Nu blomstrer rosen
rød og hvid,
et flag i havens
blomsterbed.
Den vajer ydmyg
for hver vind
imellem edder-
koppespind.
Så tager den
sin krone af,
et hyben kommer
for en dag.
Selv knopperne,
der ej sprang ud,
velsignes af
den høje Gud.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar