I de allersidste dage

I de allersidste dage
styrter vedbend med sit træ
ned til jorden for at smage,
hvad der voksede i læ.

Med de mange nøgne frugter
kryber brombærbusken hen
over hækken, og den flugter
med en solsort over den.

Den vil dele sine søde,
sorte bær med hver og én
mellem levende og døde,
og den vokser på en sten.

Sommerfulgebuskens rakler
kalder sommerfugle til,
for de lyser op som fakler
i det mørke, der er til.

I sit slør af sommerfugle
står hun klædt i havens skød,
overdådig pragt skal skjule
Jesu lidelse og død.