For nogle måneder siden gjorde jeg mig i en periode ugentlige betragtninger over citater af Krishnamurti på min blog. En af disse betragtninger gav jeg overskriften: "Ikke at konvertere". Det er en formulering, der melder sig igen i forbindelse med DR2´s serie "De omvendte". I denne serie præsenteres folk, som er skiftet fra den ene tro til den anden. Jeg lader mig gerne underholde af den udogmatiske tilgang til emnet, som præger disse udsendelser. Men jeg får også lyst til at spørge, om den omvendte nu også er så god at gæste. Den omvendte skifter under stort postyr den ene måde at være indskrænket på ud med den anden. Hvad der ikke er til stede er den uskyld, der forsoner.
Nu er jeg set
af kløveren
i græsset.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar