At høste er at krones

At høste er at krones
for blind og kærlig tro
på livets trang i verden
til der at fæste bo.
At ikke ænse andet
end jorden og sin sæd
og følge dem med skælven
og altid blive ved.

At turde række hånden
ud med en håndfuld frø
mod jordens frosne øje
og be´ at det må tø.
At gi´ sin skæbne fra sig
til vejrets strenge gud
og ikke mærke andet
end håbet i sin hud.

At så al sæd man ejer
i dem, som man har kær,
og ikke ønske andet
end det, man høster der.
At give sig til livet,
om end man kun ser glød
og ingensinde gemme
sin såsæd til sin død.

At høste er at krones
for modet til sit liv,
at træde det med skælven
og aldrig stolt og stiv.
Erkende at man ikke
er noget i sig selv
men har en håndfuld såsæd
og tro på skæbneheld.