I det land foruden veje
vil jeg stå, mens livet dør;
jeg vil stå der som en lærke,
kun på mine vingers fjer.
- I det yderste land
- på den yderste dag
- vil jeg lande som en sommerfugl
- på kirkehvælvets tag.
I det land foruden veje
vil jeg genopstå på jord;
jeg vil sidde som en solsort,
klædt i mine egne ord.
I det land foruden veje
vil jeg vende hjem igen;
jeg vil leve som en svane
i et land, der kender den.
I det land foruden veje
vil jeg vende ryggen til;
jeg vil stå som en pingvin med næb,
hvis det er det jeg vil.
I det land foruden veje
vil jeg gå, mens tiden går;
jeg vil gå på jorden som en ørn,
imens mit hjerte slår.
I det land foruden veje
vil jeg flyve i en drøm;
jeg vil sove som en flagermus
i mit Jerusalem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar