Nu åbner Gud sit øje
i stormen, og vi ser
hans ansigt lyse over
det redebonne ler.
Vi følger Herrens veje
i stormen, og vi går
med dødens sorte tunge
i bølgen, hvor han står.
I Jesu milde øje
vi fundet har vor lyst,
hans øjenvippe våger
på Himmeriges kyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar