Gør nu Herre, hvad du ynder

Gør nu Herre, hvad du ynder,
ånd på de udvalgte få,
derved du igen begynder,
hvad de galilæer så;
læg dit hovede på skrå,
atter skal din trone stå.

I dit billede os skabte
du som mand og kvinde blidt
som et håb for de fortabte,
der har syndefaldet lidt
og er faldet skæve ud
af din hånd og på dit bud.

Se igennem vore øjne,
som du helbreder en blind,
lige ind i dine egne
frit i Paradiset ind,
hvor du skaber vand og luft,
roser, vin og brød og duft.

Hvilket store pinseunder
åbenbarer du mig nu
i de tusindvis af stunder,
hvor jeg kommer dig i hu;
ser din ånd i vin og brød
og din hånd i liv og død?

Min bekymring lader hvile
du i tordenbragets fred,
som hertil henover mile
nul sig sænker lodret ned
i en tunge klar som ild
med din egen stemme mild.

Kærligheden du forkynder
mig på alle tungemål,
træder alle mine synder
ned under din lædersål;
så, hvor jeg for vild til dom,
lægger selv du vejen om.

Guld og sølv du skænker ikke
mig, hvor jeg i porten lå;
men du samler mine blikke
i det syn, som straks du så,
at jeg gik omkring og stod
i dit legeme og blod.

I fornyelsen af mine
øjne ser jeg verden stå
som en katedral for dine
fødder, hvor ruiner lå;
og du siger til mig: Gem
dig i mit Jerusalem!


*

Når du kommer selv i skyen
for at knæle for din brud,
bliver der tændt lys i byen,
og hun stråler i sit skrud;
og hun flytter slet og ret
med dig ind i Nazaret.

Ikke for den store skare,
som sig samler for din fod,
vil din hånd du åbenbare
fingerspids og hjerterod,
som bevæger hvert et lem
i Det ny Jerusalem.

Gør nu Herre dine ynder
med dit legeme og blod,
derved du igen forkynder,
hvad disciplene forstod,
at du gjorde for os bod
ved din dåb i Jordans flod.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/48