Fanget i toget

De frivillige sætter valgplakater op,
men stormen river dem ned igen
og rusker i automobilet.
Vindstød målt til 51 meter i sekundet
siger noget om,
hvor skrøbeligt demokratiet er.
Et tag rejser sig op og lægger sig ned.
Vi bliver fanget i toget.

Så vil jeg have min jakke på,
siger jeg, da jeg opdager,
at vi skal stemme.
Det stemmer.

Nu åbner Gud sit øje

Nu åbner Gud sit øje

i stormen, og vi ser

hans ansigt lyse over

det redebonne ler.

Vi følger Herrens veje

i stormen, og vi går

med dødens sorte tunge

i bølgen, hvor han står.

I Jesu milde øje

vi fundet har vor lyst,

hans øjenvippe våger

på Himmeriges kyst.

Nu åbner Gud sit øje

Nu åbner Gud sit øje

i stormen, og vi ser

hans ansigt lyse over

det redebonne ler.

Vi følger Herrens veje

i stormen, og vi går

med dødens sorte tunge

i bølgen, hvor han står.

I Jesu milde øje

vi fundet har vor lyst,

hans øjenvippe våger

på Himmeriges kyst.

Vis mænd fra Østen

Vise mænd fra Østen

rejste helt hertil

ledet af en stjerne,

som vi gerne vil.

Men når vi behøver

ham, så er han her

melem vore fingre

i det bløde ler.

Vi skal bare bede

om at møde ham

ved de tavse søer

som et lille lam.

I de grønne enge,

i de haver små,

under himlens fugle,

der vil liljer stå.

Gud er i vort øje,
når vi barnet ser,
lader stjernen lyse
for os, når det sner.

Efter "Wise men seeking Jesus", James T. East (1860-1937).

Gulvet i bilen

Her sidder jeg

og spilder tiden

på gulvet.

Ikke bare spilder tiden

men på gulvet.

Tid og rum

går i forbindelse

med hinanden.

En sublim forskydning

har fundet sted.

En duft af kaffe

hænger ved

i bilen.

Hvad tror i Jesus Kristus ser

Hvad skuer Jesus Kristus nu

ind i den høje himmel,

hvor lyset bølger grønt og frit

imellem stjerners vrimmel?

Et land der sænker sig herned

som øerne i havet,

og svæver over dette sted,

hvor selv han er begravet.

I midnatssolens eget land,

hvor mørket ikke findes,

når riget sænker sig herned,

og dødens kræfter bindes.

*

Hvad tror i Jesus Kristus ser

i himlen i det høje

I stedet for at se herned

på verden med sit øje?

Et spejl, hvor stedet spejler sig,

hvor selv han nyder fremme,

dog hviler det i Paradis,

hvor selv han hører hjemme.

I dette spejl han skuer nu

i tusindvis af rener,

som Abraham sit afkom så,

selv om han var en ener.

I store flokke går de her

som fårene i folden

i flere lande, end vi ved

i sikkerhed bag volden.

En troens ridder, som sin nød

for Gud ej ville klage,

selv om han skulle gå fortabt

på sine gamle dage.

Han gik den tunge vej og så

et andet offer komme

imod sig, og han lod det ske,

før dagen den var omme.

Han ser det sande offerlam

på træ med tornekrone

og følges med sin lille søn

tilbage til sin kone.

Kongen skal komme en morgen klar

Kongen skal komme en morgen klar,

og lyset, et scepter let

skal hvile i hans højre hånd

som før evangeliet.

Dog er han ikke igen et barn,

der fødes til kamp og død;

nu krones han med solens glans,

hans kåbe er morgenrød.

Lig den, han bar, da han genopstod

i glans af den mørke grav

og efterlod i ensomhed

den død, som vi selv ham gav.

Dog lysere end den skønne dag,

skal genkomstens morgen stå,

hvor Kristus, konge skænker os

sit ansigt at skue på.

Kongen skal komme en morgen klar,

hvor natten er helt forbi;

O kom den morgen i vor tid

med al sin forvandling i!

Lad da velsignelsen slå rod,

som englene forudså,

i jorden, som du selv forlod

med tusinde vinger på.

Kongen skal komme en morgen klar,

med lys og velsignelse:

Her falder lyset som dit blik,

og øjnene kan vi se.

Efter "The King shall come when morning dawns" Ukendt forfatter; oversat fra græsk til engelsk af John Brownlie i "Hymns of the Russian Church", 1907.

Melodi: http://nethymnal.org/htm/k/i/kingcome.htm eller http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?salmeid=843&melodiid=559&kilde=0

Waka

Stena Line
Lyden af motoren
blander sig med lyden
af vibrationerne
i skroget.
Vi må være kommet i læ
bag fjeldene.

Tiananmen
Jeg havde en kæreste
den sommer
og et arbejde.
På kirkegården
voksede violerne.

Oslo i oktober
Lyset falder mest
som gule blade fra træerne;
men også en enkelt kastanje
slår ned som et lyn.
Åbner sig tilfældigt
i din hånd.

Efter Emily

Guds ansigt så jeg aldrig,

så lidt som dem på djævle;

jeg kløver disse linjer

og rækker dig en kævle.

Jeg har aldrig set en hede

og heller ikke havet,

dog er jeg med en vished

uendelig begavet.

Jeg ved, hvor lyngen blomstrer

som Vesterhavets bølger,

og hvor en hugorm skjuler

sig og giften dølger.

Jeg skrev min lov i sandet

og ikke på en tavle;
nu står den med usynligt blæk
som sol på kirkegavle.

Gud går omkring i lyset
og ses på mosaikker;
her er et perlebroderi
med Jesus i kamikker.

Øresneglen

Den løbende hører ikke

vinden i træerne eller hunden,

der gør i det fjerne.

Men det gør den gående,

der standser toget igennem sig.

Et træ knirker højt to gange.