Ali-bali-ali-bali-bi!

Ali-bali-ali-bali-bi!

Vær som folk, der går forbi

og vær vidne til et røveri

ved det store, stygge Storkespringvand.

Nattergalen synger fra sit krat,

nu hvor det er blevet nat

under stjernerne som en besat

ved det store, stygge Storkespringvand.

Ali-bali-ali-bali-bi!

Jeg har intet alibi -

det var mig, som lige kom forbi
ved det store, stygge Storkespringvand.

Det vinter var, og sneen føg

Det vinter var, og sneen føg

for Herrens øje,

da han på helligdagen gik

omkring i helligdommens læ.

En drive samler sig så let
for Jesu fødder;
den ligger som en kirke ny
opbygget af hans egne ord.

Det fnug, som du lod dale ned

til Kristus gjorde

Gud selv, og lod det genopstå

som bølge i den store sø.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/367

Kirsebærtræ

Ganske få blomster
og enkelte nye skud
på det spinkle træ.

Sollur

De hvide blomster fra pæretræet

falder allerede på det brune bord,

hvor det hvide runde stearinlys  i sin montre

venter på at blive tændt en aften.

Til venstre over mod hækken

fanger spireabuskens hvide stængler solens lys

eller rettere i stedet for hækken,

for den er næsten gået ud!

I stedet slynger også kaprifolien sig længere til venstre tæt

omkring højt op over det spinkle skelet af liguster,

og skråt heroverfor læner Thorvaldsens sønderbrudte Venus

sig mod en olietønde, som er mallet gul.

Hun læner sig virkelig på grund af sine manglende lægge og fødder

og flytter således tyngdepunktet og glemmer tilsyneladende selv

sin manglende hånd, hvori æblet hvilede så selvfølgeligt

som det endnu hviler i kraniets fæstning bag øjenlågets fine slør.

En krukke derfra forlader keruben jasminen i urets retning
glidende gennem skvalderkål.

*
Æbleblomsterne har nået græsset
på den anden side af huset
omkring og under det hvide havebord
sneet lige igennem lamellerne.

Cyklerne står som hjorte i skovbrynet
lige ved at forsvinde ind imellem stammerne.

En mælkebøtte løfter hovedet under bordet.
En rødhals lander på pedalen.

Nu ligger verdens frelser

Nu ligger verdens frelser

som en lysfølsom film

på kameraets valser

i mørke og i mulm.

Han er den film vi lever

og genoptræder i,

når han os selv begraver,

og som vi selv kan se.

I biografens mørke

og kirkens store sal,

på graven vel at mærke

er påskeliljen gul.

Hun tror, det er en gartner,

der bøjer sig mod den;

men det er hendes partner,

der rejser sig igen.

Han siger: Lad din finger

berøre mine sår,

når påskeklokken ringer,

og påskehjertet slår.

Hun går ind til de andre

og siger det til dem,

at verden vil forandre

sig i Jerusalem.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/746/280

Vor Gud er nu det åbne land

Vor Gud er nu det åbne land,
hvor ingen stier findes,
her træder kvinde fri og mand,
hvor ingen tanke bindes.
Det ser den onde selv
og bryder som en elv
frem for at bane vej
til Himmerige? Nej,
dér vil han ikke være.

Til Jorden står hans hele hu,
her skal hans trone være;
men Kristus lever her endnu
med alle sine kære.
Det er Guds menighed,
som ingen djævel ved
at kende på vor jord;
det er det sande ord,
vi veksler mellem sjæle.

På himlen hersker sole to,
så ingen skygge falder,
hvor misteltenen kunne gro
og gennembore Balder.
Nu lukker Høder op
sit øje som en kop,
og synet vælder ind
i hans mørklagte sind
med ét fra Himmerige.

Se, hvor herlig Jesus træder

Se, hvor herlig Jesus træder

hen i mod af alle steder

netop vores lille vrå;

og hvor ømt vi ham bereder

vejen med den bøn, vi beder

for hans fod og for hans tå.

Ind i vore haver kommer

han, som er den store dommer

for at dømme hver en krog;

men han lader nåden gælde,

sætter bladet på en nælde,

æblekød på hvert et skrog.

Se, hvor dejlig frugten falder

netop nu, hvor jorden kalder,

i det lange grønne græs;

himlen må for resten smile

og bevæges af en kile

af mindst enogtyve gæs.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/484/106

Thorsen slår en streg og tegner

Jesu lem på en station;

toget kommer, når det regner,
som en ren provokation.

Engle myldrer ud af toget;
og i banegårdens hal
samles de og synger noget,
der er dannet i en skal.

Perlen stiger op og lyser,
der hvor katedralen flød,
når et billede den fryser,
himlen over Birkerød.

Her sidder hvide måger

Her sidder hvide måger,
skumtoppe over hav
som tusindvis af låger
sig åbner over grav,
op stiger vilde vinde
og breder vinger ud
højt over dal og tinde,
dybt under dig vor Gud.

Du hersker med din stemme
og skaber med dit ord,
hvor dine helst har hjemme
omkring dig ved dit bord,
hvor selv du brødet bryder
og skænker vinen op,
således at den flyder
i bunden af vor kop.

Vi er som hvide måger
og sorte krager her,
vel kan det være råger
af øjnene, der ser,
det være kan det samme,
om så det er en ravn,
vi er kun gjort til skamme
for dig i Jesu navn.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/525/280

Se på mig lille Guds menighed 2

Se på mig lille Guds menighed,

som skuer ind i Guds herlighed

og ser, at Herren daler

som sne ned over den sorte jord,

jeg er til stede i sangens ord,

som jord og himmel deler.

Nu lyser kloden op som en sol,
et indre lys går fra pol til pol
og ud i verdensrummet,
bevæger sig gennem tid og rum
og når sin stjerne i Betlehem,
for tiden har sig krummet.

Fuldmånen stiger op over jord
oplyst i julenat af Guds ord,
som lyser over landet,
og englene gør en kreds omkring
det bål, hvor hyrderne sad engang,
mens tiden gik og vandet.

Et billede på den hvide væg

af fiskerkoner foruden skæg,

som bjærger Jesusbarnet,

som var forsvundet i tidens løb

men nu er fanget i havets dyb

og viklet ud af garnet.

Fred lyser englene over jord
som Herren selv ved sit nadverbord,
han har sig selv os givet
og sagt, at en vil forråde ham,
som endnu sidder imellem dem
og ham berøve livet.

Herodes sidder på borgen sin
og skumler over den søde vin,
som han har ladet skænke;
men den er ikke af Jesu blod,

og skønt han tømmer sit glas med flid,

så kan han ikke tænke.

Nu lyser skyen, hvorpå jeg stod,
endnu bevæget af Herrens blod,
hvor solen er begravet;
jeg går i stormen igen på vand
imellem bølgerne og på grund,
et slot ved Vesterhavet.

Nu er frelseren tilbage

Nu er frelseren tilbage,

som han lovede engang,

da han talte sine dage

og gav efter for sin trang

til at dele sig med os

for altid at være hos

os, indtil i tidens fylde

han af os sig lader hylde!

På den dag, som han har lovet,
kommer han tilbage her,
har vi end i timen sovet,
vågner vi op, når det sker,
føler vi et nederlag
på den store dommedag,
står et andet sted på kloden
han og prøver den med foden.

Bud til os han lader sende
om, at han er her igen,
og at alting har en ende,
og nu er han her med den;
når han drives fra sit sted
har han sine kære med,
når han kommer der tilbage,
hvor han gik i gamle dage.

Når han løber om på stranden
hen på dagen, som er stor,
er han lige som en anden,
synger englene i kor,
er det allerede sket,
har vi Herrens åsyn set,
eller lader vi os blænde
af et spejl, som det kan hænde?

Se, han sidder i sit sæde
med en løve for sin fod,
og han lader løven æde
af sin hånd, for den er god,
løven rejser sig og går,
og på stedet, hvor den står,
kaster den sin egen lykke
ned på gulvet som en skygge.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/124/11/2

Mandag

Månen bevæger sig

en smule aftagende

med uret

forbi gadelygtens

lodrette stander.

Nu lyser den blødt

bag grenene,

og en fugl flyver

i modsat retning.

Den synker også.

Jeg kaster tre
levende mus op
uden at sige et ord.

Jeg kaster lys ud i mørket
med regelmæssige mellemrum.

Jeg er helt nøgen
i dit sorte
løst hæklede sjal af ord.

Jeg stempler
i mørket
på hovedet ind.

*

Var det ikke en fange,
der med en følt inderside
slap bolden fri?

Vi spiller fodbold i fængslet,
og jeg laver en tunnel
på ham med nøglerne.

Mellem fingrene

Svanen, der ligger på isen,
er ikke frosset fast i avisen.

Når jeg åbner den,
folder den vingerne ud
og flyver et andet sted hen.

Den må have ligget i en våge af vin
eller oven på visen.

Katten, der lægger sig på avisen,
kan aflæse øjnenes bevægelser.

Mennem fingrene.

Guds enbårne søn

Guds enbårne søn,
som fødtes som svar på en inderlig bøn;
din moder Maria i krybben har lagt
dig ned som i graven, da alt var fuldbragt;
opstanden, opfaret til himmels som syn
for hvælvede bryn.

Velkommen igen
på dagen som skrifterne spåede den,
hvor duerne kredser med fred over by
og kurrer på taget i ly under sky,
hvorpå du er kommet og lader dig se
og falde som sne.

Din bølgende kyst
har mågerne krydset så hvide på bryst;
de lander på marken, hvor kragerne gror,
og flyver igen ad usynlige spor
tilbage til havet, hvor fiskene bor
og synger i kor.

Tillykke min ven
med dagen, der går, og hvor den kommer hen
skal pindsvinet vågne i vinterens hi
og mærke i mørket, at den er forbi,
og lforåret kommer med rislende bæk,
og kulden er væk.

Du sænker dig ned
og lander på jorden et hemmeligt sted,
hvor de kun dig skuer, som før dig har set
i hjertet og troet på det, der er sket
med himlen og jorden og afgrund og hvælv
i hjerterne selv.

Nu flytter jeg ud,
i haven, hvor liljerne står på dit bud
til påske og pinse i et blomsterbed,
hvor rosen fornemmer, hvad solsorten ved,
hvor lykken står bi, og jeg finder min kat
en sensommernat.

I sommerens løb
skal Eva sig rejse, hvor hugormen krøb
i støvet, og leve i tusinde år
og dele med dig de velsignede kår,
og ingen skal græde af kvinder på jord
ifølge Guds ord.

Du byder mig vin
så rød som dit blod i krystallen så fin;
i øjnenes bæger der skænker du op
af vinen, du bærer på fad i din krop;
af druernes fold er den blandet og smag
den yderste dag!

På slagmarken her
genskaber du os af det dryppende ler;
du former en talje og danner en hånd
og blæser i støvet din levende ånd,
og ordet er rede på læberne lagt,
hvorved det er sagt.

Det levende ord
er fløjet på læben fra himmel til jord;
det lander som kornet på marken og dør,
og spirer igen og er større end før
med levende stene og levende hegn
i sol og i regn.

Den vældige ørn
er sprunget af panden på drømmende børn
og udfolder vingerne frit over jord
og folder dem sammen igen i dit ord
og synger på bænken som spurven på kvist
så sikkert og vist.

Tilgængelighed
for øje og fod og for alt, hvad jeg ved
i gyder og gader, hvor Gud går omkring
og giver en hånd med de enkelte ting
og rækker den ud over mark, over fjeld
til lykke og held.

Et lykkeligt folk,
som taler med Gud selv med ordet som tolk
og lader sig dele af verden i to
og finder hinanden i tro imod tro
med ét for Guds øje, så øjet af ler
sig åbner og ser.

Velsignede by,
hvor vejene deles og mødes på ny;
hvor Thorvaldsensgade og Vester Allé
sig slynger mod Åboulevarden og se,
den løber ved siden af åen så tro
og bliver en bro.

Fra himmel til jord
har Jesus indfundet sig ved vores bord;
han skænker af hånden den sødeste vin
og hæver et brød op af sølverne skrin;
nu er han til stede i kirke og hjem
i Jerusalem.

Her er en lille salme

Her er en lille salme

for gammel og for ung,

som ikke giver kvalme

og ikke er for tung.

Den røde rullekrave,

som du har taget på,

er strikket i en have,

hvor grønne enge lå.

Du spørger som i blinde,
hvem rørte ved mit tøj,
og der var ingen kvinde,
der nægtede og løj.
Sandheden er en ørken,
hvor veje fyger til,
men just på grund af tørken
er retninger i spil.

Nu springer der en hare

på gravene og frem

mod hegnet, den vil bare

herfra og hurtigt hjem.

Et sted, der kaldes Eden.

hvor regnen falder blød

som æg i fuglereden

og vækker liv af død.

Melodi; http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/443/446

*

Den røde rullekrave,

som du har taget på,

er strikket i en have,

hvor grønne enge lå.

Med lange strikkepinde

af bambus, som skød frem

som lysstofrør om hende,

der havde brug for dem.

Hvor pandabjørnen tumler

omkring i denne tekst,

imedens at den gumler

på alt for frodig vækst.

Så er der ikke mere
for mig at synge om,
og der er ikke flere
i kirken, som er tom.
Men Jesus griber kloden,
der kastes imod ham
og lægger den ved foden
af sit Jerusalem.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/525/280

Her er en lille salme

Her er en lille salme
for gammel og for ung,
som ikke giver kvalme
og ikke er for tung.

Den røde rullekrave,

som du har taget på,

er strikket i en have,

hvor grønne enge lå.

Med lange strikkepinde

af bambus, som skød frem

som lysstofrør om hende,

der havde brug for dem.

Hvor pandabjørnen tumler

omkring i denne tekst,

imedens at den gumler

på alt for frodig vækst.

I zoologisk have

med alle andre dyr,

hvor Gud har lært at stave

til ko og kalv og tyr.

Den ligger øst for Eden.
hvor regnen falder hård
som hagl i fuglereden
på vores kirkegård.

Nu springer der en hare
på gravene og frem
mod hegnet. Den vil bare
herfra og hurtigt hjem.

Nu lister tyven i en drøm

for lageret at stjæle;

hun slår med sømpistoler søm

i gulvet med de hæle.

Hun stjæler billedet og går.

I kørestolens sidder

Gud med sit lange skæg og hår,

som rytteren nu ridder.

3 portrætter

1.
Jeg forstår godt, Sharon
bygger et hegn,
ellers kommer der bare
en eller anden
og sprænger en bus i luften,
fordi den tror,
det er et æsel.

Jeg forstår godt, Sharon
byger en regn,
så ammer det bare
bryst en by,
fordi hun tror,
det er et barn.

Jeg forstår godt, Sharon
bygger en regn.

2.
Jeg forstår godt, Abbas
staver til stav,
ellers forvandler den sig bare
før eller siden
til en dragt prygl,
fordi den tror,
det er en kjortel.

Jeg forstår godt, Abbas
støver en stav,
så ånder den åbne
mund et ord,
fordi hun tror,
det er et kys.

Jeg forstår godt, Abbas
staver til stat.

3.

Jeg forstår godt, Mandela

knytter en hånd

ellers åbner den sig bare

af sig selv

under hans fødder,

fordi den tror,

det er et spejl.

Jeg forstår godt, Mandela

knytter et bånd,

så blotter den nøgne

fod sit knæ,

fordi hun tror,

det er et knus.

Jeg forstår godt Mandela

uden at kny.

Gud som i Himmerige

Her er dit Himmerige,
det er jo her det sner;
der ligger appelsiner
i skålen af dit ler.

Vi ser, at vi forsones
og holder frydefest
med palmer og oliven
til æsel og til hest.

Forunderlige syner
af fryd og gammen slår
os levende i møde,
hvor du i blandt os går.

Du leder os ved fligen
af kappen for din fod
og lader hånden stjæle
af himlens overflod.

Du vender dig og spørger,
hvem rørte ved mit tøj,
og der var ingen kvinde,
der nægtede og løj.

Gå bort med fred min datter
i krop og sjæl og sind;
din tro har frelst dig lige
i Himmerige ind.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/443/446

Mount Everest Touch Down

I
Jeg befinder mig
i vægtløs tilstand
i et rumskib.

En kuglepen
kommer svævende
i luften,
og jeg griber den
og fæstner den
i brystlommen.

Der sidder den
clipset fast
i en skjorte.

II
Fuglene balancerer
på vinger
i den tynde luft.

En smal afsats
på et højt bjerg,
tre planker
samlet med tykke
buer af jern,
tykke kæder
fæstnet i klippen
over en kilometerdyb
afgrund.

Bjergkæder.

Søgende og travle små

Søgende og travle små

langt fra troens kildevæld,

gå under Jesu kors at stå,

førend dagen går på hæld:

Bred korslagte arme ud,

genopstå til et liv i Gud.

Find i Kristus fredens vej,

freden usigelig, ukendt;

ved sin smerte lindrer han dig,

ved sin død han din overvandt:

Stig, ophøjet, hvor han faldt,

find i Kristus dit alt i alt.

O tro, hvad der er forkyndt,

Gud har skænket sin egen Søn;

nu er din lykke selv begyndt,

find dit hjørne af Himmelen:

Lev i himmelsk herlighed,

nu i strålende kærlighed.

Det er al velsignelsen
skænket nu til hver og én,
som Gud lovede engang,
selv om opfyldelsen var sen:
Tiden skrider langsomt frem
nu i Det ny Jerusalem.

Efter "Weary souls, who wander wide" far samlingen "Hyms for Those That Seek and Those That Have Redemption" Charles Wesley, 1747.

Melodi: http://nethymnal.org/htm/w/e/wearysou.htm
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/426/140

Weary souls, who wander wide

Weary souls, who wander wide
From the central point of bliss,
Turn to Jesus crucified,
Fly to those dear wounds of His:
Sink into the purple flood;
Rise into the life of God.

Find in Christ the way of peace,
Peace unspeakable, unknown;
By His pain He gives you ease,
Life by His expiring groan:
Rise, exalted by His fall,
Find in Christ your all in all.

O believe the record true,
God to you His Son hath given;
Ye may now be happy, too,
Find on earth the life of Heaven:
Live the life of Heaven above,
All the life of glorious love.

This the universal bliss,
Bliss for every soul designed;
God’s primeval promise this,
God’s great gift to all mankind:
Blest in Christ this moment be,
Blest to all eternity!