Endnu et fly sig viser

Endnu et fly sig viser
i Bibelen og lyser
på himlen som et lyn,
selvom det kredser længe,
førend det på sin vinge
går under Jesu øjenbryn.

Nu lander det på marken
midt i Judæa ørken
ved en olivenlund,
jeg stiger ud og træder
på hellig grund og møder
min frelser i en ledig stund.

Så viser han mig stedet,
hvor han blev født og fadet,
hvoraf han brødet tog,
Marias hånd og rummet,
de var i, og selv sømmet,
de gennem hendes hjerte jog.

Jeg hilser på Johannes
og Magdalene, hendes
blik er så frit og rent,
at jeg deri må bade,
og fuldt af Jesu nåde,
selv om det tidlig bliver sent.

Han giver sig til kende
på Oliebjergets tinde
og skjules i en sky,
han er her ikke mere,
men vil sig åbenbare
snart i Jerusalem det Ny.

Her vil han herske over
den jord, som endnu tøver
med at tilbede ham,
og jeg skal være konge
med ham, ja løvens vinge
et scepter være for Guds Lam.

Nu går mit fly tilbage,
og de har sat en stige
ned til den gamle jord,
men før jeg den betræder,
om vender jeg og beder
en bøn med Jesu egne ord.

Melodi: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e7/Der_Mond_ist_aufgegangen.mid