Esajasalme

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/783

Her skyder kvisten mod himlens skyer,
her vokser skuddet af Isajs rod,
og han skal være en stor fornyer
og fuld af visdom og stærk og god.

Han lader ikke sit sind bedrage,
han dømmer kun med retfærdighed,
han holder hånd over alle svage
og fylder jorden med kærlighed.

Her lever ulven et sted med lammet
foruden nag og foruden nid,
og panteren, den skal have ammet
det lille nyfødte gedekid.

Selv kalv og løve er lige gamle,
de græsser sammen på højdedrag,
her kan en dreng dem omkring sig samle
og vogte dem den udslagne dag.

Her i sit hi har nu bjørnen fundet
den kære ko i sin dybe søvn,
og bjørneungerne, de har blundet
med koens kalve til fælles gavn.

Den gamle løve i grønne enge
nu tygger drøv med den gamle tyr,
og barnet springer med sol at senge
og vækker slangen af alle dyr.

Her volder ingen hinanden onde
og ødelæggende ar og men,
her går selv døden med ét til grunde
og lægger hånd på de kolde sten.

For alt er fyldt af en stille viden
om kærlighed som den dybe grund,
der ligger under nu, før og siden
alverdens hav og helt uden grund.

Her vajer kvisten af Isaj stamme
nu som et flag over alle folk,
og de skal søge ham med det samme
og tale med ham foruden tolk.

Han hersker over de høje skyer
i stormens øje, han går på vand,
og han skal være en stor fornyer
i Israel og Ægyptens land.

Gendigtet efter Esaja 11,1-10.