Pilgrimssalme

Himmeriges rosenbed
sprænger alle grænser,
selv om Paradisets ged
ingen grænser ænser.

Fosterhinden har han sprængt,
stenen har han væltet,
det kan være vel fortænkt
eller under bæltet.

Men der er en malerplet
på de lyse bukser,
og det vidner slet og ret
om, at huset vokser.

Der er stadig nullermænd
i de gamle kroge,
men de er ved gud, såmænd
ikke rigtig kloge.

Morgenfruen sover let
som et postbud banker
på i gadens nummer et
eller kaster anker.

Lad Vorherres åsyn stå
skælvende i mørket,
for vi føler os så små
midt i skaberværket!

Mælkevejen daler ned
som en Jakobsstige
ved Atlanterhavets bred
midt i Himmerige.