Vor Gud er nu det åbne land

Vor Gud er nu det åbne land,
hvor ingen stier findes,
her træder kvinde fri og mand,
hvor ingen tanke bindes.
Det ser den onde selv
og bryder som en elv
frem for at bane vej
til Himmerige? Nej,
dér vil han ikke være.

Til Jorden står hans hele hu,
her skal hans trone være;
men Kristus lever her endnu
med alle sine kære.
Det er Guds menighed,
som ingen djævel ved
at kende på vor jord;
det er det sande ord,
vi veksler mellem sjæle.

På himlen hersker sole to,
så ingen skygge falder,
hvor misteltenen kunne gro
og gennembore Balder.
Nu lukker Høder op
sit øje som en kop,
og synet vælder ind
i hans mørklagte sind
med ét fra Himmerige.