Helgenkåret, dyrebare førsteelsker Stefanus

Helgenkåret, dyrebare førsteelsker Stefanus,
med din kærlighed om tinde sank du i det røde grus,
og til himlen lod befale du din bøddel, mand og mus.

Gylden er din spinkle krone i dit helliggjorte navn:
O at vi, som må dig elske, selv må bære den til gavn,
når vi selv i dødens mørke tages i vor frelsers favn.

Lovet være højt og priset rosen rød på panden din,
som du under nådens krone bar så nydelig og fin,
da du sank omkring i støvet i dit åbne himmelskrin.

Deri skuer vi vor skaber på sin trone i sin sky,
og hans søn, som før sad stille, daler nu ned over by
for at løfte vore hjerter i Jerusalem det Ny.

Vers 1-3 efter "Saint of God, elect and precious" (Sancte Dei pretiose) ukendt forfatter, 11. årh. ; oversat fra latin til engelsk af John M. Neale, 1852. Melodi: http://www.cyberhymnal.org/htm/s/a/saintgod.htm