Den halve kirke sænker sig

Den halve kirke sænker sig
som kuppel over dig og mig,
så står vi i et kirkerum
med vores evangelium,
som er, at Gud er her igen
som konge og som vores ven
med lykken og velsignelsen
af alt i Etiopien.

Den skæve kirke står så fint
endnu, hvor den engang var pint
og knæler for hans majestæt
i juleevangeliet,
for den er selv de vise mænd
der rejste hele vejen hen
hertil fra deres egne hjem
ved floderne i Indien.

Den sidste kirke rejser sig
af alle mine kys til dig,
som samles i en fælles sum
i vores evangelium,
og medlidt lykke og lidt held

forkynder vi alligevel
det, som vi kender fra os selv
ud over hele Israel.