mandag den 4. februar 2013

Se, ligusterlarven

Se, ligusterlarven sidder
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.
Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.

Og når duen lader skue
sig på håndens oliegren,
skal der bies i en uge,
før der letter endnu en.
Og når duen ikke vender
hjem fra sine eventyr
skal vi se, at lander hæver
sig bag hav, når dagen gryr. 

Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.
Når den sorte sol sig spreder
over land og over by,
bygger tusind fugle reder
i det allermindste ly.

Pilgrimstoget drager ikke
længere ad bølgen blå,
men i bakke, dal, hvor vejen
gennem Paradiset lå.
Se, det stiger frem af disen,
som det sorte næsehorn,
der er fredet alle dage
i det yderst modne korn.

Melodi: http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?melodiid=328

Ingen kommentarer:

Send en kommentar