Den glans af himlens stråleglans

Den glans af himlens stråleglans,
som tændes i en adventskrans,
er den forklarelse, som fandt
sted på bjerget, og det er sandt.

Lad hver en tid forkynde selv
for sig om jord og himmelhvælv,
om Moses og Elias, der
sig møde lod af Herren her.

Som vidner til den nåde stor,
som gik omkring på vores jord,
stod loven og profeten selv,
da røsten i det høje skjalv.

Med klæder hvidere end sne
og ansigtet, som vi kan se,
har Jesus vist sin herlighed
til englene med kærlighed.

Det syn, hvis hemmelige bud
får engle til at tro på Gud
og mennesker på dommens dag
til at tone det rene flag.

O Gud som fader, Gud som søn,
og Gud som helligånd og bøn,
forund os i din nåde stor
at se dit ansigt i dit ord.

Forund os i din adventskrans
at se dit riges stråleglans
forøges i det lille hjem
for hyrderne ved Betlehem.

Vers 1-7 efter: Jean B. de Santeüil, 1686 (Coelestis aulae principes) og Richard E. Roberts, 1906.