jeg til den falske jord.
Jeg fra din side viger,
til afsked ej et ord.
Jeg længes efter himlen,
hvor Stella Nova står,
med ét i stjernevrimlen
herover, hvor jeg går.
Dit gode råd mig leder,
Guds søn, min advokat,
hver gang jeg derom beder
i rige og i stat.
Min time du forvalter,
og lader hjertet gå
i stå foran dit alter
og mig din krone få.
Når mørket overvælder
mig, lyser korset op
imellem brændenælder
forklaret af din krop.
I lyset kan jeg skue,
hvordan du i din død
dig ikke lader kue
i skunringstimen sød.
Jeg skjuler i dit hjerte,
hvor du forløser den,
min egen angers smerte,
og skaber mig igen.
Du klæder mig i nåde
og i barmhjertighed,
og det er mig en gåde,
at du mit nummer ved.
Du kaster bardehvaler
i havet med et plask
og rejser katedraler
imellem eg og ask.
Nu er jeg Stella Nova,
som fast på himlen står.
Urokkelig Jehova
imellem stjerner går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar