Måske er det på tide at genopfinde blindgyden som eksistentiel kategori. Søren Kierkegaard er nok ikke alene om at ende i en sådan. Alene ordet ‘kirkelukning’ siger, at dertil er kirken også selv kommet. Blindgyden forstået ikke som skæbne men som eksistentiel kategori leder tanken hen på oldtidens store dramatiker Aischylos. I behandlingen af denne i “Lyset fra Akropolis” skriver Vilhelm Grønbech:
.
“Ingen af de to sejrer, hverken Gud eller menneske sejrer. Det er Aischylos´ store tanke at først da Zeus lærer lidelsen at kende kan de to møde hinanden, og en skønne dag finder de sammen i den dybe visdom som vi har hørt Aischylos udtale på andre af livets områder. Løsningen er ikke en harmonisering af modsætningerne, den kommer når man er gået til bunds i lidelsen og derfra dukker op til en ny menneskelighed.
Der falder mig et billede ind som jeg har elsket fra jeg var ganske ung, de linjer jeg så ofte har citeret af Brownings Saul, dèr hvor han lader David opleve den nye ordning, the new law, og så siger han: See the Christ stand. – Det er den nye lov: Gud og menneske finder hinanden. Det er mærkeligt hvordan Browning ad sine veje er kommet på samme tanke”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar