Jeg sidder på kontorstolen og drejer,
jeg drejer lidt henimod dig,
når jeg taler til dig.
Den svale luft kommer fra vinduet
sammen med lyden af børn og voksne,
der taler, og lyden af biler.
Nyhederne binder verden sammen
i strømme af forundring og kærlighed.
Raseriet rejser sig og lægger sig
og efterlader et spor af roser og lys.
Al den opmærksomhed, du får.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar