
rejste sig nu i en dans;
den var hendes, den var hans.
Og nu blev på hvert et led
trukket sener, kød og hud,
så forfærdelig en død,
intet åndedrag, der lød.
Livsens ånde over jord
læg den levende Guds ord
på de døde tungers ler,
så de ikke tier mer!
Herren siger til sin tolk,
dette er mit eget folk,
som kom hjem alligevel;
det er hele Israel.
Efter Ezekiel 37,1-14.
Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/80
og ved den han førte mig
ud i dalen ved sin hånd
fuld af knogler af en hånd.
Og han førte mig forbi
dem ad helt sin egen sti,
som går hele vejen rundt,
hvor der intet er af ondt.
Menneske kan disse ben,
som nu ligger mellem sten,
blive levende igen
sammen med velsignelsen?
Gud, min herre ej jeg ved,
om den slags kan finde sted;
men jeg siger til mig selv,
at det ved du med dig selv.
Ja, men du skal mellem sten
sige til de nøgne ben:
I, som ligger over jord,
lytte skal til Herrens ord.
Jeg vil nu på hvert et led
sætte sener, og med kød
dække jer og trække hud
over jer, for jeg er Gud.
Og en raslen ved mit ord
lød, da knoglerne på jord
rejste sig nu i en dans;
den var hendes, den var hans.
Og nu blev på hvert et led
trukket sener, kød og hud,
så forfærdelig en død,
intet åndedrag, der lød.
Livsens ånde over jord
læg den levende Guds ord
på de døde tungers ler,
så de ikke tier mer!
Herren siger til sin tolk,
dette er mit eget folk,
som kom hjem alligevel;
det er hele Israel.
Efter Ezekiel 37,1-14.
Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/80
torsdag den 11. februar 2010
Nu skal dommens dag oprinde
Mel: http://www.youtube.com/watch?v=SFOJkAjFOvI
(dog lempet således, at melodien til omkvædet gentages).
Nu skal dommens dag oprinde
over land og over by,
og enhver skal salig finde
vejen til en verden ny.
Vejen daler ned fra himmelen
lige midt i vrimmelen.
Det er den, du skal betræde
nu i dine nye sko.
- Se, nu falder lyset, hvor du går.
- Solen skinner i dit hår.
- Dine øjne øger glansen
- i det store Gyldenår.
Er der ikke plads til alle
i det store hjerterum,
skal en del af Jorden falde
langt ud i det ydre rum?
Falder ej en spurv til jorden ned
uden at din Gud er med?
Det er den, du skal beskue
med de nye briller på.
Harmagedon, det har fundet
sted for længe siden nu;
døden, den er overvundet,
selv om den er her endnu.
Påskemorgen brød af graven frem
solen i Jerusalem.
Det er den, du skal forkynde
for mig på den nye Jord.
(dog lempet således, at melodien til omkvædet gentages).
Nu skal dommens dag oprinde
over land og over by,
og enhver skal salig finde
vejen til en verden ny.
Vejen daler ned fra himmelen
lige midt i vrimmelen.
Det er den, du skal betræde
nu i dine nye sko.
- Se, nu falder lyset, hvor du går.
- Solen skinner i dit hår.
- Dine øjne øger glansen
- i det store Gyldenår.
Er der ikke plads til alle
i det store hjerterum,
skal en del af Jorden falde
langt ud i det ydre rum?
Falder ej en spurv til jorden ned
uden at din Gud er med?
Det er den, du skal beskue
med de nye briller på.
Harmagedon, det har fundet
sted for længe siden nu;
døden, den er overvundet,
selv om den er her endnu.
Påskemorgen brød af graven frem
solen i Jerusalem.
Det er den, du skal forkynde
for mig på den nye Jord.
søndag den 7. februar 2010
I østen synker solen ned
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/m/a/g/magicame.htm
I østen synker solen ned
i hast bag havens blomsterbed,
og her på en vej i det yderste rum
er født et evangelium.
Hvor hyrderne på marken lå
imellem mælkebøtter og strå,
der blomstrede kløveren imellem dem
og ledte dem til Betlehem.
Her gik de fra med stille sind
ud i den legendariske vind
tilbage til hjorden, der ventede dem
lidt udenfor Jerusalem.
Tre vise mænd fra fjern og nær,
ført af en ledestjerne kær,
fandt vej gennem verden til Betlehem,
at finde frelseren, født for dem.
De fandt ham ved sin moders barm,
og hun, der blottede sin arm,
lod øjnene hvile på hver af de tre
og lod dem deres konge se.
Så tog de deres gaver frem
og skænkede dem alle til dem,
én til Guds moder og èn til Guds søn
og til Gud fader i himmelen.
Frit efter miss F. Cozens "The Magi came from lands afar", London 1894.
I østen synker solen ned
i hast bag havens blomsterbed,
og her på en vej i det yderste rum
er født et evangelium.
Hvor hyrderne på marken lå
imellem mælkebøtter og strå,
der blomstrede kløveren imellem dem
og ledte dem til Betlehem.
Her gik de fra med stille sind
ud i den legendariske vind
tilbage til hjorden, der ventede dem
lidt udenfor Jerusalem.
Tre vise mænd fra fjern og nær,
ført af en ledestjerne kær,
fandt vej gennem verden til Betlehem,
at finde frelseren, født for dem.
De fandt ham ved sin moders barm,
og hun, der blottede sin arm,
lod øjnene hvile på hver af de tre
og lod dem deres konge se.
Så tog de deres gaver frem
og skænkede dem alle til dem,
én til Guds moder og èn til Guds søn
og til Gud fader i himmelen.
Frit efter miss F. Cozens "The Magi came from lands afar", London 1894.
onsdag den 3. februar 2010
Jorden lader sig forpuppe
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/573/211
Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.
Se, ligusterlarven sidder
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.
Og når duen lader skue
sig på håndens oliegren,
skal der bies i en uge,
før der letter endnu en.
Først når duen ikke vender
hjem fra sine eventyr,
skal vi se at landet hæver
sig bag hav, når dagen gryr.
Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.
Når den sorte sol sig spreder
over land og over by,
bygger tusind fugle reder
i det allermindste ly.
Her i vort Rabalderstræde
under himlens fuglesving
skal en tusindtallig skare
synge om de sidste ting.
Pilgrimstoget drager ikke
længere ad bølgen blå,
men i bakke, dal, hvor vejen
gennem Paradiset lå.
Se, det stiger frem af disen,
som det sorte næsehorn,
der er fredet alle dage
i det yderst modne korn.
Himlen lader sig forvandle
til at dale over jord,
og den lader sig indånde
midt i mellem Jesu ord.
Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.
Se, ligusterlarven sidder
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.
Og når duen lader skue
sig på håndens oliegren,
skal der bies i en uge,
før der letter endnu en.
Først når duen ikke vender
hjem fra sine eventyr,
skal vi se at landet hæver
sig bag hav, når dagen gryr.
Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.
Når den sorte sol sig spreder
over land og over by,
bygger tusind fugle reder
i det allermindste ly.
Her i vort Rabalderstræde
under himlens fuglesving
skal en tusindtallig skare
synge om de sidste ting.
Pilgrimstoget drager ikke
længere ad bølgen blå,
men i bakke, dal, hvor vejen
gennem Paradiset lå.
Se, det stiger frem af disen,
som det sorte næsehorn,
der er fredet alle dage
i det yderst modne korn.
Himlen lader sig forvandle
til at dale over jord,
og den lader sig indånde
midt i mellem Jesu ord.
tirsdag den 2. februar 2010
I al sin søde majestæt
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/m/a/majestic.htm
I al sin søde majestæt
nu på vor frelsers bryn
er sat de frelstes hele æt
udfoldet i hans syn.
Vor herre, Kristus tag imod,
skønt tak er kun et ord
i sammenligning med den flod,
vi møder ved dit bord.
Dit åsyn stråler over alt,
din herlighed skal ske;
du har på vore synder kaldt,
vi skal dit ansigt se.
Blandt dødelige findes ej
din lige her på jord;
din skønhed viser os en vej
igennem dine ord.
Du så mig sunket ned i dynd,
og fluks du trak mig fri;
du tog på dig den store synd,
som jeg var havnet i.
I kløverseng af tusindfryd
kan jeg nu blunde ind;
du vogter på den mindste lyd
og på den mindste vind.
Jeg skylder dig mit liv og håb,
de glæder, som jeg har;
og døden tog du i min dåb,
det er jeg blevet var.
Til himlen, hvor du holder til,
du leder mine skridt
og spørger, hvad jeg gerne vil,
og ordet, det er frit.
Hvis tusind hjerter i mit bryst
nu bankede om kap,
så gav jeg dem af hjertens lyst
til dig og hver en knap.
Gendigtet efter Samuel Stennett (1727-1795).
I al sin søde majestæt
nu på vor frelsers bryn
er sat de frelstes hele æt
udfoldet i hans syn.
Vor herre, Kristus tag imod,
skønt tak er kun et ord
i sammenligning med den flod,
vi møder ved dit bord.
Dit åsyn stråler over alt,
din herlighed skal ske;
du har på vore synder kaldt,
vi skal dit ansigt se.
Blandt dødelige findes ej
din lige her på jord;
din skønhed viser os en vej
igennem dine ord.
Du så mig sunket ned i dynd,
og fluks du trak mig fri;
du tog på dig den store synd,
som jeg var havnet i.
I kløverseng af tusindfryd
kan jeg nu blunde ind;
du vogter på den mindste lyd
og på den mindste vind.
Jeg skylder dig mit liv og håb,
de glæder, som jeg har;
og døden tog du i min dåb,
det er jeg blevet var.
Til himlen, hvor du holder til,
du leder mine skridt
og spørger, hvad jeg gerne vil,
og ordet, det er frit.
Hvis tusind hjerter i mit bryst
nu bankede om kap,
så gav jeg dem af hjertens lyst
til dig og hver en knap.
Gendigtet efter Samuel Stennett (1727-1795).
Abonner på:
Opslag (Atom)
