tirsdag den 17. september 2013

Fjernsyn


I vindueskarmen ligger en balinesisk figur
knælende, men den ligger altså, væltet
med ansigtet mod den opgående sol i bøn.

Humlen blomstrer ovenover som en grøn
klokke hængende ned ved siden af ledningen
fra fjernsynsantennen. Den sidder stadigvæk

på taget, selv om den ikke længere er i brug.
Nu er det bare en lille stueantenne, der
klarer ærterne. Siden det blev digitalt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar