Gid Gud din dag må ske
i skønhed og i magt;
lad os i evighed nu se,
at dommen er afsagt.
Bring det betrængte sind,
som skælver for din fod,
din ro, når du det bringer ind
til al din overflod!
Bring din retfærdighed
til hver en bange sjæl,
og byg så for din evighed
på grundvold og på pæl!
Bring vor fortrykte jord
dit rige fyldt af fred,
så krigen flygter for dit ord
og for din kærlighed!
Gid Gud din dag må ske,
vor krybbe, den er tom;
i mørket kan vi intet se,
vi råber: Herre kom!
Gendigtning af "O Day of God, Draw nigh", Robert B. Y. Scotts 1937.
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/156214/Gid-Gud-din-dag-maa-ske/
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar