Hvidkløveren

Jeg overtog en meget sirlig have, hvor hækken aldrig var blevet klippet. Den var altid blevet nippet med fingrene i en spand. Havegangen lå helt ude ved hækken og helt inde ved huset. I mange år forsøgte jeg at holde haven, som den var anlagt, men den ændrede langsomt karakter. Efter ikke at have set min ven Peter Gustav i nogle år, kom han og besøgte mig. Han gik, som han plejede igennem bedet og over græsplænen. Så anlagde jeg en sti der. Hvor vi nu går vokser hvidkløveren med sine brune øjne frem i stedet for græsset.

En mørkegrøn sti
i græsset, der vokser ind
over fliserne.

Regnfang

Det smukkeste ord

i det danske sprog

er ordet regnfang.

Men det findes ikke.

Intetfang findes,

når sneen falder,

og opmærksomheden fastholdes

af tomheden mellem de faldene fnug;

men regnfang findes ikke.

Bortset fra i forestillingen om,

at dråberne fanges af blomster.

Det er en misforståelse,

som kun børn forstår,

inden de lærer at læse.

Så bliver det til det mere graciøse rejnfan,

som bierne besøger.

Nu plukker jeg en buket

af magurit og rejnfan.

Én og samme blomst

før og efter regnen.

Nerie vandrer fra hånd til hånd.

Sommeren er over os igen

Sommeren er over os igen,

og vi genopstår til liv i den.

Hedebølgen vælder ind

i haven og ind i hvert et sind.

Hvor der før bare var is og sne

bugner nu en sand velsignelse.

Frugten hænger på hvert træ,

som giver os skygge, ly og læ.

Gud, lad al din herlighed mig ske,

lad mig være lig det, jeg kan se.

Tal, og lad mig ved dit ord

genopstå af aske, støv og jord.

Efter "Kindly spring again is here", John New­ton, 1779.
Melodi: http://nethymnal.org/htm/k/i/n/kindlysp.htm

Venus med æblet

Nu er det næsten mørkt,

og det kuglerunde stearinlys er tændt

bag glaset i lampen.

Barken på pæretræet ligner et puslespil

i grågrønne, næsten hvide toner.

Rønnebærrene er næsten modne

og lyser som japanske lygter.

Det er næsten fuldmåne

over Venus med æblet.

Skærlund

Vel hjemme igen efter en uges kombineret skrivekursus ved undertegnede og musikkursus ved Bent på Gallo Skolens gård, Skærlund i Thy - hvor vi havde Christian med som kok - erindrer jeg noget, jeg sagde i en sen nattetime, efter eleverne var gået mere eller mindre til ro. Jeg gjorde mig overvejelser over gallotanken i forhold til højskoletanken. Hvor højskoletanken har sit udgangspunkt i det folkelige har gallotanken, som den er formuleret af Johannes Nielsen sit mere specifikke udgangspunkt i forholdet mellem psykisk syge og ikke-psykisk syge. En central formulering hos Johannes er, at "psykisk syge får det bedre og har brug for mindre medicin, når de er kreative". En anden er, at "kunst er et område, hvor psykisk syge og ikke-psykisk syge kan mødes". Hvor den første sætning forekommer at være veldokumenteret og reflekteres i en bred vifte af undervisningstilbud, er et møde mellem psyjkisk syge og ikke-psykisk syge vanskeligere at få bragt i stand. Grunden er sikkert, at det umiddelbart er forbundet med usikkerhed for begge parter. Men ved i et glimt at sætte gallotanken i forbindelse med højskoletanken, lykkedes det mig at formulere endnu en sætning i stil med Johannes Nielsens korte epigrammer. Jeg tror, den skal lyde sådan her: Vekselvirkningen mellem psykisk syge og ikke-psykisk syge gør begge parter klogere.

Vær velkommen til Skærlund, hvor svalen

flyver højt over bølgende korn

og gør tegn over marken med halen

ned til tjørnens den yderste torn.

Her er gåsefjeren dalet

i din hånd fra en kile på træk;

i din ånd være hermed befalet

hver en fugl, selv om den er fløjet væk.

Nu er ugen til ende, og svalen

flyver herind i stuen til os;

hvor den sidder på bjælken med halen

skjult i vingernes åbenlyse kryds.

Den er ikke til at redde,

for man fanger den ikke i en hånd;

men den er fløjet ud allerede

efterladende dele af sin ånd.

Vær velkommen til Skærlund i hjertet,
for vi bærer det med os herfra;
det det er lutret i ilden og hærdet
for Antonius og Kleopatra.
Deres fælles rige rejser
sig i oldtidens yderste glans,
og vi arver et flag, som vi hejser
over asken, når vi fejrer Sankt Hans.

Melodi: Se, der summer af sol

Åben dør

Hvad er det, der klinger så fint i mit sind

og byder velkommen med kærtegn på kind?

En dør står på klem, hvor jeg kommer forbi

i bakker og dale med enebær i.

Er himlen så nær mig, mit inderste håb,

at den skaber sange og vellyd af råb?

Velsignelse over al måde og sød!

At gentage sådan kadence jeg nød!

Jeg planter et træ i den hvælvede jord

og adlyder rede det levende ord.
Jeg sidder i skyggen og lader det ske,
hvad jeg allerede i ånden kan se.

Vers 1-2 efter "Gates ajar", : Mrs. R. N. Tur­ner, 1885. 

Melodi: http://nethymnal.org/htm/g/a/t/gatesjar.htm

Søjlehelgen

Imens isen smelter,
vil jeg ikke ofre den
en eneste tanke.

Jeg vil stå som en rose
i ørkenen og dufte.

Troen er en duft
i min oase.

Imens jeg skrev nogle ord
og rejste en søjle af sprog,
hvor storken bygger sin rede.

Nu er der en hel koloni
i templets ruin.

Storkene væver et tag
i hvælvingens blå.

Et kort for den rejsende
i Nord og Syd.