Tag jeres harper ned
fra flodens piletræ;
lad jeres stemmer klinge med
i øjeblikkets læ.
I vor udlændighed
bor vi dog i din favn,
og nærmere din kærlighed
kommer vi i dit navn.
Din nåde bliver ved
med at forklare alt;
og al den lidelse, vi led,
har du på fingre talt.
Når vi i mørket går
og ingen stjerne ser;
finder vi det fortabte får
skabt i dit bløde ler.
Snart skal vor tvivl og frygt
vige for åsyn dit,
og i din kærlighed vi trygt
skal ånde ind og frit.
Velsignet er, vor Gud,
den som forlader sig
i øjeblikket på dit bud
og sætter lid til dig.
Efter "Your harps, ye trembling saints", Augustus M. Toplady, 1772.
Hør melodi: http://www.cyberhymnal.org/htm/y/o/yourharp.htm
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar