Nu vågner jeg i en fremmed seng
med regnens lyd i mit øre,
der åbner sig for din fuglesang
om, hvad du vil jeg skal gøre.
Du kommer i parallelle rør
fra loftet ned under karmen
til radiatoren lige der,
hvor der kan åbnes for varmen.
Men lige nu er det ikke koldt;
jeg ligger under din dyne,
og her har jeg dine hænder holdt,
imens jeg selv kom til syne.
Nu er jeg set i dit øjeblik,
og natten hun monne vige
for dagen, der ligner på en prik
et år i dit Himmerige.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar