Nu er vi samlet på Skærlund og skuer
ud over markerne mod syd;
ærterne vokser i løbet af uger
op under spinkel fuglelyd;
og byggen, der vokser ved ærtens fod,
gror med, hvor Gud selv den vokse lod.

Sådan er afgrøder tvende forenet
i den samme agerjord;
der, hvor selv lignelsen bliver forstenet,
springer den frem i fornyet ord;
hvor klinten og hveden skal skilles ad,
skal ærten og byggen dog følges ad.