Fortolkningens kløft

Den mest simple form for buddhistisk meditation er at sidde og blot være opmærksom på sin verjtrækning. Tilsvarende er der i den zen-digtning, som vi bedst kender i forbindelse med haiku, en helt elementær optagethed af årstidernes skiften. Det er det værende som ritual kan man næsten sige. I haikudigtningen er således kirsebærtræernes blomstring om foråret et yndet motiv, ligesom høstmånen er det om efteåret. Sneen om vinteren er det vel også. Det er denne sådanhed i samspil med det enkelte menneskes sorg og lykke, der er zen. En anden form for zen-digtning er waka, som er et haiku tilføjet 2 gange 7 stavelser. Her er ti waka af Ōtagaki Rengetsu (1791-1875) i min gendigtning fra engelsk. At gengive disse digte på vore sprog er at falde i fortolkningens kløft.

Høstmåne

For ikke at afsløre
min fortid for månen
kigger jeg ned
denne aften.

Vand i et gammelt tempel

Klippen er læk
i et gammelt tempel,
næppe sivende vand -
stemmen
af dvælende dharma.

Penselsstrøg
Blot legende
uden hensigt -
de trukne spor
af en pensel
dybbet i blæk.

Sne på vand

Jeg ser sneen falde
i vinden over floden,
derpå forsvinde -
skrøbelige flager over vandet
bliver væk for mit blik.

Ildfluer på marken
Selv hvis en tanke
af ildfluegræs forsvinder,
lyser den måske op
som en ildflue
et andet sted.

Hjerte
Drivende som hvide skyer
fra fødsel til død -
det er svært at blive klog på
dette hjerte.

Længsel i vinden

Jeg venter min elskede,
som endnu ikke er her.
Månen i fyrretræerne
og vindens stemme
forstærker min længsel.

Mørkets blomster

Duften af det blomstrende blommetræ
når selv ærmerne
af min blæksorte kjole -
mit tunge hjerte
gennemtrænger mørket.

Mit ønske under månen

Hvor jeg ønsker
at dø ved fuldmåne
om efteråret,
at selv ikke mørket
må få mig.

Dødsdigt

Jeg ønsker at se månen
fra en skyfri himmel
oven over lotusblomsten
i mit næste liv.

Læs digtene på engelsk her: http://www.gratefulness.org/readings/jhr_rengetsu_poems.htm