Efter Emily

Guds ansigt så jeg aldrig,

så lidt som dem på djævle;

jeg kløver disse linjer

og rækker dig en kævle.

Jeg har aldrig set en hede

og heller ikke havet,

dog er jeg med en vished

uendelig begavet.

Jeg ved, hvor lyngen blomstrer

som Vesterhavets bølger,

og hvor en hugorm skjuler

sig og giften dølger.

Jeg skrev min lov i sandet

og ikke på en tavle;
nu står den med usynligt blæk
som sol på kirkegavle.

Gud går omkring i lyset
og ses på mosaikker;
her er et perlebroderi
med Jesus i kamikker.