Nu lyser kloden op som en sol

Nu lyser kloden op som en sol,
et indre lys går fra pol til pol
og ud i verdensrummet,
bevæger sig gennem tid og rum
og når sin stjerne i Betlehem,
for tiden har sig krummet.

Fuldmånen stiger op over jord
oplyst i julenat af Guds ord,
som lyser over landet,
og skyerne danner kreds omkring
det bål, hvor hyrderne sad engang,
mens tiden gik og vandet.

Et billede på den hvide væg
af fiskerkoner foruden skæg,
som bjærger Jesusbarnet,
som var forsvundet i tidens løb
men nu er fanget i havets dyb
og viklet ud af garnet.

Selv solen smiler i søvnen sød
og skjuler sig i den mindste glød
dog set af himlens øje,
som også leder de vise mænd
fra fjerne egne til vores land
med dale her og høje.

Maria byder os indenfor,
hvor hun og Josef og barnet bor,
imens de er på farten;
hans øje åbnes for øjet blidt,
og lyset frigøres varmt og blødt
udover hele arten.

Fred lyser englene over jord
som frelseren ved sit nadverbord,
hvor han sig selv har givet,
og sagt, at én vil forråde ham,
og at det skal være en af dem,
som ham berøver livet.

Herodes sidder på borgen sin
og skumler over den søde vin,
som han har ladet skænke;
men den er ikke af Jesu blod,
og skønt han tømmer sit glas med flid,
så kan han ikke tænke.

Men Josef nu i Ægyptens skjul
med sin trolovede holder jul
i ly for hans soldater;
så vi i dag for vor frelses skyld
må knæle ned ved et kildevæld
af vin og små oblater.

Som manna daler fra himlen ned
hans legeme i sin kærlighed,
når kulden os betvinger;
han stod op af graven som en mand,
som sprang han ud af Marias lænd
og fløj på sine vinger.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/274/459