Hvorfor taler vi så sødt

Hvorfor taler vi så sødt,
at vi kalder hvidt for rødt,
som om vi vort Dannebrog
fra den slagne fjende tog,
selv om det, hvad alle ved,
dalede i slaget ned.

Sejren kom på vinger blå,
og hvad intet øje så,
var den hånd, som bar vort skjold
udi fjendens magt og vold,
og den hånd, som bar vort sværd
imod hele fjendens hær.

Fjenden led sit nederlag
i det sagnomspundne slag,
Danmark vandt sin lethed der,

som vi vinder klarhed her
over løgnen i vor mund
ved det lykkelige fund.

Det er sandt, for det er sket,

det har Sagas øje set,

at vi trukket har en streg,

som vi gjorde det i leg

for at sikre kysten rå,

som ved Vesterhavet lå.

Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: Forsigtigpeteriet fra samlingen Kristne prædiker imod islam. Salmen erstatter den tidligere salme skrevet til samme prædiken. I prædikenen kalder Ricardt Riis den selv for den hårdeste af de ni prædikener, som samlingen udgør. I mit første forsøg veg jeg tilbage for at matche denne hårdhed, men jeg har ombestemt mig og forsøger alligevel her at måle mig med den. 

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/459/140