Jeg sørger altid for
at have en drøvtyggende ko
med i billedet.
Det giver ro.
Her ligger den
midt i det hele
for alle at se.
Badet i århundreders sol.
Nu rejser den sig
og forsvinder
i sæteren.
Med sin klokke
eller bjælde,
det rimer
på fjelde.
Deroppe i Norge.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar