Smilet

Der er et kærlighedens smil,
og det, der har forført,
og dertil er der smiles smil,
der begge har berørt.

Og der er en gnaven af had,
og der er en gnaven af foragt,
og dertil er der gnavens gnaven,
som har dig i sin magt.

For den gnaver dybt i hjertet,
og den gnaver gennem marv og ben,
og ingen magtede at smile,
ingen, ingen uden én.

Som mellem vuggen din og graven
kun en enkelt gang, du ser;
men når du denne gang har set det,
skal du ikke lide mer.

Så skal du gå imellem
fattig mand og rig,
og de skal begge følge
dig i Himmerig.

Vers 1-4 gendigtet efter "The Smile", William Blake (1757-1823).