onsdag den 3. juli 2013

Søjlehelgen

Imens isen smelter,
vil jeg ikke ofre den
en eneste tanke.

Jeg vil stå som en rose
i ørkenen og dufte.

Troen er en duft
i min oase.

Imens jeg skrev nogle ord
og rejste en søjle af sprog,
hvor storken bygger sin rede.

Nu er der en hel koloni
i templets ruin.

Storkene væver et tag
i hvælvingens blå.

Et kort for den rejsende
i Nord og Syd.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar