Sin frelser elskede hun ømt

Sin frelser elskede hun ømt

og skænkede ham alt,

og snart var hvert et bæger tømt,

som det livet gjaldt.

Og selv om krænkelsen stod læst

og skrevet i hvert sind,

så fandt hun nåde og al trøst,

fordi han var blind.

Han så med åndens øje kun

en kærlighed som sin

og lagde ordet fra sin mund

ned i hendes skrin.

Han tog igen til orde blidt
og sagde: Hvor I mig
forkynder, og hvad jeg har lidt,
skal hun blande sig.

For hun har nu med gerning sin
mig salvet før min død,
og derved spejlet gerning min
ind i sjælen sød.

De fattige jer svigter ej;

Guds vilje, det er den:

At gengældt kærlighed er vej

til velsignelsen.

Delvis efter "She loved her Savior", William Cutter 1829).