Hugget i sten

Lysvågen hele natten, og nu

er klokken seks.

Jeg stiller vækkeuret

en time frem.

Søvnen indfinder sig monumentalt

i de følgende dage.

Nu svæver jeg
som en måne
hugget i sten.

*


Hendes knæ for dit blik

Dit undvigende blik
stiger etage for etage
mod himlen bag dig.

Det går sine egne veje og tager
til sidst dig selv med sig.

Du rejser dig og går
med slangen i tørklædet
og sætter den fri i græsset i parken.

Hendes hår falder
til hendes knæ
for dit blik.

^^^^^^^

Jeg var derinde som en drøm,

og søvnen huggede mig fri som en fugl

og fløj væk.