Guds øje rammer bunden

Guds øje falder stille
som sne fra himlen ned
og vokser som kamille
i havens blomsterbed.

Når du er helt alene
og tør på ingen tro,
så kaster han sit rene
blik på dig med sin ro.

Når han til alters tager
dig nu i vin og brød,
så ene ham behager
din sjæl i liv og død.

For sådan skal du elskes
og vende kind mod kind;
i Simon den spedalskes
hus, der går og han ind.

Her lader han sig salve
med salve dyrebar;
men det er kun det halve
af det, Maria har.

Hun møder ham ved graven
og ser ham gå omkring
igen i påskehaven
så let som ingenting.

Han siger: Rør mig ikke,
men gå og sig til dem,
der følger mine skikke
i mit Jerusalem.