Se, duen min søster

Se, duen min søster slår ned på mit tag,

og sneen sig lægger i lag efter lag;

ja, sneen fra himlen så stille og tyst

afbilleder troen, imens det er lyst.

Den falder i flager så store som flag,
der falder fra himlen i yderste slag,
ja, falder fra himlen og lader sig se
og lader alene vidunderet ske.

Nu ligger der driver ved hus for og bag,
hvor vinden har lagt dem alt efter behag,
ja, vinden har lagt dem som klitter ved strand
langt inde i Kanaaens dejlige land.