Guds børn i samme stund,
hvor selv han lod os føde,
og livet er et fund,
som vi af hånden tager
af himlens overflod,
når han os selv besøger
i legeme og blod.
Vi efterlader synden
i mørket for at gå
et skridt ind i hinanden
med træskostøvler på
med fødderne på gulvet
og lys i vores hår
som søjler under hvælvet,
når vi til alters går.
Vi bygger kirken sammen
af menigheder to,
hvorved vi planter drømmen
et sted, hvor den kan gro
frem i de andres sjæle,
når tørken råder her,
og derved kan vi dele,
de undere, der sker.
Vi åbner legepladsen
for alle verdens børn,
hvor Abraham er lodsen,
der tager nok en tørn
og leger det er alvor,
hvad Isak finder på,
selv om han går og skælver,
som om han var et strå.
Vi samler nådens kerner
og finder fulde aks
og maler dem og kværner
det smør vi mangler straks,
her skal os intet fattes
ved evighedens kyst,
og hver en mund skal mættes
med fryd i Saralyst.
Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/125
Ingen kommentarer:
Send en kommentar