Nu lysner det, og se den står

Nu lysner det, og se den står

med skimlet hvide mure;

imens den den gamle klokke slår

i takt med tidens ure.

Vist trænger den til en gang kalk,

men det er kun det ydre;

det rimer rimeligt på kælk,

at spørge troens fædre.

Da falder der et særligt lys

i disse juledage;

fordi den gamle tro fornys

og vender frelst tilbage.

Det lyder blidt fra sogn til sogn,

at Salomon sig viser

i landet i sin gyldne vogn

og synger sine viser.

Men her er mer end Salomon,
og liljerne sig klæder
i deres søde dufte kun,
uvisnelige hæder.
Selv himlens fugle finder frø,
selv om de ikke pløjer;
og når en lille spurv skal dø,
Gud den til sine føjer.

*

Selv kirken gynger på sin grund;

den skæve fure springer

på vid med spirer i sin mund

udlignet af Guds finger.

For kristen er hver sjæl i smug,
førend det bliver sommer,
kun trukket til det friske trug
lidt førend tørsten kommer.

Nu er der lys på bølgerne,
hvor Jesus på sin stige
er steget ned med følgerne
herfra til Himmerige.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/293/165