Når jeg ser dig gå omkring

Når jeg ser dig gå omkring,
tænker jeg ved Gud i himlen
lige midt i folkevrimlen
på de allerbedste ting.
Du min broder skulle være,
så jeg dig med kys og kram
kunne elske og kun ære
høste for det og ej skam.

Til min moders hus og hjem
jeg ved hånden ville føre
dig, og der jeg ville røre
ved dit hjerte og dit lem;
og jeg ville for dig skænke
bæger med en krydret vin,
og jeg ville ej betænke
mig på kun at være din.

I din favn i denne stund
ligger jeg i dine arme
nu og mærker sydens varme
i mit hjerte og min mund.
Jeg besværger alle døtre
af Jerusalem: Væk ej
kærligheden, før den ytre
kan selv både ja og nej!

*

Lænet til sin elskede
kommer hun fra Vesterhavet,
hvor hun ligger selv begravet,
hvor I graven kastede.
I de huse små, som øjet
dvæler ved i ny og næ,
falder solen ind fornøjet
ved at lande i et læ.

Under æbletræets løv
og de store tunge frugter,
som vort svage hjerte tugter,
fandt jeg dig, imens du sov;
og jeg vækkede dit mørke
øje med mit eget lys,
så det store modermærke
i dit hjerte skal fornys.

Sæt mig som det røde segl
på den bog, som åbenbarer
gamle dage og forklarer
livets gåde i et spejl.
Kærligheden er som døden
stærk, uovervindelig,
og har ene ét fornøden
her og i sit Himmerig.

Efter Højsangen 8.
Mel: http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?melodiid=66

*