Ordet, hvorved Gud lod skabe

Ordet, hvorved Gud lod skabe
lys og jord og fisk og fugl,
blev selv kød i tidens fylde
ved den allerførste jul.

I en kæde lige siden
har vi fejret denne nat,
hvor han lagdes i en krybbe,
hvor forinden lå en kat.

Katten, som har veget pladsen
for vor frelser, glemmes let;
men nu skal den ihukommes
for at æres slet og ret.

Se, hvordan dens øjne lyser
mellem stjernerne i nat;
er det to af himlens stjerner,
der til vidnesbyrd er sat?

Katten sad og så vor frelser
ligge i sin egen seng,
og den fik de gode øjne
skænket af den lille dreng.

Når Maria tager barnet
for at lægge det til bryst,
springer katten op i krybben
til den allerstørste lyst!

Ligeledes springer ordet
i hver skæbnesvanger stund
ind og finder evig hvile
her i Jesu egen mund.