Se, ligusterlarven

Se, ligusterlarven sidder

som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.

Jorden lader sig forpuppe

lige nu i Noas ark

og udvikler sine vinger

hos den gamle patriark.

Og når duen lader skue

sig på håndens oliegren,

skal der bies i en uge,

før der letter endnu en.

Og når duen ikke vender
hjem fra sine eventyr
skal vi se, at lander hæver
sig bag hav, når dagen gryr. 

Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel op;

det er stære, der beskriver

dine ord med deres krop.

Når den sorte sol sig spreder

over land og over by,

bygger tusind fugle reder

i det allermindste ly.

Pilgrimstoget drager ikke

længere ad bølgen blå,

men i bakke, dal, hvor vejen

gennem Paradiset lå.

Se, det stiger frem af disen,

som det sorte næsehorn,

der er fredet alle dage

i det yderst modne korn.

Melodi: http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?melodiid=328