I støvet for mit øje ser

Nu svæver du i vægtløshed
og lader tiden gå,
til jorden kalder med sit bad
og med sit bord til to.
I støvet for mit øje ser

jeg aftryk af din fod,

fordi du fra din trone har

trådt på din klode ned.

Du strakte ud din stærke arm

og plantede et flag;

dér stod det i din trones storm,

da du til himmels steg.

Uskyldig satte du din stav,

så den stod rank og fin,

i månens hvide pulverstøv

imellem dine ben.

Du tager kun et lille skridt,
men det er stort for os,
for ellers er vi overladt
til den, som er os vis.
Nu svæver vi i vægtløshed
hen over månens støv
og bliver i den bøn, du bad
i Rolighedens hav.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/572/271/2

DR havde fundet det passende at vise Apollo 11 om månelandingen juleaften på kulturkanalen. Jeg fandt det også passende. Et vælig fint drama om store begivenheder og få og  betydningsfulde menneskelige valg. Jordens blå øje hvilende velsignende over rejsen.

Så taler du i telefon
med præsidenten selv,,
som taler om de vises sten,
på vores himmelhvælv.
Nu stiger jordens øje op
højt over månens rand
og stråler inderlig om kap
med solen lys og rund.