Hvor troen sin velsignelse
som krone for sit håb
nu beder om forladelse,
er sangen fryderåb.
Dog sødere end jubelsang,
som øret svælger i,
er hjertets indre altergang,
når englen går forbi.
Hvor lærken daler ned i skjul
og tier for en stund,
der lader Gud det blive jul
ved ordet af sin mund.
Efter "Faith grasps the blessing she desires", Harriet Martineau (1802-1876).

Ingen kommentarer:
Send en kommentar