Jeg ytrer mig i uskyld

Jeg ytrer mig i uskyld, og jeg erindrer i uskyld:

Jeg genkalder mig latteren i min krop, da jeg første gang hørte

med gravalvorlig røst – mens jeg lå på sofaen og drev den af –

at Kristendommen står og falder med Jesu død og opstandelse!

Jeg havde lige læst lignelsen om de betroede talenter

i Matthæusevangeliet, og Jesus var levende for mig.

Jeg strålede af meget mere end mine dengang sytten år.

Senere lærte jeg at forstå opstandelsen som den fylde,

jeg allerede da følte uden at vide noget om døden.

Af Jesus lærer vi ikke at vide noget om døden.