Du har mig lokket i dit garn

Du har mig lokket i dit garn,
min elskede. Din lige
ej findes. Kærlighedens barn
er du, min elskelige.
Jeg er min elskedes, og han
begærer mig og står mig an.
Kom, lad os gå i kirke;
der bydes skal vi vin og brød
og sige ja i liv og død
og med vor Fader virke.

Så får vi hundrede af børn
på gader og i huse;
så tager vi vor egen tørn
med murer og med muse.
Vi fuldender, hvad vi engang
har godt begyndt i sagn og sang
om tusindårets rige;
det stunder til, og vi kan se
det nu med sin velsignelse
og med sin himmelstige.

Kom, lad os stige op og ned
som englene forleden
i Jakobs drøm, hvor blomsterbed
sprang ud i evigheden!
Nu tager du mig ved din hånd
og leder mig i samme ånd
ned til de gamle grave;
her springer korsets grene ud,
som vinens allerførste skud
igen i Edens have.



*


Din skikkelse er som et træ,
og dine bryster giver læ,
udbreder mørke klaser;
jeg klatre vil op på din gren
og spise druer nu med sten
og nødder uden haser.

Hvor er din fod i din sandal

Hvor er din fod i din sandal
dog smuk, når du betræder
den sti, som af enhver vandal
blev trådt, og jeg tilbeder
din hofte, som nu hviler sig
i hånden på en, som er mig;
din navle er et bæger,
hvori jeg skænker krydret vin,
som selv du drikker den af min
og dine vunder læger.

Din mave er en dynge korn
indhegnet kun af liljer
og ikke tidsel eller torn
med deres onde viljer;
hvert bryst er som en hjortekalv,
gazelletvilling, jordeskælv,
et Himmelbjerg er halsen,
som søerne ved Silkeborg
er dine øjne, og forborg-
en lyst slår ud i valsen.

Din næse er en opera
i duft på Sydhavsøerne,
hvor dine linjer kommer fra
og ind imellem ørerne
sig svinger som en fugl i flugt
hen over himmel, hav og bugt
ved Århus og Norsminde.
Hov, skarven flyver som en streg
hen over bølgen som i leg
imellem mand og kvinde!

Dit hovede er som Bornholm,
din klippetinde lyser
som gylden sol i hår og halm,
så ingen mere går og fryser;
da har i rigdom vi det vidt
drevet, når ingen får for lidt
og færre får for meget.
Det er den gode Helligånd
der leder dig ved fod og hånd
helt ind i Himmeriget.

Efter Højsangen 7,2-6.
Melodi: http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?melodiid=14

Gud udfolder sine ord

Gud udfolder sine ord
over himmel, hav og jord,
folk og fæ og mand og minde,
som han lægger os på sinde.

I forventning, lyst og nød
lever vi af vin og brød
og bevinger vore syner
let med dun fra vore dyner.

Anderledes end vi så,
da vi strakte os på tå,
skal os ånden vederfare,
når vi dog den skal erfare.

Mens den fejer ægget væk,
drager fuglene på træk
frit for øjet for at finde
det, vi gemmer inderst inde.

Herren løfter selv sin røst
med så inderlig en trøst
som det æbletræ med mejser,
Paulus fandt på sine rejser.

I fortællingen om Hading hos Saxo har en kvinde lokket Hading ned i underverdenen. De kommer til en mur, som ikke lader sig forcere, og kvinden vrider resolut hovedet af en hane og kaster det over muren. De hører den omgående gale som et tegn på, at den igen er levende. Det skete efter, at Hading ved en dåd havde forhindret Nithernes konge Hagen i at give sin datter Ragnhild til en jætte. Skønt Hading kunne have levet i fred og ro hjemme på sin gård, så satte han dog mandomsgerninger højere end fred og ro og drog til Norge og dræbte den ædle kvindes lede fæstemand. Det fortælles, at den frelste kvinde selv forbandt sin velgørers sår men var ude af stand til at fæstne sit sind ved hans skikkelse og derfor lagde en ring i såret på hans skinneben. Da hendes fader siden holdt gilde og gav hende lov til at vælge sig en mand blandt gæsterne, følte hun alle de unge mænd på benene, og da hun havde genkendt Hading, faldt hun ham straks om halsen, og hun tog den til mand, som ikke havde villet finde sig i, at jætten fik hende.

I fortællingen om Balders død hos Grønbech lader Frigg foranlediget af sin søns onde drømme stort og småt aflægge ed på ikke at ville skade Balder. Dog finder hun misteltenen for betydningsløs, og den lægger siden ved til den pil, som Loke lader den blinde Høder sende mod sin bror, da guderne muntrer sig med at skyde til måls efter den usårlige gud. Hvad Mjølner ikke formåede, gjorde den uanselige vækst og dræbte Balder. Da guderne kom til sig selv, lovede Frigg evigt venskab til den, som ville drage til Hel og forhandle hendes søns frigivelse. Odins søn Hermod rider på denne sin mors bøn til Hel på Odins hest Sleipner for at bringe Balder tilbage til Asgård. I Hel finder han Balder og hans hustru Nanna, hvis hjerte brast af sorg over Balders død. Da Hermod forlader Hel med betingelserne for gudens frigivelse, følger Balder ham ud af hallen og giver ham ringen Draupner som mindegave til Odin, der selv havde skænket den til sin døde søn, og Nanna giver ham et slør og andre gaver til Frigg og en ring til hendes terne Fulla.

Drej dig min søde Sulamit

Drej dig min søde Sulamit,
når du på foden springer
henover øjenlåget mit
og løfter det på vinger
udover dale, skov og høj,
hvor tusindvis af stære fløj
som sol for sorte øje,
som du oplader, hvor du går
om kap med mørket i dit hår
og natten i det høje!

Hvad fryder I jer over, når
hun danser mellem stole,
når hun imellem stjerner går
så let som mellem sole;
når Sulamit med stjerner syv
omvender døgn og død og liv
som voks i sine hænder
og åbenbarer fod og knæ,
hvor fugleunger søger læ
og ly i dybe lænder?

Nu lyder der en summen brat
fra hækken, når de flyver
op, når vi os tillader at
antyde, at de lyver
om mangt og meget, vejr og vind
i fremmede og egne sind
og ingen sjæl vil gavne;
da vender hun sig i profil,
og øjet flyver som en pil
mod Odin og hans ravne.

Højsangen 7, 1-6.
Melodi: http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?melodiid=14

Jeg var ingen dør men mur

Jeg var ingen dør men mur,
jeg var isens kolde dronning,
men jeg smeltede som honning,
da du gjorde til mig kur.
Mælk og honning ville flyde,
da du gjorde vand til vin;
vandet din befaling lyde
som jeg selv, for jeg er din.

Men jeg har min egen gård,
og jeg har min egen have,
hvor der vokser vin i stave,
som jeg sætter på mit bord,
når jeg tager imod gæster;
her er mer end Salomon,
som udsulter sine fæster
på sin gård i Ba'al-Hamon.

Du, som sidder ved mit bord
mellem venner, som vil lytte
til din stemme, lad dem bytte
klagesange med dit ord.
Løb min elskede på høje
fyldt af en balsamisk duft
som gazellen for dit øje
og som hjorten i din luft.

Hjorten sprang som elgen fri
af den tyngdekraft på jorden,
som vil holde ro og orden,
hvor du som en humlebi
flyver ind igennem stuen
med en brummen som en bil
og i hjertet blid som duen
lander som en Amors pil.


Vers 1.3 efter Højsangen 8,8-14.
Melodi: http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?melodiid=66

Når jeg ser dig gå omkring

Når jeg ser dig gå omkring,
tænker jeg ved Gud i himlen
lige midt i folkevrimlen
på de allerbedste ting.
Du min broder skulle være,
så jeg dig med kys og kram
kunne elske og kun ære
høste for det og ej skam.

Til min moders hus og hjem
jeg ved hånden ville føre
dig, og der jeg ville røre
ved dit hjerte og dit lem;
og jeg ville for dig skænke
bæger med en krydret vin,
og jeg ville ej betænke
mig på kun at være din.

I din favn i denne stund
ligger jeg i dine arme
nu og mærker sydens varme
i mit hjerte og min mund.
Jeg besværger alle døtre
af Jerusalem: Væk ej
kærligheden, før den ytre
kan selv både ja og nej!

*

Lænet til sin elskede
kommer hun fra Vesterhavet,
hvor hun ligger selv begravet,
hvor I graven kastede.
I de huse små, som øjet
dvæler ved i ny og næ,
falder solen ind fornøjet
ved at lande i et læ.

Under æbletræets løv
og de store tunge frugter,
som vort svage hjerte tugter,
fandt jeg dig, imens du sov;
og jeg vækkede dit mørke
øje med mit eget lys,
så det store modermærke
i dit hjerte skal fornys.

Sæt mig som det røde segl
på den bog, som åbenbarer
gamle dage og forklarer
livets gåde i et spejl.
Kærligheden er som døden
stærk, uovervindelig,
og har ene ét fornøden
her og i sit Himmerig.

Efter Højsangen 8.
Mel: http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?melodiid=66

*