Nu
ligger verdens frelser
som
en lysfølsom film
på
kameraets valser
i
mørke og i mulm.
Han
er den film vi lever
og
genoptræder i,
når
han os selv begraver,
og
som vi selv kan se.
I biografens mørke
og kirkens store sal,
på graven vel at mærke
er påskeliljen gul.
Hun tror, det er en gartner,
der bøjer sig mod den;
men det er hendes partner,
der rejser sig igen.
Han siger: Lad din finger
berøre mine sår,
når påskeklokken ringer,
og påskehjertet slår.
Hun går ind til de andre
og siger det til dem,
at verden vil forandre
sig i Jerusalem.
Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/746/280
Ingen kommentarer:
Send en kommentar