Må, hvor englene velsigner
dig, min tunge synge med?
Mennesker og engles herre,
du er altings kærlighed.
Hver en vrå på jorden synger.
Med genklang af Paradiset
gennemglødes vore stemmer
i en indgraveret pris.
Til din overmåde store
herlighed serafen led
nederlag i sidste ende
i en brand af kærlighed.
Hellig, hellig, hellig være
han som er og var og kommer,
synger den nu uden ende.
Selv jeg synger: Herre Kom!
Med din store rige nåde
træder du i mørket ind,
tænder lys med dine hænder
i det mørkelagte sind.
Lyset falder på dit ansigt.
I bengalsk belysning viger
du tilbage til din himmel
i din Faders Himmerig.
Skal vi allesammen komme
til den store bryllupsfest,
hvor du tager den til ægte,
der var kommet med som gæst?
Lad mig ikke dø i synden,
lad det høres på min stemme,
at den klinger i dit øre
i Det ny Jerusalem.
Efter "Mighty God, while angels bless Thee", Robert Robinson, 1774.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar