Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.
Indtil duen lader skue
sig på håndens oliegren,
slår vi smut på havets blanke
flade med de flade sten.
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.
Indtil duen lader skue
sig på håndens oliegren,
slår vi smut på havets blanke
flade med de flade sten.
Arken går på grund en morgen
inde i en lille vig,
og nu myldrer alle arter
ud af lasten i det fri.
Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel, op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.
Se, ligusterlarven sidder
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.
Lige udenfor min rude
og mit eget brilleglas,
kan jeg se en dompap plukke
sig insekter fra mit glas.
Hør, nu tænder køleskabet
med sin lovsang hård og hvid,
og jeg åbner det og skuer
ind i holdbarhedens tid.
Her er hvidløg og oliven
i det store hvide rum,
som behersker universet
fra sin stald i Betlehem.
Se, Maria svøber barnet
i sit sjal og i sin sjæl,
og hun lægger sine hænder
om hans pande og hans hæl.
Da hun lægger ham i krybben,
lukker han sit øje i,
hyrderne har været stille,
da de lige kom forbi.
Først en uge efter lader
hun for Herrens åsyn frem
barnet bære og omskære
og få del i Abraham.
Jesus træder ind i slægten
og Johannes´vilde dåb;
derfor sejrer kærligheden
over tro og over håb.
Jesus siger: Magdalene!
Rør mig ikke, gå og sig:
I forkyndelsen er livet.
Stå og stå hinanden bi.
Himlen lader sig forvandle
til at dale over jord,
og den lader sig indånde
mellem Herrens milde ord.
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/616
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/348
Ingen kommentarer:
Send en kommentar