Frygt og nydelse er to sider af samme mønt. At efterstræbe nydelse er at invitere frygt og vrede, ængstelse og skyld og al sjælelig armod. Så disse ting hænger sammen*.
At vælge sig selv i sin evige salighed.
Ørnen folder vingerne ud i stuen
og folder dem sammen igen.
At vælge sig selv i sin evige salighed.
Ørnen folder vingerne ud i stuen
og folder dem sammen igen.
*Krishnamurti, The Impossible Question, pp 50-51
Guds finger rører ved jorden som løven,
der på sin pote går let under sol;
lyset beklager sin evige tøven,
nordlyset bølger beskedent om pol;
isbjørnen står uden et sår
nyfødt på flagen i tusinde år.
der på sin pote går let under sol;
lyset beklager sin evige tøven,
nordlyset bølger beskedent om pol;
isbjørnen står uden et sår
nyfødt på flagen i tusinde år.
Havene stiger, og polerne smelter,
siger de kloge, og de ved besked;
forudser ikke, at tårnene vælter,
hvad er det egentlig, som at de ved;
at den er gal, helvedes kval
opsluges let af en legende hval.
siger de kloge, og de ved besked;
forudser ikke, at tårnene vælter,
hvad er det egentlig, som at de ved;
at den er gal, helvedes kval
opsluges let af en legende hval.
Trykbølgen breder sig ud gennem ringe
henover vandet, og vandet det går;
urfuglen løfter sin klodsede vinge,
flyver som storken mod himlen, og når
vejen er lang, spærret og trang,
slår den sig ned under lærkernes sang.
henover vandet, og vandet det går;
urfuglen løfter sin klodsede vinge,
flyver som storken mod himlen, og når
vejen er lang, spærret og trang,
slår den sig ned under lærkernes sang.
Sangen fra himlen til jorden nedstiger,
førend det endelig er blevet dag;
endnu en finger har brat som en tiger
tilføjet kloden et dræbende slag;
gik det forbi, er det forbi,
eller er striberne sat på en bi?
førend det endelig er blevet dag;
endnu en finger har brat som en tiger
tilføjet kloden et dræbende slag;
gik det forbi, er det forbi,
eller er striberne sat på en bi?
Hvad er det hvide imellem det grønne
ude i marsken, hvor solen er sort;
lammene springer så kåde og skønne
om med Guds lam, som er lige så stort
som en pupil: katten der vil
ind eller ud, for det trænger den til.
ude i marsken, hvor solen er sort;
lammene springer så kåde og skønne
om med Guds lam, som er lige så stort
som en pupil: katten der vil
ind eller ud, for det trænger den til.
Nu standser bussen på vejen derude,
blinkende lygter og kegler af lys;
det kan jeg skue igennem min rude
nu, imens døren og karmen fornys;
døren er blå, hvem banker på,
derom er det ikke muligt at spå.
blinkende lygter og kegler af lys;
det kan jeg skue igennem min rude
nu, imens døren og karmen fornys;
døren er blå, hvem banker på,
derom er det ikke muligt at spå.
Jesus er færdig til tiden og kommer
nu med en gryde med kød og krydderi;
vinen er på tilbud, og han er smagsdommer,
skåner vort hjerte for sorg og bryderi
og hovedbrud over hans bud,
større end vor hjerte er Herren vor Gud.
nu med en gryde med kød og krydderi;
vinen er på tilbud, og han er smagsdommer,
skåner vort hjerte for sorg og bryderi
og hovedbrud over hans bud,
større end vor hjerte er Herren vor Gud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar